Kapitel: 13 DEN SKYLDFRI VERDEN
Afsnit - 13 DEN SKYLDFRI VERDEN Næste
introduktion
1. Hvis du ikke følte dig skyldig, kunne du ikke angribe, for forbandelsen er roden til angreb. Det er dommen over et sind ved et andet om at være uværdig til kærlighed og at fortjene straf. Men heri ligger deltheden. For det sind, som dømmer, opfatter sig selv som adskilt fra det sind, der dømmes, idet det tror, at ved at straffe en anden vil det selv undslippe straf. Alt dette er blot sindets fejlagtige forsøg på at fornægte sig selv og at undslippe straffen for fornægtelse. Det er ikke et forsøg på at slippe af med fornægtelsen, men på at holde fast i den. For det er skyld, som har skjult Faderen for dig, og det er skyld, der har drevet dig til vanvid.
2. Accepten af skyld i Guds Søns sind var begyndelsen til adskillelsen, som accepten af Forsoningen er enden på den. Den verden, du ser, er det fejlagtige system af dem, der blev vanvittige af skyld. Se omhyggeligt på denne verden, og du vil se, at sådan er det. For denne verden er symbolet på straf, og alle de love, der synes at regere den, er dødens love. Børn fødes til den i smerte og til smerte. Deres vækst passes af lidelsen, og de lærer om sorg og adskillelse og død. Deres sind synes at være fanget i deres hjerner, og deres kraft synes at svækkes, når deres kroppe bliver såret. De synes at elske, og dog forlader de nogen, og bliver de forladte. De synes at miste det, de elsker, måske den mest sindssyge tro af alle. Og deres kroppe forgår og gisper og bliver lagt i jorden, og er ikke mere. Ikke en eneste af dem har ikke tænkt, at Gud ikke er grusom.
3. Hvis dette var den virkelige verden, ville Gud være grusom. For ingen Fader kunne udsætte Sine børn for dette som frelsens pris og samtidig være kærlig. Kærligheden dræber ikke for at frelse. Hvis den gjorde, ville angreb være frelsen, og det er egoets fortolkning, ikke Guds. Kun en verden af skyld kunne forlange dette, for kun de skyldige kunne opfatte det. Adams »synd« kunne ikke have berørt nogen, hvis ikke det var, fordi han troede, at det var Faderen, Som jagede ham ud af paradiset. For i den tro gik kendskabet til Faderen tabt, siden kun de, der ikke forstår Ham, kunne tro det.
4. Denne verden er et billede af Guds Søns korsfæstelse, og indtil du erkender, at Guds Søn ikke kan korsfæstes, vil dette være den verden, du ser. Men du vil ikke erkende dette, før du erkender det evige faktum, at Guds Søn ikke er skyldig. Han fortjener kun kærlighed, for han har kun givet kærlighed. Han kan ikke fordømmes, for han har aldrig fordømt. Forsoningen er den sidste lektion, som han har behov for at lære, for den lærer ham, at han ikke har brug for frelsen, da han aldrig har syndet.
Næste Afsnit Kapitel