Kapitel: 6 LEKTIONEN OM KÆRLIGHED
Afsnit - I. Korsfæstelsens budskab Næste

1. For undervisningsformålets skyld lad os igen se på korsfæstelsen. Jeg blev ikke ved den før på grund af de frygtelige følelser, du måske forbinder med den. Den eneste vægt, der er lagt på den indtil nu, er, at det ikke var en form for straf. Intet kan imidlertid kun forklares i negative begreber. Der findes en positiv fortolkning af korsfæstelsen, der er fuldstændig uden frygtfornemmelse og derfor fuldstændig mild i det, den lærer, hvis den forstås rigtigt.

2. Korsfæstelsen er intet andet end et ekstremt eksempel. Dens værdi, som ethvert undervisningsmiddels værdi, ligger udelukkende i den lære, som den muliggør. Den kan og er blevet misforstået. Det er kun, fordi de frygtsomme har det med at forstå på en frygtsom måde. Jeg har allerede fortalt dig, at du altid kan kalde på mig for at dele min beslutning for derved at gøre den stærkere. Jeg har også fortalt dig, at korsfæstelsen var den sidste nyttesløse rejse, som Sønneforholdet har behov for at foretage, og at den repræsenterer forløsningen fra frygt for enhver, der forstår det. Medens jeg før blot understregede opstandelsen, blev korsfæstelsens formål og dette, at den faktisk førte til opstandelsen, ikke klargjort. Den har ikke desto mindre et helt bestemt bidrag at gøre til dit liv, og hvis du vil overveje det uden frygt, vil det hjælpe dig til at forstå din egen rolle som lærer.

3. Du har sikkert i mange år reageret, som om du var ved at blive korsfæstet. Det er en tydelig tendens hos de adskilte, som altid nægter at se på, hvad de har gjort mod sig selv. Projektion betyder vrede, vrede skaber angreb, og angreb skaber frygt. Korsfæstelsens virkelige betydning ligger i den tilsyneladende intensitet i nogle af Guds Sønners angreb på hinanden. Dette er selvfølgelig umuligt, og må klart forstås som en umulighed. Ellers kan jeg ikke tjene som en model for undervisning.

4. Angreb kan i sidste instans kun ske mod kroppen. Der er ingen tvivl om, at en krop kan angribe en anden og endda kan ødelægge den. Men da ødelæggelsen selv er en umulighed, kan alt, der kan ødelægges, ikke være virkeligt. Ødelæggelsen deraf retfærdiggør derfor ikke vreden. Du accepterer falske præmisser og lærer dem til andre i samme grad, som du tror på, at den gør det. Budskabet i korsfæstelsen var beregnet på at fortælle, at det ikke er nødvendigt at opfatte nogen form for angreb i forfølgelse, for du kan ikke forfølges. Hvis du svarer med vrede, må du henregne dig selv under dem, der kan ødelægges, og betragter derfor dig selv på en sindssyg måde.

5. Jeg har gjort det helt klart, at jeg er som du, og du er som mig, men vor fundamentale enhed kan kun demonstreres gennem fælles beslutninger. Det står dig frit at betragte dig selv som værende forfulgt, hvis du vælger dette. Men når du vælger at reagere sådan, må du huske på, at jeg blev forfulgt i verdens øjne, men jeg valgte ikke at se det sådan. Og fordi jeg valgte ikke at se det sådan, styrkede jeg ikke den opfattelse. Jeg tilbød derfor en anden fortolkning af angrebet og det en, som jeg ønsker at dele med dig. Hvis du vil tro på dette, vil du hjælpe mig med at undervise deri.

6. Som jeg har sagt før: »Som du underviser, så skal du lære«. Hvis du reagerer, som om du er forfulgt, undervises du i forfølgelse. Dette er ikke en lektie, som en Guds Søn ønsker at undervise i, hvis han erkender sin egen frelse. Undervis hellere i din egen fuldstændige immunitet, som er sandheden i dig, og erkend, at den ikke kan angribes. Prøv ikke på selv at beskytte den, for da tror du, at den kan angribes. Du bliver ikke bedt om at lade dig korsfæste, som var en del af mit undervisningstilbud. Du bliver blot bedt om at følge mit eksempel overfor meget mindre ekstreme fristelser om at fejlskabe, og om ikke at acceptere dem som falske retfærdiggørelser for vrede. Der findes ingen retfærdiggørelse for det, der ikke kan retfærdiggøres. Tro ikke på, at der er, og undervis ikke deri. Husk altid, at det du tror på, det vil du undervise i. Tro med mig, og vi vil blive lige som lærere.

7. Din genopstandelse er din genopvågnen. Jeg er eksemplet for genfødsel, men genfødslen er blot dette, at det går op for dit sind, at du allerede ved det. Gud lagde det Selv i dig, og derfor er det for evig sandt. Jeg troede på det, og derfor accepterede jeg det som sandt for mig. Hjælp mig med at lære det til vore brødre i Guds Kongeriges navn, men tro først, at det er sandheden for dig, for ellers løber din undervisning fejl. Mine brødre sov under det, der bliver kaldt »smerten i haven«, men jeg kunne ikke blive vred på dem, for jeg vidste, at jeg ikke kunne forrådes.

8. Jeg bliver ked af det, når mine brødre ikke deler min beslutning om kun at høre en Stemme, for det svækker dem som lærere og som elever. Men jeg ved, at de i virkeligheden ikke kan bedrage hverken dem selv eller mig, og at det stadig er på dem, at jeg må bygge min kirke. Der er ikke noget valg i dette, for kun du kan være grundlaget for Guds kirke. En kirke er der, hvor der er et alter, og alterets tilstedeværelse er det, der gør kirken hellig. En kirke, der ikke inspirerer til kærlighed, har et skjult alter, der ikke opfylder det formål, som Gud satte for det. Jeg må grundlægge Hans kirke på dig, for de, der accepterer mig som model, er bogstavelig talt mine disciple. Disciple er mennesker der følger, og hvis den model, de følger, har valgt at befri dem for smerte på enhver måde, er det uklogt af dem ikke at følge ham.

9. Jeg valgte for din skyld og for min egen at demonstrere, at selv det mest voldsomme angreb, bedømt sådan af egoet, ikke har nogen betydning. Som verden bedømmer disse ting, men ikke som Gud kender dem, blev jeg bedraget, forladt, slået, revet og til sidst slået ihjel. Det var klart, at det kun var på grund af andres projektioner over på mig, da jeg ikke havde gjort nogen fortræd og havde helbredt mange.

10. Vi er stadig ligemænd som undervisere, selvom vi ikke nødvendigvis har de samme erfaringer. Helligånden er glad, når du kan lære af mine og genopvækkes af dem. Det er deres eneste formål, og det er den eneste måde, hvorpå jeg kan opfattes som vejen, sandheden og livet. Når du kun kan høre en Stemme, bliver du aldrig bedt om et offer. Tvært imod kan du, ved at høre Helligånden igennem andre, lære af deres erfaringer og kan få fra dem, uden egentlig at erfare dem direkte. Det er, fordi Helligånden er én, og enhver, der lytter, bliver uafvendeligt brugt til at demonstrere Hans vej for alle.

11. Du bliver ikke forfulgt, og ej heller blev jeg det. Du bliver ikke bedt om at gentage mine erfaringer, for Helligånden, som vi deler, gør dette unødvendigt. For at udnytte mine erfaringer konstruktivt må du imidlertid følge mit eksempel med hensyn til, hvordan du skal opfatte dem. Mine og dine brødre er stadig travlt optaget af at retfærdiggøre det, der ikke kan retfærdiggøres. Den ene lektion, som jeg må undervise i, som jeg lærte den, er, at ingen opfattelse, der er ude af balance med Helligåndens bedømmelse, kan retfærdiggøres. Jeg påtog mig at vise, at dette var sandt i et ekstremt tilfælde, mest fordi det ville være et godt undervisningsmiddel for dem, hvis fristelse til at give efter for vreden og angrebet da ikke ville være så ekstrem. Jeg sætter min vilje ind sammen med Guds på, at ingen af Hans Sønner skal lide.

12. Korsfæstelsen kan ikke deles med nogen, da den er symbolet på projektionen, men genopstandelsen er symbolet på at dele noget med andre, fordi genopvækkelse af alle Guds Sønner er nødvendig for at muliggøre, at Sønneforholdet igen vil kende sin enhed. Kun dette er viden.

13. Korsfæstelsens budskab er fuldstændig klart:
Undervis kun i kærlighed, for det er det, du er.

14. Hvis du fortolker korsfæstelsen på nogen anden måde, bruger du den som et våben til at angribe med i stedet for den kalden til fred, som var dens mål. Apostlene misforstod det ofte og det af samme grund, som alle andre har misforstået det. Deres egen ufuldstændige kærlighed gjorde dem sårbare for projektioner, og de talte om »Guds vrede« ud fra deres egen frygt, som Hans hævns våben. Ej heller kunne de tale helt uden vrede om korsfæstelsen, for deres egen følelse af skyld gjorde dem vrede.

15. Dette er nogle eksempler på denne omvendte tænkning fra Det Ny Testamente, selvom dets budskab virkelig blot er et kærlighedsbudskab. Hvis Apostlene ikke havde følt sig skyldige, kunne de aldrig have citeret mig for at skulle have sagt: »Jeg kommer ikke med freden men med sværdet«. Dette er klart det modsatte af det, jeg underviste i. Ej heller kunne de have beskrevet mine reaktioner overfor Judas, som de gjorde, hvis de virkelig havde forstået mig. Jeg kunne ikke have sagt: »Forråder du Menneskesønnen med et kys«? medmindre jeg troede på forræderi. Hele korsfæstelsens budskab var netop, at jeg ikke gjorde det. »Afstraffelsen«, som jeg skulle have kaldt ned over Judas, var en tilsvarende misforståelse. Judas var min broder og en Guds Søn, lige så meget en del af Sønneforholdet som jeg selv. Var det sandsynligt, at jeg ville fordømme ham, når jeg var klar til at demonstrere, at fordømmelse ikke er en mulighed?

16. Når du læser Apostlenes undervisning, husk da, at jeg selv fortalte dem, at der var meget, som de først ville forstå senere, for de var ikke helt klar til at følge mig på det tidspunkt. Jeg ønsker ikke, at du skal tillade nogen som helst frygt at komme ind i det tankesystem, som jeg leder frem imod. Jeg beder ikke om martyrer men om lærere. Ingen straffes for sine synder, og Guds Sønner er ikke syndere. Ethvert koncept om afstraffelse indebærer en projektion om skyld og forstærker den tanke, at skyld kan retfærdiggøres. Resultatet er en lektion i skyld, for al opførsel underviser i den tro, der motiverer den. Korsfæstelsen var et klart resultat af to modsatrettede tankesystemer; det fuldendte symbol på »konflikten« mellem egoet og Guds Søn. Denne konflikt synes lige så virkelig nu, og læren må læres nu såvel som dengang.

17. Jeg har ikke behov for taknemlighed, men du har behov for at udvikle din svækkede evne til at være taknemlig, for ellers kan du ikke påskønne Gud. Han har ikke brug for din taknemlighed, men det har du. Du kan ikke elske det, du ikke kan påskønne, for frygt gør påskønnelse til en umulighed. Når du er bange for det, du er, påskønner du det ikke og vil derfor afvise det. Som et resultat vil du undervise i afvisning.

18. Guds Sønners kraft er altid til stede, for de blev skabt som skabere. Deres indflydelse på hinanden er uden grænser, og må bruges til deres fælles frelse. Hver og en må lære at undervise i, at enhver form for afvisning er meningsløs. Adskillelsen er fornemmelsen af afvisning. Så længe du underviser i dette, vil du tro på det. Dette er ikke at tænke, som Gud tænker, og du må tænke som Han, hvis du vil kende Ham igen.

19. Husk på, at Helligånden er kommunikationsforbindelsen mellem Gud Fader og Hans adskilte Sønner. Hvis du vil lytte til Hans Stemme, vil du vide, at du hverken kan skade eller skades, og at mange har brug for din velsignelse for at hjælpe dem med at høre dette for deres egen skyld. Når du blot kun opfatter dette behov i dem og ikke reagerer på noget andet, vil du have lært om mig og vil være lige så ivrig efter at dele denne lærdom med andre, som jeg er.

Næste Afsnit Kapitel