Kapitel: 9 MODTAGELSEN AF FORSONINGEN
Afsnit - I. Accepten af virkelighed Næste

1. Frygten for Guds Vilje er en af de mærkeligste overbevisninger, som det menneskelige sind nogensinde har lavet. Dette kunne umuligt være sket, hvis ikke sindet allerede var dybt splittet, hvilket muliggjorde, at det kunne være bange for det, det i virkeligheden er. Virkeligheden kan ikke true andet end illusioner, da virkeligheden kun kan stadfæste sandhed. Selve det faktum, at Guds Vilje, som er det, du er, opfattes som frygtelig, beviser, at du er bange for det, du er. Det er derfor ikke Guds Vilje, du er bange for, men din egen.

2. Din vilje er ikke egoets, og det er derfor, egoet er imod dig. Det, der ser ud som frygten for Gud, er egentlig frygten for din egen virkelighed. Det er umuligt at være noget som helst med konsekvens, når man er i en tilstand af panik. Hvis kursets formål er at minde dig om, hvad du er, og hvis du tror, at du er frygtsom, så må det deraf følge, at du ikke vil lære dette kursus. Men grunden til kurset er, at du ikke ved, hvad du er.

3. Hvis du ikke ved, hvad din virkelighed er, hvorfor er du så så sikker på, at den er frygtelig? Forbindelsen af sandhed med frygt, som i bedste fald kunne betegnes som kunstig, er særlig upassende i de sind, der ikke ved, hvad sandhed er. Det eneste, dette kan betyde, er, at du vilkårligt forbinder noget, der ligger uden for din bevidsthed med noget, som du ikke ønsker. Det er derfor indlysende, at du bedømmer noget, som du er fuldstændig ubevidst om. Du har opstillet denne mærkelige situation således, at det er umuligt at undslippe den uden en Guide, Der ved, hvad din virkelighed er. Denne Guides formål er blot at minde dig om, hvad det er, du vil have. Han forsøger ikke at påtvinge dig en fremmed vilje. Han gør blot ethvert muligt forsøg på at genetablere din egen vilje i din bevidsthed indenfor de rammer, som du påtvinger Ham.

4. Du har fængslet din vilje uden for din bevidstheds rækkevidde, hvor den nu er uden at kunne hjælpe dig. Da jeg sagde, at Helligåndens funktion er at sortere det sande fra det falske i dit sind, mente jeg, at Han har magten til at se ind i det, du har skjult, for der at genkende Guds Vilje. Hans genkendelse af denne Vilje kan virkeliggøre den for dig, fordi Han er i dit sind, og derfor er Han din virkelighed. Hvis Hans opfattelse af dit sind da får dig til at forstå dets virkelighed, Hjælper Han dig med at huske, hvad du er. Det, du tror, du vil miste, er da den eneste kilde til frygt i denne proces. Men det er kun det, som Helligånden ser, som du på nogen måde kan eje.

5. Jeg har mange gange understreget, at Helligånden aldrig vil bede dig om at opgive noget som helst. Men hvis du beder dig selvom at opgive virkeligheden, må Helligånden minde dig om, at dette ikke er Guds Vilje, da det ikke er din. Der er ingen forskel på din vilje og Guds. Hvis du ikke havde et delt sind, ville du erkende, at dette at ville er frelsen, fordi det er kommunikation.

6. Det er umuligt at kommunikere med fremmede tungemål. Du og din Skaber kan kommunikere gennem skabelsen, fordi dette og kun dette er Jeres fælles vilje. Et splittet sind kan ikke kommunikere, for det er fortaler for forskellige ting til det samme sind. Dette udelukker kommunikation, simpelthen fordi forvirret kommunikation ikke har nogen betydning. Et budskab kan ikke kommunikeres, medmindre det giver mening. Hvor fornuftigt kan dit budskab være, når du beder om det, du ikke ønsker? Men så længe du er bange for din vilje, så er det netop, hvad du beder om.

7. Det kan godt være, at du insisterer på, at Helligånden ikke svarer dig, men det var måske klogere af dig at overveje, hvad det er for spørgsmål, du stiller. Du beder ikke om det, du ønsker. Det er fordi, du er bange for, at du måske vil få det, og det ville du. Det er derfor, du bliver ved med at spørge den lærer, der umuligt kunne give dig det, du vil have. Fra ham kan du aldrig få at vide, hvad det er, og det giver dig illusionen om sikkerhed. Men du kan ikke være i sikkerhed for sandheden men kun i sandheden. Virkeligheden er den eneste sikkerhed. Din vilje er din frelse, for den er den samme som Guds. Adskillelsen er ikke andet end troen på, at det forholder sig anderledes.

8. Intet rigtigt sind kan tro, at dets vilje er stærkere end Guds. Hvis da et sind tror, at dets vilje er anderledes end Hans, kan det kun beslutte sig for enten, at der ikke findes nogen Gud, eller at Guds Vilje er skræmmende. Det første viser ateisten og det sidste martyren, der tror, at Gud kræver ofre. Begge disse sindssyge beslutninger indgiver panik, for ateisten tror, han er alene, og martyren tror, at Gud korsfæster ham. Dog ønsker ingen virkelig hverken at blive forladt eller at være offer for hævn, selvom mange søger begge dele. Kan du bede Helligånden om sådanne »gaver«, og faktisk forvente at få dem? Han kan ikke give dig noget, du ikke ønsker. Når du beder den Universelle Giver om det, du ikke ønsker, beder du om det, der ikke kan gives, for det blev aldrig skabt. Det blev aldrig skabt, for det var aldrig din vilje, at det skulle gives til dig.

9. I den sidste ende må alle huske Guds Vilje, for i den sidste ende må alle erkende sig selv. Denne erkendelse er erkendelsen af, at hans vilje og Guds Vilje er ét. Stillet overfor sandheden findes der ingen, der ikke tror, og der findes heller ingen ofre. I virkelighedens sikkerhed er frygt fuldstændig meningsløs. At fornægte det der er, kan kun synes skræmmende. Frygt kan ikke være virkelig uden en årsag, og Gud er den eneste årsag. Gud er Kærlighed, og du vil Ham. Dette er din vilje. Bed om dette, og du vil få svar, for du vil blot bede om det, der tilhører dig.

10. Når du beder Helligånden om noget, der vil skade dig, kan Han ikke svare, for intet kan skade dig, og du beder derfor ikke om noget. Ethvert ønske, der stammer fra egoet, er et ønske om intet, og at bede om dette er ikke et ønske. Det er blot en fornægtelse i form af et ønske. Helligånden beskæftiger sig ikke med form, idet Han kun er bevidst om mening. Egoet kan ikke bede Helligånden om noget som helst, for der er totalt kommunikationssvigt mellem dem. Men du kan bede Helligånden om alt, for dine ønsker er virkelige for Ham, da du er i det rette sind. Ville Helligånden fornægte Guds Vilje? Og kunne Han undgå at genkende den i Hans Søn?

11. Du er ikke klar over, hvilket enormt energispild du forøder ved at fornægte sandheden. Hvad ville du sige om en, der stædigt forsøger det umulige, idet han tror, at dette at opnå det er at få succes? Troen på, at du må eje det umulige for at blive lykkelig, er fuldstændig uforenelig med skabelsesprincippet. Gud kunne ikke sætte Sin Vilje ind på at lykke skulle afhænge af det, du aldrig kan få. Det faktum at Gud er Kærlighed, har ikke brug for tro, men det brug for accept. Det er i sandhed muligt for dig at fornægte fakta, selvom det ikke er muligt for dig at ændre dem. Hvis du holder hænderne for øjnene, ser du ikke noget, for da griber du ind i loven om synet. Hvis du fornægter kærligheden, vil du ikke kende den, for dit samarbejde er loven for dens eksistens. Du kan ikke ændre love, som du ikke lavede, og loven for lykke blev lavet for dig, ikke af dig.

12. Ethvert forsøg på at fornægte det, der er, må være skræmmende, og hvis forsøget forstærkes, opstår der panik. At sætte din vilje op imod virkeligheden kan, selvom det er umuligt, gøres til et meget pågående mål, selvom du ikke ønsker det. Men overvej resultatet af en sådan mærkelig beslutning. Du helliger dit sind til det, du ikke ønsker. Hvor virkelig kan en sådan hengivelse være? Hvis du ikke ønsker det, er det aldrig blevet skabt. Hvis det aldrig blev skabt, er det intet. Kan du virkelig hengive dig selv til ingenting?

13. Gud skabte din hengivelse til alle ting gennem Sin hengivelse til dig, og gav dig det, som din hengivelse gælder. Ellers ville du ikke være blevet skabt fuldendt. Virkeligheden er alt, og du har alt, fordi du er virkelig. Du kan ikke lave det uvirkelige, for fraværet af virkelighed er skræmmende, og frygt kan ikke skabes. Så længe du tror, at frygt er mulig, vil du ikke skabe. Når du sætter dig op imod virkelighedens orden, gør du virkeligheden betydningsløs, og virkeligheden er betydning.

14. Husk da, at Guds Vilje er allerede mulig, og intet andet vil nogen sinde være det. Dette er den enkle accept af virkeligheden, for kun denne er virkelig. Du kan ikke både forvrænge virkeligheden og vide, hvad den er. Men hvis du forvrænger virkeligheden, vil du opleve ængstelse, nedtrykthed og til sidst panik, for du forsøger at gøre dig selv uvirkelig. Når du føler dette, led da ikke uden for dig selv efter sandheden, for sandheden kan kun være inden i dig. Sig derfor:

Kristus er i mig, og hvor Han er, må Gud være, for Kristus er en del af Ham.

Næste Afsnit Kapitel