Kapitel: 31 DET ENDELIGE KLARSYN
Afsnit - I. Frelsens enkelthed Næste
1. Hvor enkel er frelsen ikke! Det eneste, den siger er, at det, der aldrig var sandt, heller ikke er sandt nu, og at det vil det heller aldrig blive. Det umulige er ikke sket og kan ikke have nogen virkninger. Og dette er alt. Kan dette være svært at lære for enhver, der ønsker, at det skal være sandt? Det er kun uvilligheden til at lære det, der kan gøre så let en lektion vanskelig. Hvor svært er det at se, at det, der er forkert, ikke kan være sandt, og det, der er sandt, ikke kan være forkert? Du kan ikke længere sige, at du ikke opfatter en forskel på rigtigt og forkert. Det er blevet dig fortalt, hvordan du skal se forskel på dem, og også hvad du skal gøre, hvis du bliver forvirret. Hvorfor fortsætter du da med ikke at ville lære så enkle ting?
2. Der er en grund. Men bland den ikke sammen med vanskeligheden i de enkle ting, som frelsen beder dig om at lære. Den underviser kun i det helt indlysende. Den bevæger sig blot fra den ene indlysende lektion til den næste i nemme skridt, som mildt fører dig fra det ene til det andet uden nogen form for anstrengelse. Dette kan ikke være forvirrende, og alligevel er du forvirret. For på en eller anden måde tror du, at det, der er fuldstændig forvirret, er nemmere at lære og at forstå. Det, du har lært dig selv er en så gigantisk indlæringsbedrift, at det i ordets egentlige betydning er utroligt. Men du gennemførte det, fordi det var det, du ønskede og standsede ikke i din flid for at se, at det var svært at lære eller for kompleks til at forstå.
3. Ingen, som forstår det, du lærte, hvor omhyggeligt du lærte det, og de anstrengelser du gik til for at øve dig og gentage øvelserne i en uendelighed på enhver måde, som du opfattede dem, kunne nogensinde tvivle på dine indlæringsevner. Der findes ingen større magt i verden. Verden blev lavet af den, og selv nu afhænger den ikke af andet. De lektioner, som du har undervist dig selv i, er blevet så overdrevent indlærte og fastlåste, at de stiger op som tunge gardiner for at skjule det enkle og det indlysende. Sig ikke, at du ikke kan lære det. For din magt til at lære er stærk nok til at lære dig, at din vilje ikke er din egen, dine tanker tilhører ikke dig, og at selv du er en anden.
4. Hvem kunne fastholde, at sådanne lektioner er nemme? Men du har lært mere end dette. Du fortsatte, idet du tog hvert et skridt, hvor vanskeligt det end var, uden at klage, indtil der blev bygget en verden, som passede dig. Og enhver lektion, der udgør verden, udspringer af den første indlæringsbedrift; en enorm størrelse af så store proportioner, at Helligåndens Stemme synes lille og tyst overfor dens størrelse. Verden begyndte med en eneste mærkelig lektion, magtfuld nok til at føre Gud ind i glemselen og til at gøre Hans Søn til en fremmed overfor sig selv, en udstødt fra det hjem, hvor Gud Selv satte ham. Du som har lært dig selv, at Guds Søn er skyldig, sig ikke, at du ikke kan lære de enkle ting, som frelsen underviser dig i!
5. Indlæring er en evne, som du lavede og gav til dig selv. Den blev ikke lavet for at udføre Guds Vilje men til at fastholde det ønske, at den kunne modgås, og at en vilje ud over den kunne være endnu mere virkelig end den. Og det er dette som indlæring har forsøgt at bevise, og du har lært det, som det var meningen, at den skulle undervise i. Nu står din ældgamle overdrevne indlæring uforsonligt overfor sandhedens Stemme og lærer dig, at Dens lektioner ikke er sande; for vanskelige at lære, for vanskelige at forstå og for meget i modsætning til det, der virkelig er sandt. Og dog vil du lære dem, for deres indlæring er det eneste formål med dine indlæringsevner, som Helligånden ser i hele verden. Hans enkle lektioner i tilgivelse har en større magt end din, fordi de kalder fra Gud og også fra dit Selv til dig.
6. Er dette en lille Stemme så lille og tyst, at Den ikke kan løfte sig over den meningsløse støj af lyde, der ikke har nogen mening? Gud ville ikke, at Hans Søn skulle glemme Ham. Og Hans Viljes magt er i den stemme, Der taler for Ham. Hvilken lektion ønsker du at lære? Hvilket resultat er uafvendelig, så sikkert som Gud og langt hinsides al tvivl og alle spørgsmål? Kan det ske, at din lille indlæring, mærkelig i sit resultat og utrolig i vanskelighed, vil modstå de enkle lektioner, som du er blevet undervist i på hvert et øjeblik af dagen siden tiden begyndte og indlæringen blev til?
7. Der skal kun læres to lektioner. Resultatet af hver af dem ligger i vidt forskellige verdener. Og hver enkelt verden er det sikre resultat af sin kilde. Det sikre resultat af den lektion, at Guds Søn er skyldig, er den verden, du ser. Det er en gruens og ulykkens verden. Ej heller er der et håb om lykke i den. Du kan ikke lave dig en sikkerhedsplan, som kan lykkes. Du kan hverken søge eller finde nogen form for glæde her. Men det er ikke det eneste resultat, som din indlæring kan frembringe. Hvor meget du end har overdrevet din indlæring af din udvalgte opgave, så er den lektion, der afspejler Guds Kærlighed endnu stærkere. Og du vil lære, at Guds Søn er uskyldig og se en anden verden.
8. Resultatet af den lektion, at Guds Søn er skyldfri, er en verden, hvor der ikke findes frygt, og alt er oplyst af håb og slår gnister af en mild venlighed. Intet vender sig til dig om andet end et ønske om at være din ven og med ønsket om at forene sig med dig. Og et sådant råb forbliver aldrig uhørt, misforstået eller forbliver ubesvaret i det samme sprog som anmodningen blev fremsat i. Og du vil forstå, at det var dette råb, som alt og alle i verden altid har råbt til dig, men du havde blot ikke opfattet det, som det var. Og nu ser du, at du tog fejl. Du lod dig bedrage af de skikkelser, som råbet blev gemt i. Og derfor hørte du det ikke og mistede derved en ven, som altid havde ønsket at være en del af dig. Det bløde, evige råb fra hver en del af Guds skabelse til helheden høres over hele verden i denne anden lektion.
9. Der findes intet levende, som ikke deler den universelle Vilje om, at det skal være helt og om, at du ikke undlader at besvare dens råb. Uden dit svar efterlades den til at dø, ligesom den reddes fra døden, når du har hørt dens råb som det ældgamle råb til livet og har forstået, at det blot er dit eget. Kristus i dig husker Gud med al den sikkerhed, hvormed Han kender Sin Kærlighed. Men det er kun, hvis Hans Søn er uskyldig, at Han kan være Kærligheden. For Gud ville virkelig være selve frygten, hvis ham, som Han skabte uskyldig, kunne være en slave af skylden. Guds fuldendte Søn husker sin skabelse. Men i skylden har han glemt, hvad han virkelig er.
10. Frygten for Gud er et lige så sikkert resultat af den lektion, at Hans Søn er skyldig, som Guds Kærlighed må huskes, når han lærer sin uskyld at kende. For had må blive fader til frygten og se på sin fader som på sig selv. Hvor meget tager du ikke fejl, når du undlader at høre det råb, der sender ekkoer forbi hvert tilsyneladende råb til døden, som synger bag hvert et morderisk angreb og beder til, at kærligheden må genskabe den døende verden. Du forstår ikke, Hvem det er, Der råber til dig hinsides enhver form for had; hvert et krigsråb. Men du vil genkende Ham, når du besvarer Ham i det samme sprog, hvori Han kalder på dig. Han vil komme, når du har besvaret Ham, og du vil vide gennem Ham, at Gud er Kærlighed.
11. Hvad andet er fristelsen end et ønske om at tage den forkerte beslutning om det, du ønsker at lære og at få et resultat, som du ikke ønsker? Det er genkendelsen af, at det er en uønsket sindstilstand, som bliver midlet til at revurdere valget; en opfattelse af at et andet resultat syntes at være blevet foretrukket. Du lader dig bedrage, hvis du tror, at du ønsker ulykke og splid og smerte. Lyt ikke til råbet om dette inden i dig selv. Men lyt hellere til det dybere råb hinsides dette, som anmoder om fred og glæde. Og hele verden vil give dig glæde og fred. For du svarer, som du hører. Og se! Dit svar er beviset på, hvad du har lært. Og resultatet er den verden, du ser.
12. Lad os være stille et øjeblik og glemme alle de ting, vi nogensinde har lært, alle de tanker vi har haft, og enhver fordom vi har om, hvad ting betyder, og hvad deres formål er. Lad os ikke huske vore egne ideer om, hvad verden er til for. Vi ved det ikke. Lad ethvert billede, som vi har af alle, løsne sig fra vore sind og blive fejet bort.
13. Benyt ikke dømmekraften, vær ubevidst om enhver ond eller god tanke om nogen som helst, som nogensinde strejfede dit sind. Nu kender du ham ikke. Men du er fri til at kunne lære fra ham og at kunne genlære. Nu genfødes han for dig og du for ham uden den fortid, der dømte ham til at dø og du selv sammen med ham. Nu er han fri til at leve, som du er fri, fordi en ældgammel indlæring forsvandt og efterlod et tomrum, hvori sandheden kunne genfødes.
Næste Afsnit Kapitel