Kapitel: 23 KRIGEN IMOD DIG SELV
Afsnit - 23 KRIGEN IMOD DIG SELV Næste
Introduktion.
1. Kan du ikke se, at det modsatte af skrøbelighed og svaghed er syndefrihed? Uskyld er styrke, og intet andet er stærkt. De syndefri kan Ikke frygte, for synd af en hvilken som helst slags er svaghed. Angrebet bruger udvisningen af styrke til at dække over det faktum, at skrøbeligheden ikke kan skjule det, for hvordan kan det, som er uvirkeligt, skjules? Ingen, som har en fjende, er stærk, og ingen kan angribe, medmindre han tror, at det er det, han har. Troen på fjender er derfor troen på svaghed, og det, som er svagt, er ikke Guds Vilje. Når man er imod dette, er man Guds »fjende«. Og Gud frygtes da som en vilje, der går imod en.
2. Hvor mærkelig bliver i sandhed ikke denne krig imod dig selv! Du vil tro, at alt det du bruger for syndens skyld, kan skade dig og blive din fjende. Og du vil kæmpe imod det og forsøge at svække det på grund af dette, og du vil tro, at du havde held med det og angribe igen. Det er lige så sikkert, at du vil frygte det, du angriber, som det er sikkert, at du vil elske det, som du opfatter som syndefrit. Den, der syndefrit rejser langs den vej, som kærligheden viser ham, vandrer i fred. For kærligheden vandrer der sammen med ham, idet den beskytter ham imod frygten. Og han vil kun se de syndefri, som ikke kan angribe.
3. Gå i glorværdighed med dit hoved højt løftet, og frygt intet ondt. De uskyldige er i sikkerhed, for de deler deres uskyld med hinanden. Intet af det de ser, er skadeligt, for deres bevidsthed om sandheden forløser alt fra illusionen om at kunne skade. Og det, som syntes at være skadelig, står nu og skinner i deres uskyld forløst fra synd og frygt, idet det lykkeligt er vendt tilbage til kærligheden. De deler kærlighedens styrke, fordi de så på uskylden. Og enhver fejltagelse forsvandt, fordi de ikke så den. Den, der leder efter glorværdigheden finder den, hvor den er. Hvor kunne den være om ikke i de uskyldige?
4. Lad ikke de små forstyrere trække dig ned til lidenheden. Skylden kan ikke have nogen tiltrækning i uskylden. Tænk på, hvilken lykkelig verden du går i med sandheden ved din side! Opgiv ikke denne frihedens verden for et lille suk af tilsyneladende synd, ej heller når skyldens tiltrækning rører lidt på sig. Ønsker du at lægge Himlen til side på grund af alle disse meningsløse forstyrrelser? Din skæbne og dit formål ligger langt hinsides dem på det rene sted, hvor lidenheden ikke eksisterer. Dit formål har intet med nogen som helst form for lidenhed at gøre. Og derfor har det heller intet med synden at gøre.
5. Lad os ikke lade lidenheden føre Guds Søn i fristelse. Hans glorværdighed er hinsides den, lige så umålelig og tidløs som evigheden. Lad ikke tiden gribe forstyrrende ind i den måde, du betragter ham på. Lad ham ikke være alene, frygtsom i fristelsen, men hjælp ham med at løfte sig over den, så han kan opfatte det lys, som han er en del af. Din uskyld vil oplyse vejen til hans, og således beskyttes din uskyld og fastholdes i din bevidsthed. For hvem kan opfatte sin glorværdighed og samtidig opfatte det små og det svage ved sig? Hvem kunne skælve i en skræmmende verden og samtidig erkende, at Himlens glorværdighed skinner på ham?
6. Der findes ikke noget omkring dig, som ikke er en del af dig. Se kærligt på det, og se Himlens lys i det. Således vil du komme til at forstå alt det, som er dig givet. Verden vil stråle og skinne i venlig tilgivelse, og alt det, som du tidligere så som syndefuldt, vil nu blive genfortolket som en del af Himlen. Hvor smukt er det ikke at gå, ren, genløst og lykkelig, igennem en verden med et stærkt behov for den genløsning, som din uskyld tildeler den! Hvad kan du sætte højere end dette? For her ligger din frelse og din frihed. Og den må være fuldendt for, at du skal kunne genkende den.
Næste Afsnit Kapitel