Kapitel: 15 DET HELLIGE ØJEBLIK
Afsnit - I. De to anvendelser af tiden Næste
1. Kan du forestille dig, hvad det vil sige ikke at have noget at spekulere på, ikke nogen bekymringer, ingen ængstelser, men blot at være fuldstændig rolig og stille hele tiden? Men det er netop, hvad tiden er til for; at lære netop dette og intet andet. Guds Lærer kan ikke være tilfreds med Sin undervisning, før dette er indeholdt i al din indlæring. Han har ikke opfyldt Sin undervisnings funktion, før du er blevet en så konsekvent indlærer, at du kun lærer fra Ham. Når dette er sket, vil du ikke mere have brug for en lærer eller tid til at lære i.
2. En kilde til en opfattet nedslåethed, som du kan lide under, er din tro på, at dette tager tid, og at resultaterne af Helligåndens lære ligger langt ude i fremtiden. Sådan er det ikke. For Helligånden benytter tiden på sin egen måde, og er ikke bundet af den. Tiden er Hans ven i undervisningen. Den spilder ikke Ham, som den gør dig. Og alt det spild, som tiden synes at bringe med sig, skyldes kun din identifikation med egoet, som bruger tiden til at understøtte sin tro på ødelæggelsen. Egoet, ligesom Helligånden, bruger tiden til at overbevise dig om det uafvendelige mål og afslutningen på undervisningen. For egoet er målet døden, som er dets afslutning. Men for Helligånden er målet livet, som ikke har nogen afslutning.
3. Egoet er tidens allierede men ikke dens ven. For det har lige så lidt tillid til døden, som det har til livet, og det, det ønsker for dig, kan det ikke tolerere. Egoet ønsker dig død, men ikke det selv. Resultatet af denne mærkelige religion må derfor være den overbevisning, at det kan forfølge dig hinsides graven. Og udsprunget af dets uvillighed til at du skal finde fred selv i døden, tilbyder det dig udødeligheden i helvede. Det taler til dig om Himlen, men forsikrer dig om, at Himlen ikke er for dig. Hvordan kan de skyldige håbe på Himlen?
4. Troen på helvede er uafvendelig for dem, der identificerer sig med egoet. Deres mareridt og deres frygt er alle forbundne med det. Egoet underviser i, at helvedet er i fremtiden, for det er her al dets undervisning rettes hen. Helvede er dets mål. For selvom egoet stiler imod døden og opløsningen som et resultat, tror det ikke på det. Døden som mål, som det kræver for dig, efterlader det utilfredsstillet. Ingen som følger egoets undervisning, kan undgå frygten for døden. Men hvis døden kun blev tænkt på som en afslutning på smerten, ville den da blive frygtet? Vi har set dette mærkelige paradoks i egoets tankesystem før, men aldrig så klart som her. For egoet må ses, som om det holder frygten borte fra dig for at beholde din tilslutning. Men det må indgyde frygt for at fastholde sig selv. Igen prøver egoet, og alt for ofte med succes, at gøre begge dele ved at benytte adskillelse for at holde dets modsætningsfyldte mål sammen, så de ser ud til at være forenede. Egoet underviser derfor således: Døden er afslutningen, når det drejer sig om håbet om Himlen. Men da du og egoet ikke kan adskilles, og da det ikke kan opfatte sin egen død, vil det stadig forfølge dig, for skylden er evig. Således er egoets version af udødeligheden. Og det er dette, som egoets version af tiden støtter.
5. Egoet underviser i, at Himlen er her og nu, for fremtiden er helvede. Selv når det angriber så vildt, at det forsøger at tage livet af en, som tror, at det er den eneste stemme, taler det til ham om helvede. For det fortæller ham, at helvede også er her, og byder ham at springe fra helvedet og ind i glemselen. Den eneste slags tid, som egoet tillader nogen at se på med sindsro, er fortiden. Og selv her er dens eneste værdi, at den ikke mere er til.
6. Hvor trøstesløs og desperat er ikke egoets brug af tiden! Og hvor skrækindjagende! For under dets fanatiske insisteren på, at fortiden og fremtiden er det samme, ligger der en endnu mere lumsk trussel mod freden. Egoet annoncerer ikke sin endelige trussel, for det ønsker, at dem, der følger det, stadig tror, at det kan tilbyde dem en flugtvej. Men troen på skyld må føre til troen på helvede, og det gør den altid. Den eneste måde, hvorpå egoet tillader oplevelsen af helvede, er at bringe helvedet her til, men altid som en forsmag på fremtiden. For ingen, som tror, at han fortjener helvede, kan tro, at afstraffelse kan ende fredeligt.
7. Helligånden underviser sådan: Der findes ikke noget helvede. Helvede er blot det, som egoet har lavet ud af nutiden. Troen på helvede er det, som forhindrer dig i at forstå nutiden, fordi du er bange for den. Helligånden fører lige så sikkert til Himlen, som egoet styrer imod helvede. For Helligånden, Som kun kender nutiden, bruger den til at opløse den frygt, hvorved egoet ville gøre nutiden ubrugelig. Der findes ingen flugt fra frygten i egoets brug af tiden. For ifølge dets lære er tiden intet andet end et undervisningsmiddel, hvormed vi kan samle skyld, indtil den bliver altomfattende og kræver en evig hævn.
8. Helligånden ønsker at opløse alt dette nu. Frygt er ikke af nutiden, men kun af fortiden og fremtiden, som ikke eksisterer. Der findes ikke nogen frygt i nutiden, når hvert et øjeblik står klart og adskilt fra fortiden uden dens skygge, som når ind i fremtiden. Hvert øjeblik er en ren, uplettet fødsel, hvori Guds Søn stiger frem fra fortiden og ind i fremtiden. Og nutiden udvides til evigheden. Det er så smukt og så rent og så fri af skyld, at intet andet end lykke kan findes der. Intet mørke huskes, og udødeligheden og glæden er lige nu.
9. Denne lektion tager ingen tid overhovedet. For hvad er tiden uden en fortid og en fremtid? Det har taget tid at lede dig i den forkerte retning, men det tager overhovedet ingen tid at være det, du er. Begynd med at øve dig på Helligåndens anvendelse af tiden, som et undervisningsmiddel om lykke og fred. Tag dette øjeblik lige nu, og tænk på det som den eneste tid, der findes. Intet kan nå dig her fra fortiden, og det er her, du er fuldstændig forløst for al synd, fuldstændig fri og fuldstændig uden fordømmelse. Fra dette hellige øjeblik, hvori helligheden bliver genfødt, vil du gå fremad i tiden uden frygt, og uden nogen som helst fornemmelse af, at noget forandrer sig med tiden.
10. Forandringer hører sammen med tiden, men hellighed forandrer sig ikke. Lær ikke blot af dette øjeblik, at helvede ikke eksisterer. Men i dette forløsende øjeblik ligger Himlen. Og Himlen vil ikke forandre Sig, for fødslen ind i den hellige nutid er frelsen fra forandring. Forandring er en illusion, som tæres af dem, som ikke kan se sig selv som skyldfri. Der er ingen forandring i Himlens for der er ingen forandring i Gud. I det hellige øjeblik, hvor du ser dig selv lysende af frihed, vil du huske Gud. For at huske Ham, er at huske friheden.
11. Hvis du fristes til at blive nedslået ved at tænke på, hvor lang tid det vil tage at ændre mening så fuldstændigt, spørg da dig selv: »Hvor lang tid tager et øjeblik«? Kunne du ikke give så kort en tid til Helligånden for din frelse? Han beder ikke om mere, for Han har ikke brug for mere. Det tager meget længere tid at lære dig at være villig til at give Ham dette end for Ham at bruge dette lille øjeblik til at tilbyde dig hele Himlen. Som bytte for dette lille øjeblik er Han rede til at give dig erindringen om evigheden.
12. Du vil aldrig give dette hellige øjeblik til Helligånden på din forløsnings vegne, så længe du ikke er villig til at give det til dine brødre på deres forløsnings vegne. For hellighedens øjeblik deles med andre, og kan ikke kun være dit. Husk da, når du fristes til at angribe en broder, at dette forløsningens øjeblik er dit. Mirakler er de forløsningens øjeblikke, som du tilbyder til andre og selv vil modtage. De bevidner din villighed til at blive forløst og til at give tid til Helligånden for Hans anvendelse af den.
13. Hvor lang tid er et øjeblik? Det er lige så kort for din broder, som det er for dig. Øv dig i at give dette velsignede øjeblik til alle, som er slaver af tiden, og gør således tiden til deres ven. Helligånden giver deres velsignede øjeblikke til dig gennem dine gaver. Som du giver dem, tilbydes du dem af Ham. Vær ikke uvillig til at give det, som du ville modtage af Ham. For du forener dig med Ham i at give. Din øjeblikkelige undslippelse fra skylden ligger i den krystalklare renhed af den forløsning, som du giver. Du må være hellig, hvis du tilbyder hellighed.
14. Hvor lang tid er et øjeblik? Så lang tid, som det tager at genskabe fuldendt mental sundhed, fuldendt fred og fuldendt kærlighed for alle, for Gud og for dig selv. Så lang tid, som det tager at huske udødeligheden, og dine udødelige skabelser, som deler den med dig. Så lang tid, som det tager at udskifte helvede med Himlen. Længe nok til at transcendere alt, som egoet har lavet, og at stige op til din Fader.
15. Tiden er din ven, hvis du overlader den til Helligåndens brug. Han har kun brug for en lille smule for at genskabe al Guds magt i dig. Han, Som transcenderer tiden for dig, forstår, hvad tiden skal bruges til. Hellighed ligger ikke i tiden men i evigheden. Der fandtes aldrig et øjeblik, hvori Guds Søn kunne miste sin renhed. Hans uforanderlige tilstand ligger uden for tiden, for hans renhed forbliver til alle tider uden for angreb og uden forandringer. Tiden står stille i hans hellighed og forandrer sig ikke. Og derfor er der ikke længere nogen tid. Fanget i Guds skabelses hellige og enkle øjeblik transformeres den til evighed. Giv dette evige øjeblik, så evigheden kan huskes for dig i dette strålende øjeblik af fuldendt forløsning. Tilbyd miraklet af dette hellige øjeblik gennem Helligånden, og overlad det til Ham at give det til dig.
Næste Afsnit Kapitel