Kapitel: 13 DEN SKYLDFRI VERDEN
Afsnit - III. Frygten for befrielse Næste
1. Du spekulerer måske på, hvorfor det er så vigtigt at se på dit had og erkende dets fulde omfang. Du tænker måske også, at det ville være let nok for Helligånden at vise dig det og at opløse det, uden at det var nødvendigt for dig at blive bevidst om det. Men der er endnu en forhindring, som du har sat op imellem dig og Forsoningen. Vi har sagt, at ingen vil stå ansigt til ansigt med frygten, hvis de genkender den. Men i din forvirrede sindstilstand er det ikke frygten, du er bange for. Du kan ikke lide den, men det er ikke dit ønske om at angribe, som du frygter. Du er ikke virkelig berørt af din fjendtlighed. Du holder den skjult, fordi du er mere bange for det, den dækker over. Du kunne endda se på de mørkeste af egoets hjørnestene uden frygt, hvis du ikke troede, at du uden egoet ville finde noget i dig selv, som du frygter endnu mere. Du er i virkeligheden ikke bange for korsfæstelsen. Din virkelig frygt er for genløsningen.
2. Under egoets mørke fundament ligger erindringen om Gud, og det er denne, som du i virkeligheden er bange for. For denne erindring ville øjeblikkeligt genindsætte dig på din sande plads, og det er denne plads, du har forsøgt at forlade. Din frygt for angreb er intet imod din frygt for kærligheden. Du ville endda være villig til at se på dit brutale ønske om at dræbe Guds Søn, hvis du ikke troede, at det frelser dig fra kærligheden. For dette ønske forårsagede adskillelsen, og du har beskyttet det, for du ønsker ikke adskillelsen helbredt. Du erkender at ved at fjerne den mørke sky, som dækker over det, ville din kærlighed til din Fader få dig til at besvare Hans kalden og få dig til at springe direkte ind i Himlen. Du tror på, at angreb er frelse, for det ville afholde dig fra at gøre dette. For endnu dybere end egoets fundament og meget stærkere end det nogensinde vil blive, ligger din intense og brændende kærlighed til Gud og Hans til dig. Det er dette, som du virkelig ønsker at skjule.
3. Helt ærligt er det ikke sværere for dig at sige »Jeg elsker«, end »Jeg hader«? Du forbinder kærlighed med svaghed og had med styrke, og din egen virkelige styrke synes for dig at være din virkelige svaghed. For du kunne ikke kontrollere din glædelige reaktion på kærlighedens kalden, hvis du hørte den, og hele den verden, som du troede, du lavede, ville forsvinde. Helligånden synes da at angribe din fæstning, for du vil udelukke Gud, og Han vil ikke, at Han skal udelukkes.
4. Du har bygget dit eget sindssyge trossystem, fordi du tror, at du ville være hjælpeløs i Guds nærhed, og du vil frelse dig selv fra Hans kærlighed, fordi du tror, at den vil knuse dig ind i intetheden. Du er bange for, at den ville feje dig bort fra dig selv og gøre dig lille, fordi du tror, at storhed ligger i stædig modstand, og at angreb er ophøjethed. Du tror, at du har lavet en verden, som Gud ville ødelægge; og ved at elske Ham, som du gør, ville du kaste denne verden bort, hvilket du også ville. Derfor har du brugt verden til at dække over din kærlighed, og jo dybere du går ind i egoets fundament, jo tættere kommer du på den kærlighed, som er gemt der, og det er dette, som skræmmer dig.
5. Du kan acceptere sindssygen, fordi du lavede den, men du kan ikke acceptere kærligheden, fordi du ikke lavede den. Du ville hellere være en slave af korsfæstelsen end en Guds Søn i genløsning. Din individuelle død synes mere værdifuld end din levende enhed, for det, der blev dig givet, er ikke så kært, som det du lavede. Du er mere bange for Gud end for egoet, og kærligheden kan ikke træde ind, hvor den ikke er budt velkommen. Men hadet kan, for det træder ind af sin egen vilje, og venter ikke på din.
6. Du må se på dine illusioner og ikke holde dem skjult, for de hviler ikke på deres eget fundament. I deres skjulthed synes de at gøre dette, og derfor synes de at holde sig selv oppe. Dette er den fundamentale illusion, hvorpå de andre hviler. For neden under dem, og usete, så længe de er skjulte, er det elskelige sind, der troede, at det lavede dem i vrede. Og smerten i dette sind er så tydelig, når den afdækkes, at dets behov for helbredelse ikke kan nægtes. Alle de tricks og lege, som du tilbyder, kan ikke helbrede det, for her ligger den virkelige korsfæstelse af Guds Søn.
7. Og dog er han ikke korsfæstet. Her er både hans smerte og hans helbredelse, for Helligåndens klarsyn er barmhjertig, og Hans helbredelse er hurtig. Gem ikke lidelse for Hans syn, men bring den gladeligt til Ham. Læg al din smerte foran Hans evige sundhed, og lad Ham helbrede dig. Lad ikke noget smertende sted ude af Hans Lys, og søg i dit sind efter enhver tanke, som du kunne være bange for at afdække. For Han vil helbrede enhver lille tanke, du måtte have gemt til at såre dig selv med og rense den for sin lidenhed, idet Han genindsætter den i Guds Storhed.
8. Under al den storslåethed, som du holder så meget af, ligger dit virkelige råb om hjælp. For du råber om kærlighed til din Fader, som din Fader kalder dig til Sig. På det sted, som du har gemt, ønsker du blot at blive forenet med din Fader i kærlig erindring om Ham. Du vil finde dette sandhedens sted, når du ser det i dine brødre, for selvom de kan narre sig selv, længes de som du efter storheden, som er i dem. Og når du opfatter den, vil du ønske den velkommen, og den vil være din. For storhed er Guds Søns rettighed, og ingen illusioner tilfredsstille ham eller frelse ham fra det, han er. Kun hans kærlighed er virkelig, og han vil kun være tilfreds med sin virkelighed.
9. Frels ham fra hans illusioner, så du kan modtage din Faders storhed i fred og i glæde. Men hold ingen ude fra din kærlighed, for da vil du gemme et mørkt rum i dit sind, hvor Helligånden ikke er velkommen. Og således vil du udelukke dig selv fra Hans helbredende kraft, for ved ikke at tilbyde den fuldendte kærlighed vil du ikke blive fuldstændig helbredt. Helbredelse må være ligeså fuldendt som frygt, for kærligheden kan ikke komme ind, hvor der er en eneste lille frygtplet, som skæmmer dens velkomst.
10. Du som foretrækker adskillelsen for mental sundhed, kan ikke modtage den i dit rette sind. Du var i fred, indtil du bad om en særlig begunstigelse. Og Gud gav det ikke, for anmodningen var Ham imod, og du kunne ikke bede om dette fra en Fader, som virkeligt elsker Sin Søn. Derfor gjorde du Ham til en ukærlig Fader, idet du bad Ham om, hvad kun en sådan fader kunne give. Og Guds Søns fred blev slået i stykker, for han forstod ikke mere sin Fader. Han frygtede det, som han havde lavet, men endnu mere frygtede han sin virkelige Fader, idet han havde angrebet sin egen glorværdige lighed med Ham.
11. Da han var i fred havde han ikke behov for noget og bad ikke om noget. I krig krævede han alt og fandt intet. For hvordan kunne kærlighedens mildhed besvare hans krav, ud over at forlade ham med fred og at vende tilbage til Faderen? Hvis Sønnen ikke ønskede at forblive i freden, kunne han ikke forblive nogen steder. For et formørket sind kan ikke leve i lyset, og det må finde et mørkets sted, hvor det kan tro, det er, hvor det ikke er. Gud tillod ikke dette at ske. Men du forlangte, at det skete og troede derfor, at det var tilfældet.
12. At »udvælge« er at »alenegøre« for derved at gøre ensom. Gud gjorde ikke dette imod dig. Kunne Han adskille dig, når Han ved, at din fred ligger i Hans Enhed? Han nægtede dig kun din bøn om smerte, for smerte er ikke i Hans skabelse. Når Han har givet dig skabelse, kunne Han ikke tage den fra dig. Han kunne kun besvare din sindssyge forespørgsel med et sundt svar, som ville vente i dig i din sindssyge, og dette gjorde Han. Ingen, som hører Hans svar, kan undgå at opgive sindssygen. For Hans svar er referencepunktet hinsides illusionerne, hvorfra du kan se tilbage på dem og se dem som sindssyge. Men søg efter dette sted, og du vil finde det, for Kærligheden er i dig og vil føre dig derhen.
Næste Afsnit Kapitel