Kapitel: 10 SYGDOMMENS AFGUDER
Afsnit - III. Sygdommens gud Næste
1. Du har ikke angrebet Gud, og du elsker Ham. Kan du ændre din virkelighed? Ingen kan ønske at ødelægge sig selv. Når du tror, at du angriber dig selv, er det et sikkert tegn på, at du hader det, du tror, du er. Og dette, og kun dette, kan blive angrebet af dig. Det du tror, du er, kan være meget hadefuldt, og det, som dette mærkelige billede får dig til at gøre, kan være meget ødelæggende. Men ødelæggelsen er ikke mere virkelig end billedet, selvom de, der fremstiller afgudsbilleder, som regel tilbeder dem. Afguderne er intet i sig selv, men de, der tilbeder dem, er syge Guds Sønner. Gud vil have, at de forløses fra deres sygdomme og vender tilbage til Hans Sind. Han vil ikke begrænse din magt til at hjælpe dem, for Han har givet den til dig. Vær ikke bange for den, for den er din frelse.
2. Hvilken Trøster kunne der være for Guds syge børn om ikke Hans magt gennem dig. Husk, at det ikke betyder noget, hvor i Kongeriget Han modtages. Han modtages altid for alle, og når dit sind modtager Ham, vækkes erindringen om ham overalt i Sønneforholdet. Helbred dine brødre blot ved at modtage Gud på deres vegne. Jeres sind er ikke adskilte, og Gud har kun en helbredelseskanal, for Han har kun en Søn. Den kommunikationsforbindelse, som Gud har tilbage til alle Sine børn forbinder dem, og forbinder dem til Ham. At være bevidst om dette er at helbrede dem, for det er bevidstheden om, at ingen er adskilte, og derfor også, at ingen er syge.
3. At tro, at en af Guds Sønner kan blive syg, er at tro, at en del af Gud kan lide. Kærlighed kan ikke lide, for den kan ikke angribe. Erindringen om kærlighed bringer derfor usårbarheden med sig. Tag ikke sygdommens parti overfor en Guds Søn, selvom han selv tror på det, for din accept af Guds Kærlighed i ham erkender den Guds Kærlighed, som han har glemt. Din genkendelse af ham som en del af Gud minder ham om sandheden om ham selv, som han fornægter. Ville du bestyrke hans fornægtelse af Gud for derved at miste dig selv af syne? Eller ville du minde ham om hans hellighed og huske din Skaber sammen med ham?
4. At tro på, at en Guds Søn er syg, er at tilbede de samme afguder, som han gør. Gud skabte kærlighed, ikke afgudsdyrkelse. Alle former for afgudsdyrkelse er karikaturer af Skabelsen, der undervises af syge sind, der er for splittede til at vide, at skabelsen deler magt med andre og aldrig udnytter den. Sygdom er afgudsdyrkelse, fordi det er troen på, at magten kan tages fra dig. Dog er dette umuligt, for du er en del af Gud, som kun er magt. En syg gud må være en afgud lavet i et billede, som dens frembringer tror, at han er. Og dette er nøjagtigt, hvad egoet ser i en Guds Søn: En syg gud, selvskabt, selvtilstrækkelig, meget ondskabsfuld og meget sårbar. Er det den afgud, du ville tilbede? Er det det billede, som du ville være årvågen for at frelse? Er du virkelig bange for at miste dette?
5. Betragt roligt den logiske konklusion af egoets tankesystem, og bedøm så, om dets tilbud virkelig er det, du ønsker dig, for dette er netop, hvad det tilbyder dig. For at opnå dette er du villig til at angribe dine brødres Guddommelighed for derved at miste din egen af syne. Du er villig til at holde den skjult, at beskytte en afgud, som du tror vil frelse dig fra de farer, som den står for men, som ikke eksisterer.
6. Der findes ingen afgudsdyrkere i Kongeriget, men der er stor påskønnelse af alt det, som Gud skabte p.g.a den rolige viden, at enhver er en del af Ham. Guds Søn kender ingen afguder, men han kender sin Fader. Sundhed i denne verden er det samme som værdi i Himlen. Det er ikke min fortjeneste, at jeg kun tilføjer min kærlighed til dig, for du værdsætter ikke dig selv. Når du ikke værdsætter dig selv, bliver du syg, men min værdsættelse af dig kan helbrede dig, for Guds Søns værdi er et og det samme. Da jeg sagde: »Jeg giver min fred til dig«, da mente jeg det. Freden kommer fra Gud gennem mig til dig. Den er til dig, selvom du måske ikke beder om den.
7. Når en broder er syg, er det fordi han ikke beder om fred og derfor ikke ved, at han har fred. Modtagelsen af fred er fornægtelsen af illusioner, og sygdom er en illusion. Men enhver Guds Søn har magten til at fornægte illusioner overalt i Kongeriget blot ved fuldstændigt at fornægte dem i sig selv. Jeg kan helbrede dig, for jeg kender dig. Jeg kender din værdi for dig, og det er denne værdi, der gør dig hel. Et helt sind er ikke afgudsdyrkende og kender ikke til love i konflikt. Jeg vil simpelthen helbrede dig, fordi jeg kun har et budskab, og det er sandt. Din tillid til det vil gøre dig hel p.g.a. af din tillid til mig.
8. Jeg bringer ikke Guds budskab svigefuldt, og du vil lære dette, når du lærer, at du altid modtager lige så meget, som du accepterer. Du kunne modtage freden på alles vegne lige nu og tilbyde dem den fuldendte frihed for alle illusioner, fordi du hørte Hans Stemme. Men hav ikke andre guder end Ham, for da vil du ikke høre. Gud er ikke jaloux på de guder, som du laver, men det er du. Du ønsker at redde dem og tjene dem, fordi du tror, at de lavede dig. Du tror, at de er din fader, for du projicerer det skræmmende faktum, at du lavede dem for at erstatte Gud, over på dem. Men når de synes at tale til dig, husk da, at intet kan erstatte Gud, og hvilke erstatninger du end forsøger dig med, så er de intet.
9. Meget enkelt, du tror måske nok, at du er bange for intetheden, men i virkeligheden er der intet, som du er bange for, og i bevidstheden om dette er du helbredt. Du vil høre den gud, som du lytter til. Du lavede sygdommens gud, og ved at lave ham gjorde du det muligt for dig selv at høre ham. Men du skabte ham ikke, for han er ikke Faderens Vilje. Han er derfor ikke evig og vil blive gjort ugjort for dig i det øjeblik, du giver tegn om din villighed til kun at acceptere det evige.
10. Hvis Gud kun har en Søn, er der også kun en Gud. Du deler virkeligheden med Ham, for virkeligheden er ikke delt. At acceptere andre guder end Ham, er at sætte andre billeder i dit eget sted. Du er ikke klar over, hvor meget du lytter til andre guder, og hvor årvågen du er på deres vegne. Dog eksisterer de kun, fordi du ærer dem. Placer æren, hvor den hører hjemme, og freden er din. Det er din arv fra din rigtige Fader. Du kan ikke lave din Fader, og den fader, som du lavede, har ikke lavet dig. Illusioner har ikke krav på ære, for at holde dem i hævd er at holde intet i hævd. Men frygt kommer heller ikke fra dem, for intet kan ikke være skræmmende. Du har valgt at frygte kærligheden p.g.a. dens fuldstændige harmløshed, og p.g.a. denne frygt har du været villig til at opgive din egen fuldendte hjælpsomhed og din egen fuldendte Hjælp.
11. Kun ved Guds alter vil du finde fred. Og dette alter er i dig, for Gud satte det der. Hans Stemme påkalder dig for, at du skal vende tilbage, og Han vil høres, når du ikke mere sætter andre guder i Hans sted. Du kan opgive sygdommens gud for dine brødre, ja, faktisk må du gøre dette, hvis du vil opgive ham for dig selv. For hvis du kan se sygdommens gud nogen steder overhovedet, har du accepteret ham. Og hvis du accepterer ham, vil du bøje dig og tilbede ham, fordi han blev lavet som en erstatning for Gud. Han er overbevisningen om, at du kan vælge hvilken gud, der er den rigtige. Selvom det er klart, at dette ikke har noget med virkeligheden at gøre, så er det lige så klart, at det har alt med virkeligheden at gøre, som du opfatter den.
Næste Afsnit Kapitel