Kapitel: 28 FRYGTENS FORLØSNING
Afsnit - II. At bytte om på virkning og årsag Næste
1. Der kan ikke være nogen virkninger uden en årsag, men der kan heller ikke være nogen årsag uden virkninger. Årsagen til en årsag er dens virkninger; Faderen er Fader på grund af Sin Søn. Virkninger skaber ikke deres årsag, men de etablerer hændelsesforløbet. Således giver Sønnen Faderskabet til sin Skaber og modtager den gave, som han har givet til Ham. Det er, fordi han er Guds Søn, at han også må være en fader, som skaber, som Gud skabte ham. Skabelsens cirkel har ingen ende. Begyndelsen og afslutningen er den samme. Men i sig holder den hele skabelsens univers uden begyndelse og uden afslutning.
2. Faderskabet er skabelse. Kærligheden må udvide sig. Renheden er ikke begrænset. Det er de uskyldiges natur altid at være fri, uden blokeringer eller begrænsninger. Derfor er renhed ikke af kroppen. Ej heller kan den findes, hvor der er begrænsninger. Kroppen kan helbredes af dens virkninger, som er lige så ubegrænsede som den selv. Dog må al helbredelse ske, fordi sindet ikke erkendes at være i kroppen, og dets uskyld befinder sig helt adskilt fra den og der, hvor al helbredelse er. Hvor er helbredelsen da henne? Kun der, hvor dens årsag modtager dens virkninger. For sygdom er et meningsløst forsøg på at give virkninger til årsagsløsheden og få den til at være en årsag.
3. Guds Søn forsøger altid i sin sygdom at gøre sig selv til dens årsag og tillader sig ikke at være sin Faders Søn. På grund af dette umulige ønske tror han ikke, at han er kærlighedens virkning, og at han må være en årsag på grund af det, han er. Årsagen til helbredelse er den eneste Årsag til alt, som findes. Den har kun en virkning. Og i denne erkendelse gives der ikke nogen virkninger til årsagsløsheden, og ingen ses. Et sind i en krop og en verden af andre kroppe med hver sit adskilte sind er dine »skabelser«, idet du er »det andet« sind, som skaber med virkninger, der er anderledes, end du selv er. Og som deres »fader«, må du være, som de er.
4. Der er overhovedet ikke sket andet end, at du har lagt dig til at sove og har drømt en drøm, hvori du var din egen fjende og kun en del af en andens drøm. Miraklet vækker dig ikke men viser dig bare, hvem drømmeren er. Det lærer dig, at du kan vælge mellem dine drømme, medens du stadig sover, afhængig af formålet med drømmen. Ønsker du dig helbredelsens drømme eller dødens? En drøm er som en erindring, idet den afbilleder det, du ønsker at se.
5. Et tomt varehus med døren åben indeholder alle dine stumper af erindringer og drømme. Men hvis du er drømmeren, forstår du i det mindste dette: At du har forårsaget drømmen, og at du også kan acceptere en anden drøm. Men for at kunne ændre indholdet i drømmen, må det erkendes, at det er dig, der drømte den drøm, som du ikke kan lide. Det er blot en virkning, som du har forårsaget, og du ønsker ikke at være årsag til denne virkning. I drømme om mord og angreb er du offeret i en døende krop, som er blevet overfaldet. Men i tilgivende drømme bedes ingen om at være offer og den, der lider. Det er de lykkelige drømme, som miraklet udskifter med dine egne. Det beder dig ikke om at lave en anden; kun at du ser, at du lavede den, som du ønsker at udskifte.
6. Denne verden er årsagsløs, som hver en drøm er, som nogen nogensinde har drømt i denne verden. Der eksisterer ingen planer eller udkast, som kunne findes og forstås. Hvad andet kunne man forvente fra noget, som ikke har nogen årsag? Men hvis det ikke har nogen årsag, har det heller ikke noget formål. Du kan være årsag til en drøm, men du vil aldrig kunne give den virkelige virkninger. For det ville ændre dens årsag, og det er dette, du ikke kan gøre. Den, der drømmer en drøm, er ikke vågen, men ved ikke, at han sover. Han ser illusioner om sig selv som syg eller sund, nedtrykt eller lykkelig, men uden en stabil årsag med garanterede virkninger.
7. Miraklet etablerer det faktum, at du drømmer en drøm, og at dens indhold ikke er sandt. Dette er et altafgørende skridt i håndteringen af illusioner. Ingen er bange for dem i det øjeblik, han erkender, at han selv lavede dem. Frygten blev fastholdt, fordi han ikke forstod, at han selv var forfatter til drømmen og ikke en skikkelse i den. Han giver sig selv de konsekvenser, som han drømmer, at han gav til sin broder. Og det er blot dette, som drømmen har sammensat og tilbudt ham, for at vise ham, at hans ønsker er opfyldt. Således frygter han sit eget angreb, men ser det ved en andens hånd. Som offer lider han under dets virkninger men ikke deres årsag. Han forfattede ikke angrebet på sig selv, og han er uskyldig i det, han forårsagede. Miraklet gør ikke andet end at vise ham, at han ikke har gjort noget. Det, han frygter, er årsagen uden konsekvenserne, som ville gøre det til en årsag. Og derfor skete det aldrig.
8. Adskillelsen startede med den drøm, at Faderen var frataget Sine Virkninger og uden magten til at fastholde dem, siden Han ikke mere var Skaberen af dem. I drømmen lavede drømmeren sig selv. Men det, han lavede, vendte sig imod ham, idet det påtog sig den skaberrolle, som drømmeren havde haft. Og som han hadede sin Skaber, således har skikkelserne i drømmen hadet ham. Hans krop er deres slave, som de mishandler, for de motiver, som han har givet den, har de taget til sig som deres egne. Og hader den for den hævn, som den tilbyder dem. Det er deres hævn på kroppen, som ser ud til at bevise, at drømmeren ikke kunne være den, der lavede drømmen. Først deles virkning og årsag, derpå vendes de på hovedet, så virkningen bliver til årsagen og årsagen virkning.
9. Dette er adskillelsens sidste skridt, som frelsen starter med, idet den fortsætter med at gå den anden vej. Dette sidste skridt er en virkning af det, som er gået forud, og som fremtrådte som en årsag. Miraklet er det første skridt til at give hændelsesforløbet og ikke virkningen tilbage til årsagen. For denne forvirring har frembragt drømmen, og så længe den varer, vil en opvågnen blive frygtet. Ej heller vil råbet om at vågne blive hørt, for det synes at være råbet til frygt.
10. Som enhver lektion, som Helligånden beder dig om at lære, er miraklet klart. Det demonstrerer det, som Han ønsker, at du skal lære, og viser dig, at dets virkninger er dem, du_ ønsker dig. I Hans tilgivende drømme forløses virkningerne af dine, og fjender, som du hader, opfattes som venner, der kun har de mest barmhjertige hensigter. Deres fjendtlighed ses nu som årsagsløs, for de lavede den ikke. Og du kan acceptere din rolle som den, der lavede deres had, for du ser, at den ikke har nogen virkninger. Nu er du befriet fra denne del af drømmen; verden er neutral, og kroppene, som stadig ser ud til at bevæge sig omkring som adskilte ting, behøver du ikke at frygte. Og derfor er de ikke syge.
11. Miraklet returnerer årsagen til frygt til dig, som lavede den. Men det viser også, at det ikke er nogen årsag, da det ikke har nogen virkninger, for årsagens funktion er at have virkninger. Og der, hvor virkningerne er borte, er der ikke nogen årsag. Derfor helbredes kroppen af mirakler, for de viser, at sindet lavede sygdommen, og gjorde kroppen til offeret eller virkningen af det, det lavede. Dog vil halvdelen af lektionen ikke lære dig det hele. Miraklet er ubrugeligt, hvis du kun lærer, at kroppen kan helbredes, for det var ikke den lektion, som det blev sendt for at lære dig. Lektionen er, at sindet, som troede, at kroppen kunne være syg, var sygt; projektionen af dets skyld forårsagede intet og havde ingen virkninger.
12. Denne verden er fyldt med mirakler. De står i strålende stilhed ved siden af hver en drøm om smerte og lidelse, om synd og skyld. De er drømmens alternativ, valget om at være drømmeren, hellere end at fornægte den aktive rolle i at lave drømmen. De er de glade virkninger af at returnere sygdommens konsekvenser til deres årsag. Kroppen forløses, fordi sindet erkender: »Dette gøres ikke imod mig, men det er mig, der gør dette«. Og derved frigøres sindet til at foretage et andet valg. Med dette udgangspunkt, vil frelsen fortsætte med at ændre hvert et skridt nedad imod adskillelsen, hidtil alle er gået samme vej tilbage, stigen borte, og alle verdens drømme forløst.
Næste Afsnit Kapitel