Kapitel: 22 FRELSEN OG DET HELLIGE FORHOLD
Afsnit - 22 FRELSEN OG DET HELLIGE FORHOLD Næste
Introduktion
1. Hav medlidenhed med dig selv, som så længe har været slavebundet. Glæd dig over, at dem, som Gud har forenet, har nået hinanden og ikke mere behøver at se adskilte på synden. To kan ikke se på synden sammen, for de kunne aldrig se den på samme tid og sted. Synden er en absolut individuel perception, som ses i den anden, idet hver enkelt dog tror, at den er i ham selv. Og hver enkelt synes at begå forskellige fejl og det fejl, som den anden ikke kan forstå. Broder, det er den samme, som er begået af den samme, og som tilgives den, der begår den, på samme måde. Jeres forholds hellighed tilgiver dig og din broder, idet virkningerne af det, I begge så og troede, bliver forløst. Og når de forsvinder, forsvinder behovet for synd med dem.
2. Hvem har behov for synd? Kun de ensomme og dem, som er alene, som ser deres brødre anderledes end dem selv. Det er denne forskel, som ses, men som ikke er virkelig, som får behovet for synd, som ikke er virkelig, men som ses, til at virke retfærdiggjort. Og alt dette ville være virkeligt, hvis synden var det. For et uhelligt forhold hviler på forskelle, hvor hver enkelt tror, at den anden har det, som han selv ikke har. De mødes, hver for at komplettere sig selv og at berøve den anden. De bliver, indtil de tror, at der ikke mere er noget at stjæle, for derefter at gå videre. Og således vandrer de gennem en verden af fremmede, som er anderledes end dem selv, idet de med deres kroppe måske bor under samme tag, som ikke beskytter nogen af dem; i det samme rum og dog verdener fra hinanden.
3. Et helligt forhold starter på andre præmisser. Hver enkelt har set ind i sig selv og har ikke set nogen mangler. Idet han accepterer sin fuldendelse, ønsker han at udvide sig ved at forene sig med en anden, som er hel som han selv. Han ser ingen forskelle på disse selv, for forskelle hører kun kroppen til. Derfor ser han ikke noget, som han ønsker at stjæle. Han fornægter ikke sin egen virkelighed, fordi det er sandheden. Han står lige under Himlen, men nær nok til ikke at vende tilbage til jorden. For dette forhold har Himlens hellighed. Hvor langt borte fra hjemmet kan et forhold være, som er så lig med Himlen?
4. Tænk på, hvad et forhold kan lære andre! Her forløses troen på forskelle. Her forandrer tilliden til forskelle sig til lighed. Og her transformeres synet af forskelle til klarsyn.
5. Fornuften kan nu føre dig og din broder til Jeres enheds logiske konklusion. Den må udvide sig, som den udvidede dig, da du og han forenede Jer. Den må række ud over sig selv, som du rakte ud over kroppen, for at lade dig selv og din broder blive forenede. Og nu udvider denne ensartethed sig, som du så, for endelig at fjerne enhver fornemmelse af forskelle, således at den ensartethed, som ligger under dem, bliver tydeliggjort. Her er den gyldne cirkel, hvor du genkender Guds Søn. For det, der fødes ind i et hellig forhold, kan aldrig slutte.
Næste Afsnit Kapitel