Kapitel: 17 TILGIVELSEN OG DET HELLIGE FORHOLD
Afsnit - III. Skygger fra fortiden Næste
1. At tilgive er blot kun at huske de dejlige tanker, som du gav i fortiden, og dem, som blev givet til dig. Alt andet må glemmes. Tilgivelsen er en selektiv erindring, som ikke er baseret på din udvælgelse. For de skyggefigurer, som du ønsker at gøre udødelige, er »fjender« af virkeligheden. Vær villig til at tilgive Guds Søn for det, han ikke gjorde. Skyggefigurerne er de vidner, du bringer med dig, for at demonstrere, at han gjorde, hvad han ikke gjorde. Du vil høre dem, fordi du medbringer dem. Og du, som bevarer dem ved din egen udvælgelse, forstår ikke, hvordan de kom ind i dit sind, og hvilket formål de har. De repræsenterer det onde, som du tror, blev gjort mod dig. Du har dem kun med dig for, at du kan gengælde ondt med ondt, idet du håber, at deres vidne vil sætte dig i stand til at tænke, at en anden er skyldig, så du ikke skader dig selv. De taler så tydeligt om adskillelsen, at ingen, som ikke er optaget af at fastholde adskillelsen, kunne høre dem. De tilbyder dig »årsagerne« til, at du skulle indgå uhellige forbindelser for at støtte egoets mål og for at gøre dine forhold til vidner for dets magt.
2. Det er disse skyggefigurer, som ville gøre egoet helligt i dine øjne og lære dig, at det, du gør for at holde det i sikkerhed, i virkeligheden er kærlighed. Skyggefigurerne taler altid for hævnen, og alle de forhold, som de indgår, er altid sindssyge. Uden undtagelse, har disse forhold som deres formål udelukkelsen af sandheden om den anden og om dig selv. Det er grunden til, at du ser det i begge, som ikke er der, og gør begge til hævnens slaver, og grunden til at det, som minder dig om forgangne klager, tiltrækker dig og synes at se ud som kærlighed, hvor forvrængede de associationer, hvorved du når til forbindelsen, end måtte være. Og endelig, grunden til at alle sådanne forhold bliver forsøg på forening gennem kroppen, for kun kroppe kan ses som midler til hævn. Det er indlysende, at kroppe er kernen i alle uhellige forhold. Din egen erfaring har lært dig dette. Men det, du måske ikke er klar over, er alle de grunde, som gør, at forholdet er uhelligt. For uhellighed søger at forstærke sig selv, ligesom helligheden gør, ved at samle det, som er lig sig selv, omkring sig.
3. I det uhellige forhold er det ikke den andens krop, hvormed foreningen forsøges, men kroppene af dem, som ikke er tilstede. For selv den andens krop, som allerede er en meget begrænset perception af ham, er som sådan ikke kernen i dette fokus eller i helheden. Det, der fokuseres på og udskilles som de eneste værdifulde ting, er det, som kan bruges til hævnfantasier, og som nemmest kan forbindes med dem, som der søges hævn over. Ethvert skridt hen imod oprettelsen, vedligeholdelsen og afbrydelsen af det uhellige forhold er en bevægelse hen imod yderligere opdeling og uvirkelighed. Skyggefigurene kommer mere og mere ind i billedet, og den, som de synes at være tilstede i, bliver mindre og mindre vigtig.
4. Tiden er sandelig uvenlig imod det uhellige forhold. For tiden er grusom i egoets hænder, som den er venlig, når den bruges for mildheden. Tiltrækningen af det uhellige forhold begynder næsten med det samme at falme og at blive tvivlsomt. Når først det er dannet, må tvivlen komme ind, fordi dets formål er umuligt. »Idealet« for det uhellige forhold bliver derfor således, at den andens virkelighed ikke kommer ind i billedet for at »ødelægge« drømmen. Og jo mindre den anden i virkeligheden bringer ind i forholdet, jo »bedre« bliver det. Derved bliver forsøget på forening en måde, hvorpå det sikrer at udelukke selv den, med hvem forening søges indgået. For det blev dannet for at få ham ud af det, så du kan forene dig med fantasier af uafbrudt »lyksalighed«.
5. Hvordan kan Helligånden bringe Sin fortolkning af kroppen som et middel til kommunikation ind i et forhold, hvis eneste formål er adskillelsen fra virkeligheden? Det, som tilgivelsen er, sætter Ham i stand til det. Hvis alt andet end de kærlige tanker er glemt, er det som forbliver evigt. Og den forandrede fortid bliver som nutiden. Fortiden er ikke mere i konflikt med nu. Denne kontinuitet udvider nutiden ved at forøge dens virkelighed og dens værdi i din opfattelse af den. I disse kærlige tanker er skønhedens gnist gemt i det uhellige forholds grimhed, hvor hadet huskes, men for igen at kunne blive levende, når forholdet gives til Ham, Som giver det liv og skønhed. Det er grunden til, at Forsoningen fokuserer på fortiden, som er kilden til adskillelse og stedet, hvor den må forløses. For adskillelsen må korrigeres, hvor den blev lavet.
6. Egoet forsøger at »løse« dets problemer, ikke ved deres kilde men der, hvor de ikke blev lavet. Og således forsøger det at garantere, at der ikke kommer nogen løsning. Helligånden ønsker blot at gøre sine løsninger fuldendte og fuldstændige, og derfor søger og finder Han kilden til problemerne, hvor den er, og der opløser Han den. Og for hvert et skridt af Hans opløsning af den, opløses adskillelsen mere og mere, og foreningen bringes nærmere. Han forvirres overhovedet ikke af nogle »grunde« til adskillelsen. Alt, hvad Han oplever ved adskillelsen, er, at den skal opløses. Lad Ham afdække den gemte skønhedens gnist i dit forhold og vise dig den. Dens dejlighed vil tiltrække dig så meget, at du vil være uvillig til nogensinde igen at miste den af syne. Og du vil lade denne gnist forandre forholdet, så du kan se det mere og mere. For du vil ønske det mere og mere, og blive mere og mere uvillig til at lade det være skjult for dig. Og du vil lære at søge efter og etablere betingelser, hvori denne skønhed kan ses.
7. Alt dette vil du gøre gladeligt, hvis du blot lader Ham holde gnisten foran dig for at oplyse vejen for dig og gøre den klar for dig. Guds Søn er ét. Dem, som Gud har forenet som ét, kan egoet ikke vriste fra hinanden. Hellighedens gnist må være i sikkerhed, hvor skjult den end er i ethvert forhold. For Skaberen af det ene forhold, har ikke ladet en eneste del af det være foruden Sig Selv. Det er den eneste del af forholdet, som Helligånden ser, for Han ved, at kun dette er sandt. Du har gjort forholdet uvirkeligt, og derfor uhelligt ved at se det, hvor det ikke er, og som det ikke er. Giv fortiden til Ham, Som kan ændre mening om den for dig. Men vær først sikker på, at du har erkendt, hvad det er, du fik fortiden til at repræsentere og hvorfor.
8. Fortiden bliver retfærdiggørelsen til at gå ind i en fortsat, uhellig forbindelse med egoet imod nutiden. For nutiden er tilgivelse. Derfor opfattes eller føles de forhold, som den uhellige forbindelse dikterer, ikke som nu. Men referencerammen, som nutiden henvises til for at give den mening, er en fortidens illusion, hvor de elementer, som passer ind i den uhellige forbindelses formål, bevares og resten slippes. Og det, som derved slippes, er al den sandhed, som fortiden nogensinde har kunnet tilbyde nutiden som vidne til dens virkelighed. Det, som bevares, bærer kun vidne til drømmenes virkelighed.
9. Det er stadig dit valg enten at forene dig med sandheden eller med illusionen. Men husk, at når du vælger den ene, slipper du den anden. Den, du vælger, vil du indgive skønhed og virkelighed, fordi dit valg afhænger af, hvem du sætter størst pris på. Skønhedens gnist eller grimhedens slør, den virkelige verden eller skyldens og frygtens verden, sandheden eller illusionen, frihed eller slaveri - det er alt sammen det samme. For du kan aldrig vælge mellem andet end mellem Gud og egoet. Tankesystemer er enten sande eller falske, og alle deres egenskaber kommer simpelthen af, hvad de er. Kun Guds Tanker er sande. Og alt, som følger af dem, kommer af, hvad de er og er lige så sande, som den hellige Kilde, hvorfra de kom.
10. Min hellige broder, jeg ønsker at gå ind i alle dine forhold og at gå imellem dig og dine fantasier. Lad mit forhold til dig være virkeligt for dig, og lad mig bringe virkeligheden ind i din opfattelse af dine brødre. De blev ikke skabt for, at du skulle skade dig selv gennem dem. De blev skabt til at skabe sammen med dig. Dette er den sandhed, som jeg ville sætte mellem dig og dit sindssyge mål. Vær ikke adskilt fra mig, og lad ikke Forsoningens hellige formål gå tabt i dine drømme om hævn. Forhold hvori sådanne drømme sættes i hævd udelukker mig. Lad mig komme ind i Guds Navn og bringe dig fred, så du kan tilbyde mig fred.
Næste Afsnit Kapitel