Kapitel: 24 DET SPECIELLES MÅL
Afsnit - I. Det specielle som en erstatning for Kærlighed Næste
1. Kærlighed er udvidelse. At tilbageholde den mindste gave er ikke at kende kærlighedens formål. Kærligheden tilbyder alle ting til alle tider. Tilbagehold blot en overbevisning, et tilbud, og kærligheden forsvinder, for du bad en erstatning om at indtage dens plads. Og nu må higen, erstatningen for fred, træde til med det eneste alternativ, som du har at vælge i stedet for kærligheden. Dit valg af den, har givet den al den virkelighed, som den ser ud til at have.
2. Overbevisninger vil aldrig åbent angribe hinanden, for resultater i konflikt er en umulighed. Men en ikke genkendt overbevisning er en hemmelig beslutning om at føre krig, hvor en konflikts resultater holdes skjulte og aldrig bliver bragt til fornuften, så de kan blive bedømt som værende fornuftige eller ej. Og mange ufornuftige resultater er opnået, og der er truffet meningsløse beslutninger, som blev holdt skjult, for at de kunne blive til overbevisninger, som nu har fået magt til at dirigere alle følgende beslutninger. Tag ikke fejl af disse skjulte krigeres magt til at ødelægge din fred. For det er overladt til dem, så længe du har bestemt dig til at overlade det til dem. Fredens hemmelige fjender, din mindste beslutning om at vælge angrebet i stedet for kærligheden, uigenkendt og hurtig til at udfordre dig til en duel og til en vold, som er langt mere vidtrækkende, end du tror, er tilstede, fordi du valgte dem. Fornægt ikke deres tilstedeværelse og ej heller deres forfærdelige resultater. Det eneste, som kan fornægtes, er deres virkelighed, ikke resultaterne.
3. Det eneste, som sættes højt som en skjult overbevisning, som vil blive forsvaret om end ikke genkendt, er troen på det specielle. Dette antager mange skikkelser, men støder altid sammen med Guds skabelses virkelighed og med den storhed, som Han gav til Sin Søn. Hvad andet kunne retfærdiggøre et angreb? For hvem kunne hade en, hvis Selv er hans, og Som han kender? Kun det specielle kan have fjender, for det er forskelligt og ikke ens. For forskelle af enhver art påtvinger virkeligheden en rangorden og et behov for at bedømme, som ikke kan undslippes.
4. Det, Gud skabte kan ikke angribes, for der findes ikke noget i universet, som ikke er lig sig selv. Men det, som er forskelligt, udbeder sig en bedømmelse, og det må komme fra en, som er »bedre«, en for hvem det er umuligt at være lige som det, han fordømmer, »ovenover« det, syndefri i sammenligning med det. Og således bliver det specielle øjeblikkeligt både til midlet og målet. For det specielle adskiller ikke blot, men tjener som en årsag til, at et angreb på dem, som synes at være »under« den specielle, både er »naturligt« og »retfærdigt«. De specielle føler sig både svage og svagelige på grund af forskelle, for det, der gør dem specielle, er netop deres fjende. Og dog beskytter de dets fjendskab og kalder det for »ven«. De kæmper imod universet på dets vegne, for der findes ikke noget i verden, som de sætter højere.
5. Det specielle er den store hersker over forkerte beslutninger. Her findes den store illusion om, hvad du er, og hvad din broder er. Og her findes det, der må få kroppen til at synes ønsket og værd at bevare. Det specielle må forsvares. Illusioner kan angribe det, og det gør de. For din broder må blive til en illusion, for at du kan bevare det, som er specielt ved dig. Den, som er »værre« end dig, må angribes, så det specielle ved dig kan leve af hans nederlag. For det specielle er triumfen, og dens sejr består af nederlag og skam. Hvordan kan han leve med alle dine synder på sig? Og hvem andre end du må være hans besejrer?
6. Ville det være muligt for dig at hade din broder, hvis du var ligesom ham? Kunne du angribe ham, hvis du var klar over, at du rejste sammen med ham mod et mål, som I har fælles? Ville du ikke hjælpe ham med at nå det på enhver tænkelig måde, hvis hans opnåelse af det blev opfattet som din egen? Du er hans fjende indenfor det specielle, hans ven i det formål, som I deler. Det specielle kan aldrig dele noget med nogen„ for det afhænger af mål, som du kun kan nå alene. Og han må aldrig kunne nå dem, for det vil sætte din opnåelse af dem på spil. Kan kærligheden have nogen mening der, hvor målet er sejr? Og hvilken beslutning kan der træffes om dette, som ikke vil skade dig?
7. Din broder er din ven, fordi hans Fader skabte ham som dig. Der er ingen forskel. Du er blevet givet til din broder, så kærligheden kan udvide sig, ikke afskæres fra ham. Det, du beholder, går tabt for dig. Gud gav Sig Selv til dig og din broder, og det eneste formål I deler, er at erindre dette. Og derfor er det det eneste, du har. Kunne du angribe din broder, hvis du valgte ikke at se noget som helst specielt mellem dig og ham? Se klart på det, som kun delvist ønsker at byde din broder velkommen, eller som vil lade dig tro, at du ville have det bedre, hvis du var adskilt fra ham. Er det ikke altid din overbevisning, at det specielle ved dig bliver begrænset af dit forhold? Og er det ikke denne »fjende«, som får dig og din broder til at se ud som illusioner for hinanden?
8. Frygten for Gud og for din broder kommer af hver eneste tro på det specielle, som forbliver ikke-genkendt. For du kræver, at din broder bøjer sig for det imod sin vilje. Og Gud Selv må respektere det eller føle hævnen. Hver stikkende smerte, hver følelse af had eller ønske om at adskille dig, opstår her. For her bliver det formål, som du og din broder deler, skjult for Jer begge. Du ønsker at modsætte dig dette kursus, for det lærer dig, at du og din broder er ens. I har ikke noget formål, som ikke er det samme og ikke noget, som jeres Fader ikke deler med Jer. For dit forhold er blevet renset for specielle mål. Og ønsker du nu at tilintetgøre det hellighedens mål, som Himlen gav det? Hvilket perspektiv kan det specielle have, som ikke ændrer sig ved hvert et tilsyneladende slag, hver en tilsidesættelse eller fornemmet bedømmelse af sig selv?
9. De, som er specielle, må forsvare illusionerne imod sandheden. For hvad andet er det specielle end et angreb på Guds Vilje? Du elsker ikke din broder, så længe det er dette, du ønsker at forsvare imod ham. Det er det, han angriber, og du forsvarer. Her ligger den krig, som du fører imod ham. Her må han være din fjende og ikke din ven. Der kan aldrig være fred mellem dem, som er forskellige. Han er din ven, fordi I er et og det samme.
Næste Afsnit Kapitel