Kapitel: 5 HELBREDELSE OG HELHED
Afsnit - I. Invitationen til Helligånden Næste
1. Helbredelse er en tanke, hvorved to sind opfatter deres enhed og bliver glade. Denne glæde kalder til hver en del af Sønneforholdet om at være glade sammen med dem og lader Gud komme til dem og gennem dem. Kun det helbredte sind kan opleve åbenbaringen med en varende virkning, for åbenbaringen er en oplevelse af ren glæde. Hvis du ikke vælger at være fuldstændig glædesfyldt, kan dit sind ikke få, hvad det har valgt ikke at være. Husk på, at ånden ikke kender forskel på at have og at være. Det højere sind tænker efter de samme love, som ånden adlyder og anerkender derfor kun Guds Love. For ånden er det meningsløst at få, og at give er alt. Idet den har alt, kan den beholde det ved at give det bort for derigennem at skabe, som Faderen skabte. Mens denne tanke er fuldstændig fremmed i forholdet til at eje ting, kan selv det nedre sind forstå fornuften i det i forholdet til tanker. Hvis I deler en fysisk besiddelse, deler i ejerskabet. Hvis I imidlertid deler en tanke, formindsker I den ikke. Det hele er stadig dit, selvom det hele er blevet givet bort. Endvidere kan den, der modtager det, hvis han accepterer det som sit eget, forstærke det i dit sind for derfor at forøge det. Hvis du kan acceptere den ide, at verden er en tankernes verden, forsvinder hele troen på forbindelsen mellem at give og at miste, som egoet har lavet.
2. Lad os begynde genopvågningsprocessen med et par enkle koncepter:
Tanker forøges ved at blive givet bort.
Jo flere, der tror på dem, jo stærkere bliver de. Alt er en tanke.
Hvordan kan dette at give og dette at miste da forbindes?
3. Dette er invitationen til Helligånden. Jeg har allerede sagt, at jeg kan række ud og bringe Helligånden ned til dig, men jeg kan kun bringe Ham ned til dig, hvis du inviterer Ham. Helligånden er i dit rigtige sind, som Han var i mit. Bibelen siger: »Må det sind være i dig, som også var i Jesus Kristus«, og bruger dette som en velsignelse. Det er mirakel-åbenhedens velsignelse. Den beder om, at du må tænke, som jeg tænkte, idet du forener dig med mig i Kristi tankegang.
4. Helligånden er den eneste del af Treenigheden, der har en symbolsk funktion. Han henvises til som Helbrederen, Trøsteren og Guiden. Han beskrives også som noget »separat«, adskilt fra Faderen og fra Sønnen. Jeg sagde selv : »Hvis jeg går, vil, jeg sende dig en anden Trøster, som vil blive hos dig«. Hans symbolske funktion gør Helligånden svær at forstå, fordi symbolik er åben for forskellige fortolkninger. Som et menneske og også som en af Guds skabninger, lærte min rette tankegang, som kom fra Helligånden eller den Universelle Inspiration, mig først og fremmest, at denne inspiration er for alle. Jeg kunne ikke selv have den uden at vide dette. Ordet »vide« er rigtig i denne sammenhæng, for Helligånden er så tæt på viden, at Han fremkalder den; eller rettere, tillader den at komme frem. Jeg har før talt om den højere eller »sande« perception, som er så tæt på sandheden, at Gud Selv kan flyde over denne lille åbning. Viden er altid klar til at flyde overalt., men den kan ikke gå i opposition. Derfor kan du bremse den, selvom du aldrig kan miste den.
5. Helligånden er Kristi Sind, som er bevidst om den viden, der ligger hinsides perceptionen. Han opstod samtidig med adskillelsen som en beskyttelse, idet Han samtidig inspirerede til Forsoningsprincippet. Før den tid var der intet behov for helbredelse, for ingen var da uden trøst. Helligåndens Stemme er Kaldet til Forsoning, eller genskabelsen af sindets renhed. Når Forsoningen er fuldendt og hele Sønneforholdet er helbredt, vil der ikke være nogen kalden for at vende tilbage. Men det, Gud skaber, er evigt. Helligånden vil forblive sammen med Guds Sønner for at velsigne deres skabelser og for at holde dem i glædens lys.
6. Gud ærer selv Sine børns fejlskabelser, fordi det er dem, der har lavet dem. Men Han velsignede også Sine børn med en tankegang, der kunne løfte deres perception så højt, at de næsten kunne nå tilbage til Ham. Helligånden er Forsoningens Sind. Han repræsenterer en sindstilstand tæt nok på Et-sindethed til i det mindste at muliggøre overførslen til den. Perception er ikke viden, men den kan overføres til viden, eller krydse ind i den. Det kan endda her være nyttigt at benytte den bogstavelige betydning af overført eller »båret over«, siden det sidste skridt tages af Gud.
7. Helligånden, hele Sønneforholdets delte Inspiration, indgiver en slags perception, Hvor mange elementer er som dem i selve Himmerigets Rige:
Først er dens universelle karakter klar, og ingen der opnår den, kunne for et øjeblik tro, at delingen af den kan indebære andet end gevinst. Dernæst er angreb umulig for den, og den er derfor fuldstændig åben. Dette betyder, at selvom den ikke indgiver viden, begrænser den den ikke på nogen måde. Endelig viser den vej hinsides den helbredelse, som den bringer, og fører sindet forbi sin egen helhed imod skabelsens vej. Det er på dette tidspunkt, at tilstrækkelige kvantitative ændringer sker til at fremkalde en virkelig kvalitativ ændring.
Næste Afsnit Kapitel