Kapitel: 5 HELBREDELSE OG HELHED
Afsnit - 5 HELBREDELSE OG HELHED Næste
Introduktion
1. At helbrede er at gøre glad. Jeg har bedt dig om at tænke på, hvor mange muligheder du har haft til at gøre dig selv glad, og hvor mange du har afvist. Det er det samme som at fortælle dig, at du har afvist at helbrede dig selv. Det lys, der tilhører dig, er glædens lys. Udstråling forbindes ikke med sorg. Glæde fremkalder en indbygget villighed til at dele den og fremelsker sindets naturlige impuls til at svare som en. De, der forsøger at helbrede uden selv fuldstændig at være i glæden, fremkalder forskellige reaktioner på samme tid, og fratager derved andre glæden ved at reagere helhjertede.
2. For at være helhjertet må du være glad. Hvis frygten og kærligheden ikke kan sameksistere, og hvis det er umuligt at være helt frygtsom og stadig forblive i live, er den eneste mulige hele tilstand kærligheden. Der er ingen forskel på kærlighed og glæde. Derfor er den eneste mulige hele tilstand den totalt glædelige. At helbrede eller at gøre glad er derfor det samme som at integrere og at gøre til et. Det er grunden til, at det ikke betyder noget, til hvilken del og fra hvilken del af Sønneforholdet helbredelsen tilbydes. Enhver del får del deri og får en ligelig del.
3. Du velsignes af hver godgørende tanke fra enhver af dine brødre, hvor de end er. Du skulle ønske at velsigne dem ligeså af ren taknemlighed. Du behøver ikke at kende hver enkelt af dem eller de dig. Lyset er så stærkt, at det skinner gennem hele Sønneforholdet og vender tilbage for at takke Faderen, fordi Han giver den Sin Glæde. Kun Guds hellige børn er værdige kanaler for Hans smukke glæde, for kun de er smukke nok til at bevare den ved at dele den. Det er umuligt for et Guds barn ikke at elske sin næste som sig selv. Det er derfor helbrederens bøn lyder således:
Lad mig kende denne broder, som jeg kender mig selv.
Næste Afsnit Kapitel