Kapitel: 8 REJSEN TILBAGE
Afsnit - II. Forskellen på fængsel og frihed Næste

1. Der er en logisk begrundelse for valg. Der er kun en Lærer, der ved, hvad din virkelighed er. Hvis formålet for pensummet er at lære at fjerne forhindringerne for viden, må du lære det af Ham. Egoet ved ikke, hvad det forsøger at undervise i. Det prøver at undervise dig i, hvad du er, uden at vide hvad du er. Det er kun ekspert i forvirring, det forstår ikke andet. Som lærer er egoet da fuldstændig forvirret og fuldstændig forvirrende. Selvom du fuldstændigt kunne se bort fra Helligånden, hvilket er umuligt, kunne du stadig ikke lære noget af egoet, for egoet ved ingenting.

2. Er der nogen som helst grund til at vælge en sådan lærer? Kan det ikke kun give mening at se bort fra alt, hvad egoet underviser i? Er dette læreren som en Guds Søn skulle vende sig til for at finde sig selv? Egoet har aldrig givet dig et fornuftigt svar på noget som helst. Skulle dine egne erfaringer med dets undervisning ikke være grund nok til at diskvalificere det som din fremtidige lærer? Men egoet har forvoldt mere skade på din indlæring end blot dette. Indlæring er glædelig, hvis det fører dig ad din naturlige sti og muliggør udviklingen af det, du har. Når du undervises imod din natur, vil du imidlertid miste gennem din indlæring, for din indlæring vil sætte dig i fængsel. Din vilje er i din natur og kan derfor ikke vende sig imod den.

3. Egoet kan ikke lære dig noget, så længe du har en fri vilje, for da vil du ikke lytte til det. Det er ikke din vilje at være fængslet, for din vilje er fri. Det er derfor, egoet er fornægtelsen af den frie vilje. Det er aldrig Gud, Der tvinger dig, for Han deler Sin Vilje med dig. Hans Stemme underviser kun i samklang med Hans Vilje, men det er ikke Helligåndens lektion, for det handler om, hvad du er. Lektionen er, at din vilje og Guds ikke kan være ude af harmoni, for de er et. Dette er opløsning af alt det, som egoet forsøger at undervise i. Det er da ikke kun pensummets retning, der må være konfliktløs, men også indholdet.

4. Egoet forsøger at lære dig, at du ønsker at sætte dig op imod Guds Vilje. Denne unaturlige lektie kan ikke læres, og forsøget på at lære den er at gøre vold på din egen frihed, idet du gør dig bange for din egen vilje, fordi den er fri. Helligånden modsætter sig enhver fængsling af en Guds Søns vilje, idet Han ved, at enhver Søns vilje også er Faderens. Helligånden leder dig støt ad frihedens sti, idet Han lærer dig at se bort fra eller hinsides alt det, der kunne holde dig tilbage.

5. Vi har sagt, at Helligånden lærer dig forskellen på smerte og glæde. Det er det samme som at sige, at Han lærer dig forskellen på fængsel og frihed. Du kan ikke se denne forskel uden Ham, for du har lært dig selv, at fængsel er frihed. Når du tror, at de er det samme, hvordan kan du så kende forskel på dem? Kan du bede den del af dit sind, der lærte dig at tro på, at de er ens, at lære dig, hvordan de er forskellige?

6. Helligåndens lære har kun en retning og har kun et mål. Hans retning er frihed, og Hans mål er Gud. Dog kan Han ikke opfatte Gud uden dig, for det er ikke Guds Vilje at være uden dig. Når du har lært, at din vilje er Guds, kan du ikke mere ønske at være uden Ham, end Han kan ønske at ville at være uden dig. Dette er frihed, og dette er glæde. Nægt dig selv dette, og du nægter Gud Selv Sit Kongerige, for Han skabte dig til dette.

7. Da jeg sagde: »Al magten og æren er din, for Kongeriget er Hans«, er dette, hvad jeg mente: Guds Vilje er uden grænser, og al magt og ære ligger i den. Den er grænseløs i styrke og i kærlighed og i fred. Den har ingen grænser, for dens udvidelse er grænseløs, og den omfatter alle ting, for den skabte alle ting. Ved at skabe alle ting gjorde den dem til en del af sig selv. Du er Guds Vilje, for det er sådan du blev skabt. Da Skaberen kun skaber som Sig Selv, er du som Ham. Du er en del af Ham, Som kun er magt og ære, og du er derfor lige så ubegrænset, som Han er.

8. Hvad andet end al magt og ære kunne Helligånden appellere til for at genskabe Guds Kongerige? Hans appel henvender sig da blot til det, som Kongeriget står for og til dets egen erkendelse af, hvad det er. Når du erkender dette, bringer du automatisk erkendelsen til alle, for du har da erkendt alle. Gennem din erkendelse vækker du deres, og gennem deres bliver din udvidet. En opvågnen løber let og glad gennem Kongeriget som svar på et Råb om Gud. Dette er den naturlige reaktion fra enhver Guds Søn på Stemmen for hans Skaber, for det er Stemmen for hans skabelser og for hans egen udvidelse.

Næste Afsnit Kapitel