Kapitel: 7 KONGERIGETS GAVER
Afsnit - XI. En tilstand af nåde Næste
1. Helligånden vil altid lede dig i sandhed, for din glæde er Hans. Dette er Hans Vilje overfor alle, for Han taler for Guds Kongerige, som er glæde. At følge Ham er derfor den nemmeste sag i verden, og den eneste sag, der er nem, for den er ikke af denne verden. Den er derfor naturlig. Verden går imod din natur, da den ikke er i harmoni med Guds Love. Verden opfatter grader af vanskeligheder i alt. Det er, fordi egoet ikke opfatter noget som fuldkommen ønskelig. Ved at vise dig selv, at der ikke findes nogen grader af vanskeligheder i mirakler, vil du overbevise dig selvom, at der overhovedet ikke er nogen vanskeligheder i din naturlige tilstand, fordi det er en tilstand af nåde.
2. Nåden er den naturlige tilstand for enhver Guds Søn. Når han ikke er i en tilstand af nåde, er han ude af sit naturlige element og fungerer ikke godt. Alt bliver en belastning, for han blev skabt for de omgivelser, som han har lavet. Han kan derfor ikke indrette sig på det, og ej heller kan han ændre det, så det passer til ham. Der er ingen grund til at forsøge. En Guds Søn er kun lykkelig, når han ved, at han er hos Gud. Det er de eneste omgivelser, hvor han ved, at han ikke oplever belastninger, for det er her, han hører hjemme. Det er også de eneste omgivelser, der er ham værdige, for hans eget værd er hinsides alt, som han selv kan frembringe.
3. Betragt det kongerige, du har lavet, og bedøm dets værd på en fair måde. Er det værdigt til at blive hjemstedet for et Guds barn? Beskytter det hans fred og skinner det i kærlighed på ham? Holder det hans hjerte rent for frygt, og tillader det ham altid at give uden nogen form for følelse af tab? Lærer det ham, at dette at give er hans glæde, og at Gud Selv takker ham for dette, at han giver? Det er de eneste omgivelser, hvor du kan være lykkelig. Du kan ikke lave dem, ligeså lidt som du kan lave dig selv. Det er blevet skabt til dig, ligesom du blev skabt dertil. Gud våger over Sine børn og fornægter dem intet. Men når de fornægter Ham, ved de det ikke, for de nægter da sig selv alt. Du, der kunne give Guds kærlighed til alt, som du ser og rører og husker, nægter i virkeligheden dig selv Himlen.
4. Jeg henvender mig til dig for at minde dig om, at jeg har valgt dig til at undervise Kongeriget om Kongeriget. Der er ingen undtagelser til denne lektion, for manglen på undtagelser er lektionen. Enhver Søn, der vender tilbage til Kongeriget med denne lektion i sit hjerte, har helbredt Sønneforholdet og takket Gud. Enhver, der lærer denne lektion, er blevet den fuldendte lærer, for han har lært det af Helligånden.
5. Når et sind kun har lys, kender det kun lys. Dets egen udstråling skinner omkring det og udvider sig til andre sinds mørke, idet det løfter dem til det ophøjede. Guds Ophøjethed er der, som du da kan erkende og påskønne og kende. At erkende Guds Ophøjethed som din broder er at modtage din egen arv. Gud giver kun ligeligt Hvis du genkender Hans Gave i andre, erkender du, hvad Han har givet dig. Intet er så let at genkende som sandheden. Det er en genkendelse, som er umiddelbar, klar og naturlig. Du har opøvet dig selv til ikke at genkende den, og det har været meget vanskeligt for dig.
6. Ud fra dine naturlige omgivelser har du ret til at spørge: »Hvad er sandheden«? siden sandheden er de omgivelser, som du blev skabt til og for. Du kender ikke dig selv, for du kender ikke din Skaber. Du kender ikke dine skabelser, for du kender ikke dine brødre, som skabte dem sammen med dig. Jeg har allerede sagt, at kun hele Sønneforholdet er værdigt til at være samskabende med Gud, for kun hele Sønneforholdet kan skabe som Ham. Når du helbreder en broder ved at anerkende hans værd, erkender du hans evne til at skabe samt din egen. Han kan ikke have mistet det, du genkender, og du må besidde den hæder, som du ser i ham. Han er samskabende med Gud med dig. Fornægt hans skabende evner, og du fornægter dine egne og Guds, som skabte dig.
7. Du kan ikke fornægte en del af sandheden. Du forstår ikke dine skabelser, for du forstår ikke deres skaber. Du kender ikke dig selv, for du kender ikke dine. Dine skabelser kan ikke etablere din virkelighed mere, end du kan etablere Guds. Men du kan kende begge. At genkende ved at dele det med andre. Da Gud delte Sin Væren med dig, genkendte du Ham, men du må også kende alt, hvad Han skabte for at vide, hvad de har delt med andre. Uden din Fader vil du ikke kende dit faderskab. Guds Kongerige inkluderer alle Hans Sønner og deres børn, som ligner Sønnerne lige så meget, som de ligner Faderen. Kend da Guds Sønner, og du vil kende hele skabelsen.
Næste Afsnit Kapitel