Kapitel: 16 TILGIVELSEN AF ILLUSIONER
Afsnit - III. Undervisningens belønning Næste
1. Vi har allerede lært, at alle underviser og underviser hele tiden. Du har måske undervist godt, og dog har du måske ikke lært, hvordan du modtager din undervisnings trøst. Hvis du vil overveje, hvad det er, du har undervist i, og hvor fremmed det er i forhold til det, du troede du vidste, vil du blive nødt til at erkende, at din Lærer kom fra et sted hinsides dit tankesystem. Derfor kunne Han se på det uvildigt og opfatte, at det var usandt. Han må have gjort dette fra basen af ethvert anderledes tankesystem, og et som ikke har noget til fælles med dit. For det, Han har undervist i, og det, som du har undervist i gennem Ham, har ikke noget til fælles med det, du underviste i, før Han kom. Og resultatet har været at bringe fred, hvor der før var smerte, og lidelsen er forsvundet for at blive afløst af glæden.
2. Du har måske undervist i frihed, men du har ikke lært, hvordan du skal være fri. Jeg sagde tidligere: »Du skal kende dem på deres frugter, og de skal kende sig selv«. For det er sikkert, at du bedømmer dig selv i forhold til din undervisning. Egoets undervisning frembringer øjeblikkelige resultater, fordi dets beslutninger bliver øjeblikkeligt accepteret som dit valg. Og denne accept betyder, at du er villig til at bedømme dig selv i forhold til det. Årsag og virkning er meget klare i egoets tankesystem, for al din indlæring er blevet rettet imod at etablere forholdet imellem dem. Og ville du ikke have tillid til det, som du så ivrigt har undervist dig selv i, at du skal tro? Men husk på, hvor stor omhu du har udvist i udvælgelsen af dets vidner og i at undgå dem, som talte for sandhedens årsag og dens virkninger.
3. Viser det faktum, at du ikke selv har lært det, du underviste i, dig ikke, at du ikke opfatter Sønneforholdet som et? Og viser det dig ikke også, at du ikke betragter dig selv som ét? For det er umuligt med held at undervise helt uden overbevisning, og det er lige så umuligt, at overbevisningen skulle findes uden for dig selv. Du kunne aldrig have undervist i frihed, medmindre du troede på den. Og det må være sådan, at det du underviste i, kom fra dig selv. Men du kender åbenbart ikke dette Selv og genkender Det ikke, selv om Det fungerer. Det, som fungerer, må være der. Og det er kun, hvis du fornægter, hvad Det har gjort, at du på nogen måde kunne fornægte Dets tilstedeværelse.
4. Dette er et kursus i at kende dig selv. Du har undervist i, hvad du er, men du har ikke ladet det, du er, undervise dig selv. Du har været meget omhyggelig med at undgå det indlysende og ikke at se det virkelige forhold mellem årsag og virkning, som er helt tydeligt. Men inden i dig er alt, hvad du underviste i. Hvad kan det være, som ikke har lært det? Det, må være den del, som i virkeligheden er uden for dig selv, ikke ved din egen projektion, men i sandhed. Og det er den del, som du har taget indenfor, som ikke er dig. Det du modtager ind i dit sind, forandrer det ikke rigtigt. Illusioner er kun en tro på det, som ikke er der. Og den tilsyneladende konflikt mellem sandheden og illusionerne kan kun løses ved at adskille dig selv fra illusionen og ikke fra sandheden.
5. Din undervisning har allerede gjort dette, for Helligånden er en del af dig. Skabt af Gud, forlod Han hverken Gud eller Hans skabelse. Han er både Gud og dig, som du er Gud og Ham tilsammen. For Guds svar på adskillelsen tilføjede mere til dig, end du forsøgte at fjerne. Han beskyttede både dine skabelser og dig selv sammen med dem, idet Han bevarede det som ét, som du ville udelukke. Og de vil erstatte det, som du tog ind for at erstatte dem. De er helt virkelige, som en del af det Selv, som du ikke kender. De kommunikerer til dig gennem Helligånden, og deres magt og taknemlighed til dig for deres skabelse giver de gladeligt til din undervisning af dig selv, som er deres hjem. Du, som er Guds vært, er også deres vært. For intet, som er virkeligt, har nogensinde forladt sin skabers sind. Og det, som aldrig var virkeligt, var der aldrig.
6. Du er ikke to selv i konflikt. Hvad ligger hinsides Gud? Hvis du, som indeholder Ham, og som Han indeholder, er universet, må alt andet være udenfor, hvor der intet er. Du har undervist i dette, og vidnerne til din undervisning har samlet sig, idet de kommer langt borte fra i universet, og dog ikke udenfor dig selv, for at hjælpe dig med at lære. Deres taknemlighed har forenet sig med din og med Guds for at styrke din tro på det, du underviste i. For det, du underviste i, er sandt. Alene står du udenfor din undervisning og adskilt fra den. Men sammen med dem må du lære, at du blot underviste dig selv og lærte af den overbevisning, som du delte med dem.
7. Dette år vil du begynde at lære og at gøre indlæringen lig med undervisning. Du har valgt dette i kraft af din egen villighed til at undervise. Selv om du syntes at lide under det, vil undervisningens glæde dog blive din. For undervisningens glæde ligger i indlæreren, som tilbyder den til læreren i taknemlighed, og deler den med ham. Som du lærer, vil din taknemlighed vokse overfor dit Selv, som underviser dig i, hvad Han er, og hjælpe dig med at ære Ham. Og du vil lære Hans magt og styrke og renhed at kende, og elske Ham, som Hans Fader gør. Hans Kongerige har ingen begyndelse og ingen slutning, og der er intet i Ham, som ikke er fuldendt og evigt. Alt dette er dig, og intet udenfor dette er dig.
8. Al lov og pris er på sin plads i dit mest hellige Selv for det, du er, og for det, Han er, Som skabte dig, som du er. Før eller senere må enhver overskride den kløft, som han tror eksisterer mellem hans selv. Hver enkelt bygger denne bro, som bærer ham over kløften, så snart han er villig til at udvise en smule anstrengelse i at bygge broen. Hans lille anstrengelse bliver kraftigt understøttet af Himlens magt og af den fælles vilje af alt, som gør Himlen til det, den er, idet det er forenet i den. Og således bliver den, som ønsker at krydse den, faktisk båret derhen.
9. Din bro er bygget stærkere, end du tror, og din fod er sat beslutsomt på den. Frygt ikke, at tiltrækningen af dem, som står på den anden side og venter på dig, ikke skal kunne trække dig sikkert over den. For du vil komme derhen, hvor du ønsker at være, og hvor dit Selv venter på dig.
Næste Afsnit Kapitel