Kapitel: 13 DEN SKYLDFRI VERDEN
Afsnit - I. Skyldfrihed og usårlighed Næste
1. Tidligere sagde jeg, at Helligånden deler alle gode læreres mål, hvis endegyldige formål er at gøre sig selv overflødige ved at lære deres elever alt det, de ved. Helligånden ønsker kun dette, for idet han deler Faderens Kærlighed til Sin Søn, søger Han at fjerne al skyld fra hans sind, så han kan huske sin Fader i fred. Fred og skyld er modsætninger, og Faderen kan kun huskes i fred. Kærlighed og skyld kan ikke sameksistere, og at acceptere den ene er at fornægte den anden. Skyld skjuler Kristus for dit syn, for det er fornægtelsen af Guds Søns uskyldighed.
2. I den mærkelige verden, som du har lavet, har Guds Søn syndet. Hvordan kunne du da se ham? Ved at gøre ham usynlig, opsteg hævnens verden i en mørk sky af skyld, som du godtog, og du sætter pris på den. For Kristi skyldfrihed er beviset på, at egoet aldrig eksisterede og aldrig vil. Uden skyld har egoet intet liv, og Guds Søn er uden skyld.
3. Når du ser på dig selv og ærligt bedømmer, hvad det er, du laver, bliver du måske fristet til at spekulere på, hvordan du kan være skyldfri. Men tænk på dette: Du er ikke skyldfri i tiden, men i evigheden. Du har »syndet« i fortiden, men fortiden findes ikke. Altid har ingen retning. Tiden synes at gå i en retning, men når du når enden på den, vil den rulle sig sammen som et langt tæppe, der er spredt ud bag dig og fortabe sig i det fjerne bag dig. Så længe du tror, at Guds Søn er skyldig, vil du gå ad dette tæppe, idet du tror, at det fører til døden, og rejsen vil synes lang og grusom og uden mening, for sådan er det.
4. Den rejse, som Guds Søn har arrangeret for sig selv, er virkelig ubrugelig, men den rejse, som hans Fader har arrangeret for ham, er fyldt med forløsning og glæde. Faderen er ikke grusom, og Hans Søn kan ikke skade sig selv. Den hævn, som han frygter, og som han ser, kan aldrig røre ham, for selvom han tror på den, ved Helligånden, at den ikke er sand. Helligånden står ved tidens ende, hvor du må være, for Han er der sammen med dig. Han har allerede opløst alt det, der er Guds Søn uværdigt, for det var Hans opgave, givet til Ham af Gud, og det Gud giver, har altid været.
5. Du vil se mig, når du lærer, at Guds Søn er skyldfri. Han har altid søgt sin skyldfrihed, og han har fundet den. For alle forsøger at undslippe det fængsel, som han har lavet, og vejen til at finde forløsning er ham ikke nægtet. Idet den er i ham, har han fundet den. Hvornår han finder dens er blot et spørgsmål om tid, og tiden er kun en illusion. For Guds Søn er skyldfri nu, og hans renheds klarhed skinner uberørt i al evighed i Guds Sind. Guds Søn vil altid være, som han blev skabt. Fornægt din verden, og døm ham ikke, for hans evige skyldfrihed er i hans Faders Sind, som beskytter ham i al evighed.
6. Når du har modtaget Forsoningen for dig selv, vil du erkende, at der ikke er nogen skyld i Guds Søn, og kun når du ser på ham som skyldfri, kan du forstå hans enhed. For tanken om skyld fremkalder en tro på forbandelse mod en af en anden, idet der projiceres adskillelse i stedet for forening. Du kan kun forbande dig selv, og ved at gøre dette, kan du ikke vide, at du er Guds Søn. Du har fornægtet hans værens betingelse, som er hans fuldendte skyldfrihed. Han blev skabt af kærlighed, og han bor i kærlighed. Godhed og barmhjertighed har altid fulgt ham, for han har altid udvidet sin Faders Kærlighed.
7. Når du opfatter de hellige medrejsende, som følger dig, vil du erkende, at der ikke er nogen rejse, men kun en opvågnen. Guds Søn, som ikke sover, har holdt ved sin tro på Faderen for dig. Der er ingen vej at rejse på, og ingen tid at rejse igennem. For Gud venter ikke på Sin Søn i tiden, idet Han altid er uvillig til at være ham foruden, og sådan har det altid været. Lad Guds Søns hellighed bortskinne den skyldens sky, som formørker dit sind, og ved at modtage hans renhed som din egen, lær af ham, at det er din.
8. Du er usårlig, da du er skyldfri. Du kan kun fastholde fortiden gennem skyld. For skyld fastholder, at du vil blive straffet for det, du har gjort og er derfor afhængig af det endimensionerede tidsforløb, der strækker sig fra fortid til fremtid. Ingen, som tror på dette, kan forstå, hvad »altid« betyder, og derfor må skylden holde påskønnelsen af evigheden borte fra dig. Du er udødelig, fordi du er evig, og »altid« må være lige nu. Skyld er da at holde fortid og fremtid i dit sind for at sikre egoets kontinuitet. For hvis det, der har været, skal straffes, er egoets kontinuitet sikret. Men din garanti for din kontinuitet er Guds, ikke egoets, og udødelighed er det modsatte af tid, for tiden går, mens udødeligheden er konstant.
9. At acceptere Forsoningen lærer dig, hvad udødelighed er, for ved at acceptere din skyldfrihed lærer du, at fortiden aldrig har eksisteret, og derfor er der ikke brug for fremtiden, og den vil derfor ikke komme. Fremtiden i tid er altid forbundet med soning, og kun skyld kunne indgive et behov for soning. At acceptere Guds Søns skyldfrihed som din egen er derfor Guds måde at minde dig om Hans Søn, og hvad han i sandhed er. For Gud har aldrig forbandet Sin Søn, og idet han er skyldfri, er han evig.
10. Du kan ikke afskaffe skyld ved at gøre den virkelig for derpå at sone den. Dette er egoets plan, som den tilbyder i stedet for at afskaffe den. Egoet tror på forsoning gennem angreb, idet det er fuldstændig overbevist om, at angreb er frelse. Og du, der holder skylden højt, må også tro dette, for hvordan kunne du ellers holde af det, som du ikke ønsker, om ikke ved at identificere dig med egoet.
11. Egoet lærer dig at angribe dig selv, fordi du er skyldig, og dette må forøge skylden, for skylden er resultatet af angreb. I egoets lære er der derfor ingen måde, hvorpå du kan undslippe skylden. For angreb gør skylden virkelig, og hvis den er virkelig, er der ingen vej uden om den. Helligånden afskriver den simpelthen gennem den rolige erkendelse, at den aldrig har eksisteret. Når Han ser på Guds skyldfri Søn, ved Han, at dette er sandt, og når det er sandt for dig, kan du ikke angribe dig selv, for uden skyld er angreb umulig. Du frelses da, fordi Guds Søn er skyldfri, og da du er fuldstændig ren, er du usårlig.
Næste Afsnit Kapitel