Kapitel: 14 UNDERVISNING FOR SANDHED
Afsnit - I. Betingelserne for indlæring Næste
1. Hvis du er velsignet og ikke ved det, har du brug for at lære, at det er sådan. Selve denne viden undervises der ikke i, men dens betingelser må opnås, for det er dem, der er kastet bort. Du kan lære at velsigne, og kan ikke give det, du ikke har. Hvis du da tilbyder velsignelsen, må den først være kommet til dig. Og du må også have modtaget den som din egen, for hvordan kunne du ellers give den videre? Det er grunden til, at mirakler tilbyder dig beviset på, at du er velsignet. Hvis det, du tilbyder, er fuldendt tilgivelse, må du have sluppet skylden, idet du har modtaget Forsoningen for dig selv og har lært, at du er skyldfri. Hvordan kunne du lære, hvad der er blevet gjort for dig, uden at du ved det, medmindre du gjorde, hvad du måtte gøre, hvis det var blevet gjort for dig?
2. Der er behov for et indirekte bevis for sandheden i en verden, som er lavet af fornægtelse, og som ikke har nogen retning. Du vil opfatte behovet for dette, hvis du erkender, at dette at fornægte er beslutningen om ikke at vide. Verdens logik må derfor nødvendigvis føre til ingenting, for dens mål er intet. Hvis du bestemmer dig til at have og at give og intet andet at være end en drøm, må du rette dine tanker imod glemselen. Og hvis du har og giver og er alt, og alt dette er blevet nægtet, er dit tankesystem lukket og fuldstændig adskilt fra sandheden. Dette er en sindssyg verden, og undervurder ikke dens vanvids udstrækning. Der er ikke noget område af din perception, som den ikke har berørt, og din drøm er hellig for dig. Det er grunden til, at Gud satte Helligånden i dig, hvor du satte drømmen.
3. At se foregår altid udad. Hvis dine tanker var fuldstændig af dig, ville det tankesystem, som du lavede, for alle tider være i mørket. De tanker, som Guds Søn projicerer eller udvider, har al den magt, som han giver dem. De tanker, som han deler med Gud, ligger ud over hans overbevisning, men dem, som han lavede, er hans overbevisning. Og det er dem, og ikke sandheden, som han har valgt at forsvare og elske. De vil ikke blive taget fra ham. Men de kan opgives af ham, for Kilden til deres opløsning er i ham. Der findes ikke noget i verden, der kan lære ham, at verdens logik er fuldstændig vanvittig og ikke fører nogen steder hen. Men inden i ham, som lavede denne vanvittige logik, er der En, Som ved, at dette ikke fører nogen steder hen, for Han ved alt.
4. Enhver retning, som fører dig derhen, hvor Helligånden ikke fører dig, fører ingen steder hen. Alt, hvad du fornægter, og som Han ved er sandt, har du nægtet dig selv, og Han må derfor lære dig ikke at fornægte det. At løse op er indirekte, ligesom handling er. Du blev skabt til kun at skabe, ikke for at se eller gøre noget. For det er blot indirekte udtryk for viljen til at leve, som er blevet blokeret af den lunefulde og uhellige idé om død og mord, som din Fader ikke deler med dig. Du har givet dig selv den opgave at dele noget, som ikke kan deles. Og medens du tror, det er muligt at gøre dette, vil du ikke tro alt det, som det er muligt at lære at gøre.
5. Helligånden må derfor begynde Sin undervisning med at vise dig det, som du aldrig kan lære. Hans budskab er ikke indirekte, men Han må introducere den enkle sandhed ind i et tankesystem, som er blevet så fordrejet og så kompliceret, at du ikke kan se, at det intet betyder. Han ser blot på dets grundlag og afviser det. Men du, som ikke kan opløse det, du har lavet og ej heller undslippe den tunge byrde af dets kedsomhed, som hviler på dit sind, kan ikke se igennem det. Det bedrager dig, fordi du valgte at bedrage dig selv. De som vælger at lade sig bedrage, vil blot angribe de direkte metoder, fordi de synes at gøre indgreb i bedraget og at slå til overfor det.
Næste Afsnit Kapitel