Kapitel: 22 FRELSEN OG DET HELLIGE FORHOLD
Afsnit - II. Din broders syndefrihed Næste
1. Det modsatte af illusioner er ikke desillusioner men sandhed. Kun for egoet, hvor sandheden er meningsløs, fremtræder de som de eneste alternativer, og forskellige fra hinanden. I sandheden er de de samme. Begge bringer den samme mængde elendighed, selvom hver enkelt synes at være den måde, hvorved den andens elendighed kan fjernes. Enhver illusion bærer smerten og lidelsen i de tunge klæders folder, hvori den gemmer sin tomhed. Men de, som søger illusioner, tildækkes af disse mørke og tunge klæder og skjules for sandhedens glæde.
2. Sandheden er det modsatte af illusioner, fordi den tilbyder glæde. Hvad andet end glæde kunne være det modsatte af elendighed? Når du forlader en slags elendighed for at søge en anden, undslipper du den næppe. At lave om på illusionerne er ikke at ændre noget. Det er nyttesløst at søge glæden i elendigheden, for hvordan kunne glæden findes i elendigheden? Det eneste, som er muligt i elendighedens mørke verden, er at vælge et enkelt aspekt af det, se det som forskelligt og definere forskellen som glæde. Men at opfatte en forskel, hvor der ikke er nogen, vil med sikkerhed ikke gøre nogen forskel.
3. Illusioner bringer kun skyld og lidelse, sygdom og død til dem, der tror på dem. Den form de modtages i er irrelevant. Ingen udgave af elendighed kan i fornuftens øjne forveksles med glæde. Glæden er evig. Du kan være sikker på, at enhver tilsyneladende glæde, som ikke varer, i virkeligheden er frygt. Glæden ændrer sig ikke til sorg, for det evige kan ikke ændre sig. Men sorgen kan vendes til glæde, for tiden viger for det evige. Kun det tidsløse må forblive uforandret, men alt, som er i tiden, kan ændre sig med tiden. Men hvis forandringen er virkelig og ikke forestillet, må illusionerne vige for sandheden og ikke for andre drømme, som blot er lige så uvirkelige. Der er ingen forskel.
4. Fornuften vil fortælle dig, at den eneste måde, hvorpå du kan undslippe elendigheden, er ved at genkende den for derefter at gå den anden vej. Sandheden er den samme, og elendigheden er den samme, men de er forskellige fra hinanden på alle måder, i hvert et øjeblik og uden undtagelse. At tro, at der kan være en eneste undtagelse, er at forveksle det, som er ens, med det, som er forskelligt. Når du hylder en eneste illusion og forsvarer den imod sandheden, gør det hele sandheden meningsløs og alle illusioner virkelige. Således er troens magt. Den kan ikke gå på kompromis. Og troen på uskyld bliver til troen på synd, hvis troen udelukker en eneste levende ting og holder den borte fra sin tilgivelse.
5. Både fornuften og egoet vil fortælle dig dette, men det, de får ud af det, er ikke det samme. Egoet vil med det samme forsikre dig om, at det er umuligt for dig ikke at se nogen form for skyld i nogen. Og hvis den måde at se på er det eneste middel, hvorved du kan undslippe skylden, så må troen på synd være evig. Men fornuften ser anderledes på dette, for fornuften ser kilden til en idé som det, der enten vil gøre den sand eller falsk. Sådan må det være, hvis ideen er som sin kilde. Derfor, siger fornuften, må midlerne, hvis undslippelsen fra skyld blev givet til Helligånden som Hans formål og det af En, for Hvem intet af det, som Han Vil, kan være umulig, være mere end tilstrækkelige til at muliggøre det. De må være der, og du får dem.
6. Dette er en afgørende tid i dette kursus, for her må adskillelsen af dig og egoet færdiggøres. For hvis du har midlerne til at lade Helligåndens formål blive fuldendte, kan de også anvendes. Og gennem anvendelsen af dem vil din tillid til dem vokse. Men for egoet må dette være umuligt, og ingen forsøger at gøre det, hvor der ikke er noget håb om, at det kan gøres. Du ved, at det som din Skaber vil, er muligt, men det, du lavede, tror, at det ikke er sådan. Nu må du vælge mellem dig selv og en illusion om dig selv. Ikke begge, men en af dem. Der er ingen grund til at forsøge at undgå at træffe denne ene beslutning. Den må træffes. Tilliden og troen kan falde til en hvilken som helst side, men fornuften fortæller dig, at elendigheden kun er på den ene side og glæden på den anden.
7. Lad ikke din broder i stikken på dette tidspunkt. For du, som er den samme som ham, vil ikke afgøre noget alene eller forskelligt fra ham. Enten giver I livet til hinanden eller døden; enten er I hinandens frelser eller dommer, idet I tilbyder den anden et fristed eller fordømmelse. Dette kursus vil enten blive troet fuldstændigt eller overhovedet ikke. For det er fuldstændig sandt eller fuldstændig falskt, og kan ikke modtages med en delvis overbevisning. Og enten vil du undslippe elendigheden fuldstændigt eller overhovedet ikke. Fornuften vil fortælle dig, at der ikke findes et mellemliggende sted, hvor du kan holde pause i usikkerhed, idet du venter på at vælge mellem Himlens glæde eller helvedets elendighed. Indtil du vælger Himlen, er du i helvedet og i elendigheden.
8. Der er ingen del af Himlen, som du kan væve ind i illusionerne. Ej heller er der en eneste illusion, som du kan tage med dig ind i Himlen. En frelser kan ikke være dommer, ej heller kan barmhjertigheden være fordømmelse. Og klarsynet kan ikke fordømme, kun velsigne. Den, hvis funktion det er at frelse, vil frelse. Hvordan Han vil gøre det ligger uden for din forståelse, men hvornår må være dit valg. For tiden blev lavet af dig, og den kan du styre. Du er ikke mere slave af tiden end af den verden, som du lavede.
9. Lad os se nærmere på den illusion om, at det, du lavede, har magten til at slavebinde den, der lavede den. Det er den samme tro, som forårsagede adskillelsen. Det er den meningsløse ide, at tanker kan forlade tænkerens sind, være forskelligt fra det og i mod-sætning til det. Hvis det var sandt, ville tanker ikke være sindets udvidelse men dets fjender. Og her ser vi igen en anden udgave af den samme fundamentale illusion, som vi har set så mange gange før. Kun hvis det var muligt for Guds Søn at forlade sin Faders Sind, gøre sig forskellig fra Ham og modsætte sig Hans Vilje, ville det være muligt, at det selv, som han lavede, og alt som det lavede, skulle være hans herre og mester.
10. Se på denne store projektion, men se på den med den beslutning, at den må helbredes og det ikke med frygt. Intet af det, som du lavede, har nogen magt over dig, medmindre du stadig ønsker at være adskilt fra din Skaber og med en vilje, som modsætter sig Hans. For kun hvis du tror, at Hans Søn kunne være Hans fjende, synes det muligt, at det, du lavede, er dit. Du ville fordømme Hans glæde til elendighed og gøre Ham til noget, Han ikke er. Og al den elendighed, som du lavede, har været din egen. Er du ikke glad for at lære, at dette ikke er sandt? Er det ikke en glædelig nyhed at høre, at ikke en eneste af de illusioner, som du lavede, erstattede sandheden?
11. Kun dine tanker har været umulige. Frelsen kan ikke være det. Det er umuligt at se din frelser som din fjende, og stadig at genkende ham. Men det er muligt at genkende ham for det, han er, hvis Gud ønsker det. Det, som Gud har givet til dit hellige forhold, er der. For det, Han gav til Helligånden, så Han kunne give det til dig, det gav Han. Ønsker du ikke at se på den frelser, som blev dig givet? Og ønsker du ikke i taknemlighed at erstatte den funktion som skarpretter, som du gav ham, med den han i sandhed har? Modtag det af ham, som Gud har givet ham til dig, og ikke det, som du forsøgte at give dig selv.
12. Hinsides kroppen, som du satte mellem dig og din broder, befinder dit hellige forhold sig, som skinner i det gyldne lys, som når det fra den lysende, endeløse cirkel, som udvider sig evigt, idet det er elsket af Gud Selv. Hvor roligt det hviler, i tiden og dog hinsides den, udødelig og dog på jorden. Hvor stor er ikke den magt, der ligger i det. Tiden venter på dets vilje, og jorden vil blive, som det ønsker, at den skal være. Her findes ingen adskilt vilje, og ej heller ønsket om, at noget skulle være adskilt. Dets vilje har ingen undtagelser, og det, som det vil, er sandt. Enhver illusion, som bringes til dets tilgivelse, bliver mildt overset og forsvinder. For Kristus er blevet genfødt i dets centrum for at oplyse Sit hjem med klarsynet, som ser hinsides verden. ønsker du ikke, at dette hellige hjem også skal være dit? Her findes ingen elendighed, kun glæde.
13. Det eneste, du behøver at gøre for roligt at bo her sammen med Kristus, er at dele Hans klarsyn med Ham. Hans klarsyn gives hurtigt og gladeligt til enhver, som blot er villig til at se sin broder syndefri. Og ingen kunne forblive hinsides denne villighed, hvis blot du fuldstændig ville lade dig forløse fra enhver virkning af synd. ønsker du dig en delvis tilgivelse af dig selv? Kan du nå Himlen, så længe en eneste synd frister dig til at forblive i elendigheden? Himlen er hjemmet for den fuldendte renhed, og Gud kan føre dig derhen.
Næste Afsnit Kapitel