Kapitel: 13 DEN SKYLDFRI VERDEN
Afsnit - X. Forløsning fra skyld Næste
1. Du er vænnet til den opfattelse, at sindet kan se smertens kilde, hvor den ikke er. Den tvivlsomme hjælp, der ligger i en sådan fejlplacering, er at skjule den virkelige kilde til skyld og at holde den fulde opfattelse af, at den er sindssyg, borte fra din bevidsthed. Fejlplaceringen opretholdes altid af den illusion, at skyldens kilde, som opmærksomheden bortledes fra, må være sand og må være frygtsom, for ellers ville du ikke have fejlplaceret skylden der, hvor du troede, at den ville blive modtaget mindre frygtsomt. Du vil derfor hellere end gerne se på alle mulige slags »kilder«, så længe de ikke hører til den dybere kilde, som de ikke har nogen som helst forbindelse til.
2. Sindssyge ideer har ikke noget virkeligt forhold til nogen, for det er grunden til, at de er sindssyge. Intet virkeligt forhold kan hvile på skyld eller blot have en enkelt skyldplet, som forstyrrer dets renhed. For alle de forhold, som skylden har rørt ved, bruges kun til at undgå personen og skylden. Hvilke mærkelige forhold har du ikke lavet med dette mærkelige formål! Og du glemte, at virkelige forhold er hellige og kan slet ikke anvendes af dig. De anvendes kun af Helligånden, og det er dette, som gør dem rene. Hvis du fejlplacerer din skyld på dem, kan Helligånden ikke bruge dem. For ved at lægge beslag på det, du skulle have givet Ham, til dine egne formål, kan Han ikke bruge det til din forløsning. Ingen, som ville forene sig på nogen måde og med nogen som helst for sin egen individuelle frelses skyld, vil finde det i dette mærkelige forhold. Det deles ikke med nogen, og derfor er det ikke virkeligt.
3. Hver gang du forener dig med en broder, hvor du forsøger at lægge din skyld på ham eller at dele den med ham, eller at opfatte hans egen, vil du føle dig skyldig. Ej heller vil du finde tilfredshed og fred sammen med ham, for din forening med ham er ikke virkelig. Du vil se skyld i dette forhold, for du lagde den der. Det er uafvendeligt, at de der føler skyld, vil forsøge at fejlplacere den, for de tror på den. Men selvom de lider under det, vil de ikke se ind i sig selv og slippe den. De kan ikke vide, at de elsker, og de kan ikke vide, hvad det vil sige at elske. Deres hovedinteresse er at opleve skylden uden for dem selv og uden for deres kontrol.
4. Når du fastholder, at du er skyldig, men at kilden til din skyld ligger i fortiden, ser du ikke indad. Fortiden er ikke i dig. Dine underlige associationer fra den har ingen mening i nutiden. Du lader dem stå imellem dig og dine brødre, til hvem du da overhovedet ikke får noget virkeligt forhold. Kan du forvente at benytte dine brødre til at »løse« fortiden med, og stadig se dem, som de virkeligt er? Frelsen findes ikke af dem, der bruger deres brødre til at løse nogle problemer, som slet ikke er der. Du ønskede ikke frelsen i fortiden. Ville du pådutte nutiden dine tomme ønsker og håbe at finde frelsen nu?
5. Bestem dig da til ikke at være, som du var. Brug ikke noget forhold til at forbinde dig med fortiden, men lad hver dag genfødes med hver enkelt. Et minut, ja selv mindre, vil være nok til at befri dig fra fortiden og at overgive dit sind til Forsoningen i fred. Når enhver er velkommen hos dig, som du gerne vil være velkommen hos din Fader, vil du ikke mere se nogen skyld i dig selv. For du vil have modtaget Forsoningen, som skinnede i dig hele tiden, mens du drømte om skyld og ikke ville se ind i dig selv for at se den.
6. Så længe du tror, at skyld kan retfærdiggøres på nogen måde, i nogen som helst, og hvad han end måtte have gjort, vil du ikke se indad, hvor du altid ville kunne finde Forsoningen. Enden på skylden vil aldrig komme, så længe du tror, at den har en årsag. For du må lære, at skylden altid er fuldstændig sindssyg og uden årsag. Helligånden forsøger ikke at afskaffe virkeligheden. Hvis skylden var virkelig, ville Forsoningen ikke være til. Formålet med Forsoningen er at afskaffe illusionerne, ikke at se dem som virkelige for derpå at tilgive dem.
7. Helligånden holder ikke illusioner i dit sind for at skræmme dig for frygtsomt at vise dig, hvad det er, Han har sparet dig for. Det Han har sparet dig for, er borte. Gør ikke skylden virkelig, og se ingen årsag til den. Helligånden gør det, som Gud vil have Ham til at gøre, og det har Han altid gjort. Han har set adskillelsen men kender til forening. Han underviser i helbredelse, men kender også til skabelse. Han ønsker at du skal se og undervise, som Han gør, og det gennem Ham. Men det Han ved, ved du ikke, selvom det er dit.
8. Nu er det dig givet at helbrede og at undervise for at frembringe det, som er nu. Endnu er det ikke nu. Guds Søn tror, at han er fortabt i skyld, alene i en mørk verden, hvor smerten presser ham fra alle sider udefra. Når han har set ind i sig selv og set stråleglansen der, vil han huske, hvor højt hans Fader elsker ham, og det vil synes uforståeligt, at han nogensinde troede, at hans Fader ikke elskede ham, og at Han betragtede ham som fordømt. Det øjeblik, det går op for dig, at følelsen af skyld er sindssyg, fuldstændig uden retfærdiggørelse og fuldstændig uden årsag, vil du ikke være bange for at se på Forsoningen for fuldstændig at modtage den.
9. Du, som har været ubarmhjertig overfor dig selv, husker ikke Faderens Kærlighed. Og idet du ser på dine brødre uden barmhjertighed, husker du ikke, hvor meget du elsker Ham. Dog er det sandt i evigheden. I din indre, strålende fred er den enhed, hvori du blev skabt. Vær ikke bange for at se på den dejlige sandhed i dig selv. Se igennem den skyldens sky, som slører dit syn, og se forbi mørket til det hellige sted, hvor du vil se lyset. Alteret til din Fader er lige så rent, som Ham, Der byggede det til Sig Selv. Intet kan holde det borte fra dig, som Kristus vil have, at du ser. Hans Vilje er som Hans Faders, og Han tilbyder barmhjertigheden til ethvert Guds barn, som Han også ønsker, at du skal gøre det.
10. Forløs fra skyld, som du selv ønsker at blive forløst. Der findes ingen anden måde, hvorpå du kan se indad og se kærlighedens lys, som skinner lige så støt og sikkert, som Gud Selv altid har elsket Sin Søn, og som Hans Søn altid har elsket Ham. Der findes ingen frygt i kærligheden, for kærligheden er skyldfri. Du som altid har elsket din Fader, kan ikke føle frygt af nogen som helst grund for at se indad for at se din egen hellighed. Du kan ikke være, som du troede, du var. Din skyld er uden fornuft, fordi den ikke er i Guds Sind, hvor du er. Og dette er fornuft, som Helligånden ønsker at genskabe i dig. Han ønsker blot at fjerne illusionerne. Alt andet ønsker Han, at du skal se. Og med Kristi klarsyn vil Han vise dig den fuldendte renhed, som for altid er i Guds Søn.
11. Du kan ikke gå ind i et virkeligt forhold til en hvilken som helst Guds Søn uden at elske dem alle lige meget. Kærligheden er ikke individuel. Hvis du udvælger en del af Sønneforholdet til din kærlighed, indgiver du skyld i alle dine forhold og gør dem uvirkelige. Du kan kun elske, som Gud elsker. Forsøg ikke at elske ulig ham, for der findes ingen anden kærlighed end Hans. Indtil du erkender, at dette er sandt, vil du ikke vide, hvad kærlighed er. Ingen som fordømmer en broder, kan se sig selv skyldfri og i Guds fred. Hvis han er skyldfri og i fred og ikke ser det, er han selvbedragerisk og har ikke set på sig selv. Til ham siger jeg:
Se Guds Søn, og se på hans renhed og vær stille.
Se i stilhed på hans hellighed, og tak hans Fader for,
at ingen skyld har berørt ham.
12. Ingen illusion, som du nogensinde har brugt imod ham, har nogensinde berørt hans uskyld. Hans skinnende renhed, fuldstændig uberørt af skyld og fuldstændig elskelig, lyser inden i dig. Lad os sammen se på ham og elske ham. For i din kærlighed til ham ligger din skyldfrihed. Men se på dig selv, og glæden og påskønnelsen af det, du ser, vil fordrive skylden for altid. Jeg takker dig, Fader, for din mest hellige Søns renhed, som Du har skabt skyldfri i evigheden.
13. Lige som dig er min tro og overbevisning også fokuseret på det, jeg værdsætter. Forskellen er, at jeg kun elsker det, som Gud elsker sammen med mig, og det er grunden til, at jeg værdsætter dig mere, end du værdsætter dig selv, ja, selv med den værdi, som Gud har lagt i dig. Jeg elsker alt det, Han skabte, og jeg giver al min tro og al min overbevisning til det. Min tro på dig er lige så stærk, som al den kærlighed jeg giver min Fader. Min tillid til dig er uden grænser og uden frygten for, at du ikke vil høre mig. Jeg takker Faderen for din elskelighed og for de mange gaver, som du vil lade mig tilbyde Kongeriget til ære for dets hellighed, som er af Gud.
14. Du være priset, som forener Faderen med Sin Egen Søn. Alene er vi simple, men sammen skinner vi med en klarhed, der er så stærk, at ingen af os alene kan forestille os det. Foran Kongerigets glorværdige stråleglans smelter skylden bort, og idet den forvandles til venlighed, vil den aldrig mere være, hvad den var. Enhver reaktion, som du oplever, vil være så ren, at den vil være passende som en hyldesthymne til din Fader. Se kun en hyldest til Ham i det, Han har skabt, for Han vil aldrig standse sin lovprisning af dig. Forenede i denne lovprisning står vi foran Himlens port, hvor vi med sikkerhed vil komme ind i vor syndefrihed. Gud elsker dig. Kunne jeg da ikke tro på dig og stadig elske Ham i fuldendthed?
Næste Afsnit Kapitel