Kapitel: 14 UNDERVISNING FOR SANDHED
Afsnit - X. Miraklernes lighed Næste
1. Når der ikke står nogen perceptioner mellem Gud og Hans skabelser eller mellem Hans børn og deres egne, må skabelsens viden fortsætte for altid. De afspejlinger, du modtager i dit sinds spejl i tiden, bringer blot evigheden nærmere eller fjerner den længere bort. Men evigheden selv er uden for tiden. Ræk udenfor tiden, og rør ved den ved hjælp af dens afspejling i dig. Og du vil vende dig fra tiden til helligheden, lige så sikkert som afspejlingen af hellighed får alle til at lægge al skyld til side. Afspejl Himlens fred her, og bring denne verden til Himlen. For afspejlingen af sandhed trækker alle til sandheden, og idet de går ind i den, lader de alle afspejlinger bag sig.
2. I Himlen deles virkeligheden, den afspejles ikke. Ved at dele dens afspejling her, bliver dens sandhed den eneste perception, som Guds Søn accepterer. Og således dukker erindringen om hans Fader op i ham, og han kan ikke længere tilfredsstilles af noget som helst andet end sin egen virkelighed. Du på jorden har ikke nogen fornemmelse af det ubegrænsede, for den verden, du synes at leve i, er en verden af begrænsninger. I denne verden er det ikke sandt, at noget som helst kan ske uden en vanskeligheds graduering. Miraklet har derfor en unik funktion og motiveres af en unik Lærer, Som bringer lovene fra en anden verden til denne. Miraklet er den ene ting, du kan gøre, som overskrider orden, idet det hviler på lighed og ikke på forskelle.
3. Mirakler er ikke i indbyrdes konkurrence, og antallet af dem, som du kan udføre, er ubegrænset. De kan ske samtidigt og i mængde. Dette er ikke svært at forstå, når først du opfatter dem som overhovedet mulige. Det, som er mere vanskeligt at forstå, er den mangel på grader af vanskelighed, som stempler miraklet som noget, der må komme fra et andet sted, ikke herfra. Fra verdens synspunkt er dette umuligt.
4. Måske er du opmærksom på den mangel på konkurrence, der er mellem dine tanker, som, selvom de kan være i konflikt, kan ske samtidigt og i et stort antal. Du er virkelig så vant til dette, at det ikke overrasker dig det mindste. Men du er også vant til at klassificere nogle af dine tanker som mere vigtige, større eller bedre, klogere eller mere produktive og værdifulde end andre. Dette er sandt om de tanker, som er i sindet på dem, der tror, de lever adskilte. For nogle er Himlens afspejlinger, mens andre er motiverede af egoet, som blot synes at tænke.
5. Resultatet er et vævende mønster i forandring, der aldrig hviler og aldrig er roligt. Det bevæger sig ustandseligt over dit sinds spejl, og Himlens afspejlinger varer blot et øjeblik og blegner så, når mørket udsletter dem. Hvor der var lys, fjerner mørket det på et øjeblik, og skiftende mønstre af lys og mørke bevæger sig konstant hen over dit sind. Den smule mental sundhed, som stadig er tilbage, holdes på plads af en fornemmelse af orden, som du opretter. Men det faktum, at du kan gøre dette og bringe nogen som helst form for orden ind i kaos, viser dig, at du ikke er et ego, og at der må være mere end et ego i dig. For egoet er kaos, og hvis det fyldte dig fuldstændigt, ville ingen form for orden være mulig. Men selvom den orden du sætter på dit sind, begrænser egoet, begrænser den også dig selv. At skabe orden er at bruge sin dømmekraft, og at arrangere ved at bedømme. Derfor er det ikke din funktion, men Helligåndens.
6. Det vil synes vanskeligt for dig at lære, at du overhovedet ikke har noget udgangspunkt for at ordne dine tanker. Denne lektion lærer Helligånden dig ved at give dig de skinnende eksempler på mirakler for at vise dig, at din måde at ordne tingene på er forkert, men at en bedre måde bliver dig tilbudt. Miraklet tilbyder nøjagtig den samme reaktion på ethvert råb om hjælp. Det bedømmer ikke råbet. Det genkender blot, hvad det er og besvarer det i henhold dertil. Det bedømmer ikke, hvilket råb er højere eller større eller mest vigtigt. Du undrer dig måske over, hvordan du, som stadig er bundet til dømmekraften, kan blive bedt om at gøre det, som ikke behøver nogen dømmekraft af dig. Svaret er meget enkelt. Det er Guds magt og ikke din, der skaber miraklet. Miraklet selv er blot vidnet til, at du har Guds magt i dig. Det er grunden til at miraklet giver den samme velsignelse til alle, som deler det, og det er også grunden til, at alle deler det. Guds magt er grænseløs. Og da den altid er maksimal, tilbyder den alt til ethvert råb fra nogen som helst. Der er ikke nogen grader af vanskeligheder her. Et råb om hjælp får hjælp.
7. Den eneste dømmekraft, som er involveret, er Helligåndens eneste deling i to kategorier; en er kærlighed, og den anden er råbet om kærlighed. Du kan ikke lave denne inddeling med sikkerhed, for du er alt for forvirret enten til at genkende kærligheden, eller til at tro på, at alt andet ikke er andet end et råb om kærlighed. Du er for bundet til form og ikke nok til indhold. Det, du betragter som indhold, er overhovedet ikke indhold. Det er blot form og ikke andet. For du reagerer ikke virkelig på det, en broder tilbyder dig, men kun på den særlige perception af hans tilbud, hvorved egoet bedømmer det.
8. Det er ikke muligt for egoet at forstå indhold, og det beskæftiger sig ikke med det. Hvis formen er acceptabel for egoet, så må indholdet også være det. Ellers angriber det formen. Hvis du tror, at du forstår en del af »dynamikken« i egoet, lad mig forsikre dig om, at du intet forstår af det. For du kunne ikke forstå dette om dig selv. Studiet af egoet er ikke studiet af sindet. Faktisk elsker egoet at studere sig selv, og påskønner meget de studerende, som forsøger at »analysere« det, da det viser dets vigtighed. Men de studerer blot form med et meningsløst indhold. For deres lærer er uden mening, men omhyggelig med at skjule dette faktum bag vigtig klingende ord, som dog mangler enhver konsekvent mening, når de sættes sammen.
9. Dette er karakteristisk for egoets bedømmelser. Adskilte synes de at passe, men sæt dem sammen, og det tankesystem, som opstår, når de forenes, er usammenhængende og fuldstændig kaotisk. For form er ikke nok til at skabe mening, og den underliggende mangel på indhold gør et sammenhængende system umuligt. Adskillelsen forbliver derfor egoets foretrukne betingelse. For ingen kan alene bedømme egoet helt. Men når to eller flere forenes i en søgen efter sandheden, kan egoet ikke mere forsvare sin mangel på indhold. Foreningen selv fortæller dem, at det ikke er sandt.
10. Det er umuligt at huske Gud i hemmelighed og alene. For dette at huske Ham betyder, at du ikke er alene og er villig til at huske dette. Behold ikke nogen tanke for dig selv, for ingen tanke, som du har, er for dig selv. Hvis du ønsker at huske din Fader, lad Helligånden gøre orden i dine tanker, og giv kun det svar, som Han giver til dig. Enhver søger efter kærlighed, som du gør, men kender den ikke, medmindre han forener sig med dig i sin søgen. Hvis I foretager eftersøgningen sammen, bringer i så kraftigt et lys med Jer, at det, I ser, bliver indgivet mening. Den ensomme rejse svigter, fordi den har udelukket det, den ønsker at finde.
11. Ligesom Gud kommunikerer med Helligånden i dig, således oversætter Helligånden Sin kommunikation gennem dig, så du kan forstå den. Gud har ingen hemmelige kommunikationer, for alt, som er af Ham, er fuldstændig åbent og frit tilgængelig for alle, idet det er for alle. Intet lever i hemmelighed, og det, du ville skjule for Helligånden, er intet. Enhver oversættelse, som du ville pålægge en broder, er uden mening. Lad Helligånden vise ham til dig og lære Jer begge om hans kærlighed og hans råb om kærlighed. Hverken hans sind eller dit indeholder mere end disse to slags tanker.
12. Miraklet er erkendelsen af, at dette er sandt. Hvor der er kærlighed, må din broder give den til dig p.g.a. det, den er. Men hvor der er et råb om kærlighed, må du give den p.g.a det, du er. Tidligere sagde jeg, at dette kursus vil lære dig at huske, hvad du er, idet det genskaber din Identitet for dig. Vi har allerede lært, at denne Identitet deles. Miraklet bliver midlet til at dele Den. Ved at give din Identitet, hvor den ikke genkendes, vil du selv genkende Den. Og Gud Selv, Som vil, at Han er hos Sin Søn i evigheden, vil velsigne hver en genkendelse af Hans Søn med al den Kærlighed, Han har til ham. Ej heller vil magten i al Hans Kærlighed være fraværende fra ethvert mirakel, du tilbyder Hans Søn. Hvordan kunne der da være vanskelighedsgrader mellem dem?
Næste Afsnit Kapitel