Kapitel: 18 DRØMMENS FORSVINDEN
Afsnit - I. Erstatningen for virkeligheden Næste
1. At erstatte er at acceptere noget andet i stedet for. Hvis du blot ville overveje, hvad dette egentlig indebærer, ville du med det samme opdage, hvor meget dette afviger fra det mål, som Helligånden har givet dig, og som Han ønsker at fuldføre for dig. At erstatte er at vælge imellem, idet du frasiger et aspekt af Sønneforholdet til fordel for et andet. Til dette specielle formål er den ene bedømt til at være mere værdifuld, og den anden erstattes med ham. Det forhold, hvori udskiftningen skete, er således blevet fragmenteret, og dets formål deles i forhold til det. At fragmentere er at udelukke, og erstatning er det stærkeste forsvar, som egoet har for adskillelsen.
2. Helligånden anvender aldrig erstatninger. Der hvor egoet opfatter en person som en erstatning for en anden, ser Helligånden dem som forenede og uadskillelige. Han dømmer ikke imellem dem, idet Han ved, at de er ét. Da de er forenede, er de ét, fordi de er ét og det samme. Erstatning er tydeligt en proces, hvor de ses som forskellige. Den Ene vil forene, den anden adskille. Intet kan komme imellem det, som Gud har forenet, og som Helligånden ser som ét. Men alt synes at komme imellem det fragmenterede forhold, hvis ødelæggelse egoet understøtter.
3. Den ene følelse, hvor erstatning ikke er mulig, er kærlighed. Frygt indebærer pr. definition erstatning, for det er kærlighedens erstatning. Frygt er både en fragmenteret og fragmenterende følelse. Den ser ud til at antage mange skikkelser, og hver enkelt synes at kræve en forskellig slags form, for at kunne tilfredsstille. Mens dette synes at introducere helt varierende adfærd, ligger der en langt mere alvorlig virkning i den fragmenterede perception, hvorfra adfærden stammer. Ingen ses som fuldendt. Kroppen understreges med særlig understregning af specielle dele og benyttes som standard til sammenligning af accept eller afvisning af udførelsen af en bestemt udformning af frygten.
4. Du, som tror, at Gud er frygt, lavede kun en erstatning. Den har antaget mange skikkelser, for det var erstatningen af illusionen for sandheden; af fragmenteringen for helheden. Den er blevet så sønderdelt og underopdelt og opdelt igen, igen og igen, at det nu er næsten umuligt at opfatte, at det engang var en helhed, og at det stadig er, hvad det var. Denne ene fejl, som gjorde sandheden til en illusion, uendeligheden til tid, og livet til døden, var det eneste, som du nogensinde lavede. Hele din verden hviler på dette. Alt hvad du ser, afspejler det, og ethvert specielt forhold, som du nogensinde lavede, er en del af det.
5. Du vil måske være meget overrasket over at høre, hvor forskellig virkeligheden er fra det, du ser. Du forstår ikke størrelsen af denne ene fejltagelse. Den var så enorm og så fuldstændig uforståelig, at en verden af fuldstændig uvirkelighed måtte opstå. Hvad andet kunne der komme ud af den? Dens fragmenterede aspekter er skrækindjagende nok, når du begynder at se på dem. Men intet af det, du har set, kan blot begynde at vise dig den voldsomme størrelse af den oprindelige fejltagelse, som syntes at kaste dig ud af Himlen, at sønderslå viden til meningsløse stumper af adskilte perceptioner, og at tvinge dig til at lave yderligere erstatninger.
6. Dette var den første projektion af fejltagelsen udadtil. Verden opstod for at skjule den og blev det lærred, hvorpå den blev vist og sat mellem dig og sandheden. For sandheden udvider sig indadtil, hvor tanken om tab er meningsløs, og hvor kun udvidelse kan opfattes. Synes du virkelig, det er mærkeligt, at en verden, hvor alt er omvendt og på hovedet, opstod af denne projektion af en fejltagelse? Det var uafvendeligt. For sandheden, som blev bragt til dette, kunne kun stille forblive inden i, for ikke at deltage i al denne sindssyge projektion, hvorved denne verden blev lavet. Kald det ikke synd men vanvid, for det var det, det var og stadig er. Invester ikke skyld i den, for skyld angiver, at det virkelig skete. Og mere end alt andet, vær ikke bange for den.
7. Når du ser en eller anden forvrænget form af den oprindelige fejltagelse, som løfter sig for at skræmme dig, sig da blot: »Gud er ikke frygt, men Kærlighed«, og det vil forsvinde. Sandheden vil frelse dig. Den har ikke forladt dig for at gå ud i den sindssyge verden og således forlade dig. Inden i er den mentale sundhed, sindsygen er uden for dig. Du tror blot, at det er omvendt, at sandheden er uden for dig, og fejltagelsen og skylden inden i. Dine små, ufornuftige erstatninger, berørt af sindssygen, idet de farer afsted på en sindssyg kurs, og danser i vinden, har ingen substans. De smelter sammen og adskiller sig i skiftende og fuldstændig meningsløse mønstre, som overhovedet ikke behøver at blive bedømt. At bedømme dem individuelt er uden mening. Deres små forskelle i form er overhovedet ikke nogen virkelige forskelle. Ingen af dem har nogen betydning. Det er det eneste, de har tilfælles og intet andet. Men hvad andet er nødvendigt for at gøre dem alle til det samme?
8. Slip dem alle, som de danser i vinden, dykker og vender sig, indtil de forsvinder af syne, langt, langt udenfor dig. Og vend dig til den statelige ro indeni, hvor den levende Gud, Som du aldrig forlod, og Som aldrig forlod dig, hviler i hellig stilhed. Helligånden tager dig mildt ved hånden og følger sporene tilbage fra din sindssyge rejse udenfor dig selv, idet Han mildt leder dig tilbage til sandheden og sikkerheden indeni. Han bringer alle dine sindssyge projektioner og vilde erstatninger, som du har anbragt udenfor dig selv, til sandheden. Således vender Han sindsygens kurs og genskaber dig til fornuften.
9. I dit forhold til din broder, hvor Han på din opfordring har overtaget ledelsen af alt, har Han sat kursen indad til den sandhed, som I deler. I den vanvittige verden udenfor dig kan intet deles men kun erstattes, og dette at dele med andre og at erstatte noget har intet tilfælles i virkeligheden. Inden i dig selv elsker du din broder med en fuldendt kærlighed. Her er der hellig jord, hvor ingen erstatning kan komme ind, og hvor kun sandheden om din broder kan bo. Her forenes I i Gud, lige så meget sammen med hinanden, som I er med Ham. Den oprindelige fejltagelse er ikke kommet her ind, og det vil den heller aldrig gøre. Her er den skinnende sandhed, hvortil Helligånden har dedikeret dit forhold. Lad Ham bringe det hertil, hvor du ønsker, at det skal være. Giv Ham en smule tillid til din broder for at hjælpe Ham med at vise dig, at ingen erstatning, som du lavede i stedet for Himlen, kan holde dig borte fra den.
10. Der er ingen adskillelse i dig, og ingen erstatning kan holde dig borte fra din broder. Jeres virkelighed var Guds skabelse og har ingen erstatning. I er så fast forankrede i sandheden, at kun Gud er der. Og Han ville aldrig acceptere noget andet i stedet for Jer. Han elsker Jer begge, lige meget og som ét. Og som Han elsker Jer, således er I. I er ikke forenede i illusionen, men i en Tanke, som er så hellig og så fuldendt, at illusioner ikke kan formørke det hellige sted, hvor I står sammen. Gud er hos Jer min broder. Lad os forene os i Ham i fred og taknemlighed, og modtage Hans gaver som vor mest hellige og fuldendte virkelighed, som vi deler med Ham.
11. Himlen genskabes for hele Sønneforholdet gennem Jeres forhold, for i det ligger Sønneforholdet, helt og smukt, sikker i Jeres kærlighed. Himlen er stille kommet ind, for alle illusioner er mildt blevet bragt til sandheden i Jer, og kærligheden har skinnet på Jer, idet den velsigner Jeres forhold med sandhed. Gud og hele Hans skabelse er sammen kommet ind i det. Hvor dejligt og hvor helligt er ikke Jeres forhold, idet sandheden skinner på det! Himlen ser det og glæder sig over., at I har ladet den komme til Jer. Og Gud Selv er glad over, at Jeres forhold er, som det blev skabt. Universet i dig står sammen med dig, sammen med din broder. Og Himlen ser med kærlighed på det, som er forenet i det, sammen med dets Skaber.
12. Den, som Gud har kaldet, hører ingen erstatninger. Deres kalden er blot et ekko af den oprindelige fejltagelse, som sønderdelte Himlen. Og hvad blev der af freden i dem, som lyttede? Vend tilbage til Himlen sammen med mig, idet du går sammen med din broder ud af denne verden og ind i en anden, til den dejlighed og glæde, som den anden har i sig. Ville du svække og sønderbryde det yderligere, som allerede er brudt og uden håb? Er det her, du vil søge lykken? Eller ville du ikke foretrække at helbrede det, som er blevet brudt, og forene dig i at helbrede det, som er blevet hærget af adskillelsen og sygdomme?
13. Du er blevet kaldet sammen med din broder til den mest hellige funktion, som findes i denne verden. Det er den eneste, som er ubegrænset, og som rækker ud til hver eneste enkeltdel af Sønneforholdet med helbredelse og forenende trøst. Dette bliver Jer tilbudt i Jeres hellige forhold. Accepter det her, og I vil give, som I har modtaget. Guds fred bliver dig givet sammen med det strålende formål, hvori du forener dig med din broder. Det hellige lys, som bragte ham og dig sammen, må udvide sig, da du accepterede det.
Næste Afsnit Kapitel