Kapitel: 23 KRIGEN IMOD DIG SELV
Afsnit - I. De uforenelige overbevisninger Næste
1. Erindringen om Gud kommer til det stille sind. Den kan ikke komme, hvor der er konflikt, for et sind, som er i krig med sig selv, kan ikke huske den evige mildhed. Krigens midler er ikke fredens midler, og det, som den krigeriske ønsker at huske, er ikke kærlighed. Krig er en umulighed medmindre troen på sejr sættes højt. En konflikt inden i dig selv må indebære, at du tror, at egoet har magten til at sejre. Hvorfor skulle du ellers identificere dig med det? Du er helt overbevist om, at egoet er i krig med Gud. Det er sikkert, at det ikke har nogen fjende. Men det er lige så sikkert, at det har den faste overbevisning, at det har en fjerde, som det må vinde over, og at det vil lykkes for det.
2. Kan du ikke se, at en krig imod dig selv ville være en krig imod Gud? Kan du her forestille dig en sejr? Og hvis det var muligt, er dette da en sejr, som du ville ønske dig? Guds død, om dette var muligt, ville også være din død. Er det en sejr? Egoet er altid på vej imod nederlaget, for det tror, at en sejr over dig er mulig. Og Gud tænker anderledes. Dette er ingen krig, blot den sindssyge overbevisning, at Guds Vilje kan angribes og overvindes. Du kan måske identificere dig med denne overbevisning, men det vil aldrig blive andet end vanvid. Og frygten vil råde i vanviddet og vil synes at have erstattet kærligheden der. Dette er netop konfliktens formål. Og for dem, der mener, at dette er muligt, synes midlerne virkelige.
3. Vær forvisset om, at det er umuligt, at Gud og egoet, eller du selv og det, nogensinde vil mødes. I synes at mødes og laver Jeres mærkelige alliancer på steder, som ikke har nogen mening. For dine overbevisninger mødes i kroppen, egoets foretrukne hjem, som, du tror, er dit. I mødes ved en fejltagelse, en fejl i din selvbedømmelse. Egoet forener sig med en illusion om dig selv, som du deler med det. Og dog kan illusioner ikke forene sig med noget. De er det samme, og de er intet. Deres forening ligger i intetheden; to er lige så meningsløse som en eller tusinde. Egoet forener sig med intet, idet det er intet. Den sejr, som det søger, er lige så meningsløs, som det selv er.
4. Broder, krigen imod dig selv er næsten forbi. Rejsens ende ligger ved fredens sted. ønsker du ikke nu at modtage den fred, som her tilbydes dig? Denne »fjende«, som du bekæmpede som en ubuden gæst i din fred, forvandles her, foran dit syn, til den, der bringer dig din fred. Din »fjende« var Gud Selv, for hvem al konflikt, triumf og angreb af enhver slags er ukendte. Han elsker dig i fuldendthed, fuldstændigt og i evigheden. Guds Søn i krig med sin Skaber er en tilstand, som er lige så latterlig, som naturen, der brøler i vrede mod vinden, idet den erklærer, at den ikke mere er en del af sig selv. Kunne naturen på nogen måde forårsage dette og gøre det til en sandhed? Ej heller er det din afgørelse at sige, hvad der skal være en del af dig, og hvad der skal være adskilt.
5. Krigen imod dig selv blev ført for at lære Guds Søn, at han ikke er sig selv og ikke sin Faders Søn. Derfor må erindringen om hans Fader glemmes. Det er glemt i kroppens liv, og hvis du tror, du er en krop, vil du tro på, at du har glemt det. Men sandheden kan aldrig glemmes af sig selv, og du har ikke glemt, hvad du er. Det er kun en mærkelig illusion, et ønske om at vinde over det, du er, som ikke husker det.
6. Krigen imod dig selv er blot kampen mellem to illusioner, der kæmper for at gøre dem forskellige fra hinanden i den tro, at den, der sejrer, vil være sand. Der er ingen konflikt mellem dem og sandheden. Ej heller er de forskellige fra hinanden. Begge er usande. Og derfor har det ingen betydning, hvilken skikkelse de end antager. Det, der lavede dem, er sindssyg, og de forbliver en del af det, som lavede dem. Vanviddet udgør ingen trussel imod virkeligheden og har ingen indvirkning på den. Illusioner kan ikke sejre over sandheden, og ej heller kan de true den på nogen måde. Og den virkelighed, som de fornægter, er ikke en del af dem.
7. Det, du husker, er en del af dig. For du må være, som Gud skabte dig. Sandheden kæmper ikke imod illusioner, og ej heller kæmper illusioner imod sandheden. Illusioner kæmper kun imod sig selv. Idet de selv er fragmenterede, må de fragmentere. Men sandheden er udelelig og langt hinsides deres lille rækkevidde. Du vil huske det, du ved, når du har lært, at du ikke kan være i konflikt. En illusion om dig selv kan kæmpe med en anden, men en krig mellem to illusioner er en tilstand, hvor intet sker. Der er ingen sejrherre, og der er ingen sejr. Og sandheden står strålende, uafhængig af konflikten, uberørt og rolig i Guds fred.
8. En konflikt må finde sted mellem to kræfter. Den kan ikke finde sted mellem en magt og intethed. Der findes ikke noget, du kan angribe, som ikke er en del af dig selv. Og ved at angribe det, laver du to illusioner om dig selv, som er i konflikt med hinanden. Og dette sker, når du ser på noget som helst af det, som Gud skabte, med noget som helst andet end kærlighed. Konflikt er skræmmende, for det er frygtens fødsel. Men det, som blev født ud af intetheden, kan ikke vinde virkeligheden gennem krig. Hvorfor skulle du fylde din verden med konflikter med dig selv? Lad al dette vanvid blive forløst for dig, og vend dig i fred til erindringen om Gud, som stadig skinner i dit stille sind.
9. Se, hvordan konflikten mellem illusioner forsvinder, når den bringes til sandheden! For den synes kun virkelig, så længe den ses som en krig mellem modstående sandheder, således at den, der vinder, er den mest sande, mere virkelig; men sejrherren over den illusion, som var mindre virkelig, lavede en illusion ved at vinde. Således er konflikt et valg mellem illusioner, den ene krones som virkelig, den anden besejret og afskyet. Her vil Faderen aldrig blive husket. Men ingen illusion kan komme ind i Hans hjem og fordrive Ham fra det, som Han elsker i evigheden. Og det, som Han elsker, må til alle tider være stille og i fred, fordi det er Hans hjem.
10. Du, som er elsket af Ham, er ingen illusion, idet du er lige så sand og hellig som Ham. Din sikkerheds ro i Ham og i dig selv er hjemmet for Jer begge, Som bor der sammen og ikke adskilte. Åben døren til Hans mest hellige hjem og lad tilgivelsen feje ethvert spor af troen på synd bort, som fastholder Gud i Sin hjemløshed og Hans Søn sammen med Ham. Du er ikke en fremmed i Guds hus. Byd din broder velkommen i det hjem, hvor Gud har sat ham i klarhed og fred og bor der sammen med ham. Illusioner hører ikke hjemme, hvor kærligheden bor, idet den beskytter dig imod alt det, som ikke er sandt. Du bor i fred, lige så ubegrænset som dens Skaber, og alt bliver givet til dem, der ønsker at huske Ham. Helligånden står vagt over Hans hjem i forvisning om, at dets fred aldrig kan forstyrres.
11. Hvordan kan Guds hvilested vende sig imod sig selv og forsøge at overvinde Den, Som bor der? Og tænk på, hvad der sker, når Guds hus opfatter sig selv som delt. Alteret forsvinder, lyset bliver svagt, Den Helliges tempel bliver et syndens hus. Og intet andet end illusioner huskes. Illusioner kan være i konflikt, fordi de udviser forskellige skikkelser. Og de kæmper med hinanden for at få klarlagt hvilken skikkelse, der er sand.
12. Illusion møder illusion, sandheden sig selv. Når illusioner mødes, fører det til krig. Freden udvider sig, når den ser på sig selv. Krigen er den betingelse, hvorunder frygten fødes og vokser og forsøger at herske. Fred er den tilstand, hvor kærligheden hviler og forsøger at dele sig med sig selv. Konflikt og fred er modsætninger. Der, hvor den ene bor, kan den anden ikke være, hvor den ene kommer, forsvinder den anden. Således skjules erindringen om Gud i de sind, som er blevet til illusionernes krigsskueplads. Men langt hinsides denne meningsløse krig skinner den, rede til at huske, så snart du stiller dig på fredens side.
Næste Afsnit Kapitel