Kapitel: 26 OVERGANGEN
Afsnit - X. Afslutningen på uretfærdighed Næste
1. Hvad skal der da endnu forløses for dig, før du erkender Dine brødres Tilstedeværelse? Blot dette: Du skelner imellem, hvornår et angreb kan retfærdiggøres, og hvornår du mener, det er urimeligt og ikke kan tillades. Når du opfatter det som urimeligt, mener du, at vrede nu er retfærdig. Og således ser du det, som er ens, som forskelligt. Forvirringen er ikke begrænset. Hvis den overhovedet sker, vil den være fuldstændig. Og dens tilstedeværelse, uanset hvilken form den end måtte antage, vil skjule Dine brødres Tilstedeværelse. De kendes enten i klarhed eller slet ikke. En forvirret opfattelse blokerer for viden. Det er ikke et spørgsmål om forvirringens størrelse, eller hvor meget den forstyrrer. Dens simple tilstedeværelse lukker døren til Dem og fastholder Dem der, ukendte.
2. Hvad betyder det, at du opfatter angreb i nogen udgaver som urimelige overfor dig? Det betyder, at du mener, at der må være nogle udgaver, hvor du mener, de er rimelige. For hvordan kunne nogle da ellers være bedømt som urimelige? Nogle gives da en betydning og opfattes som fornuftige. Og kun nogle ses som meningsløse. Og det fornægter det faktum, at de alle er meningsløse, alle uden årsag eller konsekvenser, og at de ikke kan have nogen virkninger af nogen som helst art. Deres Tilstedeværelse skjules af ethvert slør, som står mellem Deres lysende uskyld og din bevidsthed om, at det er dit og at det tilhører hvert eneste levende væsen sammen med dig. Gud begrænser ikke noget. Og det, der er begrænset, kan ikke være Himlen. Så det må være helvedet.
3. Urimelighed og angreb er et og det samme, så tæt forenet, at hvor den ene opfattes, må den anden være. Du kan ikke blive behandlet urimeligt. Troen på, at du kan, er blot et andet udtryk for den tanke, at du fratages noget af en anden, som ikke er dig. Det er projektionen af årsagen til et offer, der ligger ved roden af alt det, der opfattes som urimeligt og ikke din retfærdige fortjeneste. Men det er dig selv, der kræver dette af dig i en dyb uretfærdighed overfor Guds Søn. Du har ikke andre fjender end dig selv, og du er i sandhed en fjende for ham, for du kender ham ikke som dig selv. Hvad kunne være mere uretfærdigt, end at han blev frataget det, han er, nægtet retten til at være sig selv, og bedt om at ofre sin Faders Kærlighed og din, som noget, der ikke tilkom ham?
4. Vogt dig for fristelsen til at opfatte dig selv, som om du blev behandlet urimeligt. På denne måde forsøger du at finde en uskyld, som ikke er Deres men kun din egen og det på bekostning af en andens skyld. Kan uskylden købes ved at give din skyld til en anden? Og er det i virkeligheden uskyld, som dit angreb på ham forsøger at opnå? Er det ikke blot gengældelse for dit eget angreb på Guds Søn, som du søger? Er det ikke mere sikkert at tro, at du er uskyldig i dette, og bliver gjort til et offer på trods af din uskyld? Hvordan man end spiller skyldens spil, så må der være et tab. Nogen må tabe sin uskyld for, at en anden kan tage den fra ham for at gøre den til sin.
5. Du mener, at din broder er urimelig overfor dig, for du tror, at en må være urimelig for, at den anden kan være uskyldig. Og i dette spil opfatter du et formål for hele dit forhold. Og det forsøger du at tilføje til det formål, som allerede er det givet. Helligåndens formål er at bekendtgøre dine hellige Gæsters Tilstedeværelse for dig. Og intet kan tilføjes til dette formål, for der findes ikke noget andet formål i verden. At tilføje noget eller at tage noget bort fra dette mål er blot at fjerne al formål fra verden og fra dig selv. Og hver en urimelighed, som verden ser ud til at lægge på dig, har du lagt på den ved at gøre den formålsløs uden den funktion, som Helligånden ser. Og den enkle retfærdighed er således blevet nægtet hvert eneste levende væsen på jorden.
6. Du kan ikke beregne, hvad en sådan uretfærdighed gør imod dig, som bedømmer urimeligt, og som ser, som du har bedømt. Verden bliver tåget og truende uden, at du kan opfatte et eneste spor af den glædelige gnistren, som frelsen bringer til at oplyse din vej med. Og således ser du dig selv som en, hvor lyset er blevet frataget, overladt til mørket, urimeligt ladt tilbage uden formål i en formålsløs verden. Verden er fair, for Helligånden har bragt uretfærdigheden til lyset inden i, og der er al urimelighed blevet forløst og erstattet med retfærdighed og kærlighed. Hvis du opfatter uretfærdighed nogen steder overhovedet, behøver du blot at sige:
Med dette fornægter jeg Tilstedeværelsen af Faderen og Sønnen. Og jeg vil hellere kendes ved Dem end se uretfærdigheden, som Deres Tilstedeværelse skinner bort.
Næste Afsnit Kapitel