Kapitel: 20 HELLIGHEDENS KLARSYN
Afsnit - I. Den hellige uge Næste
1. Dette er Palmesøndag, sejrens festligholdelse og modtagelsen af sandheden. Lad os ikke tilbringe denne hellige uge med at ruge over korsfæstelsen af Guds Søn, men være lykkelige i festligholdelsen af hans forløsning. For Påsken er tegnet på fred og ikke smerte. En dræbt Kristus har ingen mening. Men en genopstået Kristus bliver symbolet på Guds Søns tilgivelse af sig selv; tegnet på, at han betragter sig selv som helbredt og hel.
2. Denne uge begynder med palmer og ender med liljer, det hvide og hellige tegn på, at Guds Søn er uskyldig. Lad ikke noget korsfæstelsens mørke tegn komme imellem rejsen og dens formål, imellem modtagelsen af sandheden og dens udtryk. I denne uge fejrer vi livet, ikke døden. Og vi ærer den fuldendte renhed af Guds Søn, og ikke hans synder. Tilbyd din broder liljernes gave og ikke tornekronen; kærlighedens gave, og ikke »frygtens« gave. Du står ved siden af din broder med torne i den ene hånd og liljer i den anden, usikker på hvilken du skal give. Foren dig nu med mig, og kast tornene bort, idet du tilbyder liljerne i deres sted. I denne Påske ønsker jeg mig din tilgivelses gave, tilbudt mig af dig, og tilbagegivet af mig til dig. Vi kan ikke forenes i korsfæstelsen og i døden. Ej heller kan genopstandelsen blive fuldendt, før din tilgivelse hviler på Kristus sammen med min.
3. En uge er kort, og dog er denne hellige uge symbolet på hele den rejse, som Guds Søn har foretaget. Han begyndte med sejrens tegn, løftet om genopstandelsen, som allerede var ham givet. Lad ham ikke falde for korsfæstelsens fristelse, hvor han vil blive forsinket. Hjælp ham med at gå hinsides den i fred, medens lyset fra hans egen uskyld oplyser hans vej til genløsning og forløsning. Hold ham ikke tilbage med torne og nagler, når hans genløsning er så nær. Men lad hvidheden af din skinnende gave af liljer sende ham afsted på hans vej til genopstandelsen.
4. Påsken er ikke festligholdelsen af syndens omkostninger, men deres afslutning. Hvis du ser glimt af Kristi Åsyn bag sløret, som ser mellem de snehvide liljers blomsterblade, som du har modtaget og givet som din gave, vil du se din broders ansigt og genkende det. Jeg var en fremmed, og du inviterede mig indenfor, idet du ikke vidste, hvem jeg var. Men på grund af din gave af liljer, vil du vide det. I din tilgivelse af denne fremmede, en fremmed for dig og alligevel din ældste Ven, ligger hans forløsning og din genløsning sammen med ham. Påsketiden er en glædens tid og ikke en sorgens. Se på din genopstandne Ven, og festlighold hans hellighed med mig. For Påsken er tiden for din frelse, som det er min.
Næste Afsnit Kapitel