Kapitel: 25 GUDS RETFÆRDIGHED
Afsnit - III. Perception og valg Næste
1. I samme udstrækning, som du værdsætter skyld, vil du opfatte en verden, hvor angreb retfærdiggøres. T samme udstrækning, som du erkender, at skyld er meningsløs, vil du opfatte, at angreb ikke kan retfærdiggøres. Dette er i overensstemmelse med perceptionens fundamentale lov: Du ser det, som du tror, er der, og du tror på, at det er der, fordi det er det, du ønsker at tro. Perceptionen har ikke nogen anden lov end dette. Resten kommer herfra, for at kunne holde det frem og at tilbyde det sin støtte. Dette er perceptionens form, indrettet på denne verden, i forhold til Guds mere grundlæggende lov: At kærligheden skaber sig selv og intet andet end sig selv.
2. Guds love er ikke direkte fremherskende i en verden, som perception regerer, for en sådan verden kunne ikke være blevet skabt af et Sind, som perceptionen ikke har nogen mening for. Men Hans love er afspejlet alle vegne. Ikke at den verden, hvor denne afspejling finder sted, overhovedet er virkelig. Kun fordi Hans Søn tror, den er det, og at Han ikke kunne adskille sig fuldstændig fra Sin Søns overbevisning. Han kunne ikke gå ind i Sin Søns vanvid sammen med ham, men Han kunne sikre, at Hans mentale sundhed fulgte med ham, så han ikke ville være fortabt i evigheden i sit ønskes vanvid.
3. Perceptionen hviler på et valg, det gør viden ikke. Viden har kun en lov, fordi den kun har en Skaber. Men denne verden har to, som lavede den, og de ser den som et og det samme. For hver af dem har den et andet formål, og for hver af dem er den det fuldendte middel til at opfylde det formål, hvortil den blev opfattet. For det specielle er den den fuldendte ramme til at tydeliggøre netop dette, den fuldendte krigsskueplads til at føre sine krige på, det fuldendte skjul for illusioner, som det ønsker at gøre til virkelighed. Der er ikke en af dem, som ikke holdes i hævd gennem perceptionen af den; ikke en, som ikke kan retfærdiggøres fuldstændigt derigennem.
4. Der findes en anden Frembringer af verden, Der samtidig er Det Korrigerende Element af den vanvittige overbevisning, at hvad som helst kunne frembringes og vedligeholdes uden et forbindelsesled, som stadig holdt det indenfor Guds love; ikke som loven selv, der fastholder universet, som Guds skabte det, men på en måde, der er tilpasset Guds Søns behov, som han tror, han har. En korrigeret fejltagelse er afslutningen på fejltagelsen. Og således beskytter Gud stadig Sin Søn, selv i fejltagelsen.
5. Der findes et andet formål i den verden, som fejltagelsen lavede, fordi den har en anden Frembringer, Som kan genforene dens mål med Hans Skabers formål. I Hans perception af verden, ses der ikke noget, som ikke retfærdiggør tilgivelsen og synet af den fuldendte syndefrihed. Intet opstår, som ikke øjeblikkelig mødes med den fuldendte tilgivelse. Intet forbliver et øjeblik for at skjule den syndefrihed, som skinner uforandret, hinsides det specielles ynkelige forsøg på at slå det ud af sindet, hvor den må være, for at oplyse kroppen i stedet for det. Det er ikke sindets afgørelse at vælge, hvor det vil se Himlens lamper. Hvis det vælger at se dem et andet sted end i deres hjem, som om de oplyste et sted, hvor de aldrig kunne være, da må verdens Frembringer korrigere din fejltagelse, medmindre du forbliver i mørket, hvor lamperne ikke er.
6. Alle, som er her, er gået ind i mørket, men ingen er gået derind alene. Ej heller behøver han at blive der mere end et øjeblik. For han er kommet med Himlens Hjælp inden i sig, rede til at føre ham ud af mørket og ind i lyset, hvert et øjeblik. Det øjeblik, som han vælger, kan være når som helst, for hjælpen er der, idet den blot venter på, at han skal vælge. Og når han vælger at anvende det, som er ham givet, så vil han se enhver situation, som han før troede, var et middel til at retfærdiggøre hans vrede, vendt til en hændelse, som retfærdiggør hans kærlighed. Han vil tydeligt høre, at de råb, som før kaldte ham til krig, i virkeligheden kalder ham til freden. Han vil opfatte, at der, hvor han før angreb, ligger der blot et andet alter, hvor han med samme lethed og langt større lykke, kan anvende tilgivelsen. Og han vil genfortolke enhver fristelse til at være endnu en chance til at bringe sig selv glæde.
7. Hvordan kan en fejlopfattelse være en synd? Lad alle din broders fejltagelser ikke være andet end en chance til at se den måde, hvorpå din Hjælper fungerer på for at få dig til at se den verden, som Han lavede i stedet for den, du lavede. Hvad er da retfærdiggjort? Hvad er det, du vil? For disse to spørgsmål er ens. Og når du ser, at de er ens, har du truffet dit valg. For det er dette at se dem som et, der bringer forløsning fra den overbevisning, at der er to måder at se på. Denne verden har meget at tilbyde til din fred og mange muligheder, hvor du kan udvide din egen tilgivelse. Således er dets formål for dem, der ønsker at se freden og tilgivelsen sænke sig over dem for at tilbyde dem lyset.
8. Den milde verdens Frembringer har den fuldendte magt til at sætte voldens og hadets verden, som synes at stå imellem dig og Hans mildhed, ud af balance. Den er der slet ikke i Hans tilgivende øjne. Og derfor behøver den heller ikke at være der i dine. Synd er den faste overbevisning, at perceptionen ikke kan ændre sig. Det, der er blevet fordømt, er fordømt og fordømt i evigheden, idet det for altid er ikke-tilgivende. Hvis det da bliver tilgivet, må opfattelsen af synden have været forkert. Og således muliggøres forandring. Helligånden ser også det, Han ser, som langt hinsides muligheden for forandring. Men synden kan ikke bane sig vej ind i Hans klarsyn, for synden er blevet korrigeret af Hans syn. Og derfor må det have været en fejltagelse, ikke en synd. For det, den fastholdt ikke kunne være tilfældet, skete faktisk. Synden angribes af straffen, og derved bevares den. Men at tilgive den er at ændre dens tilstand fra at være en fejltagelse til at være en sandhed.
9. Guds Søn kunne aldrig synde, men han kan ønske sig det, som ville skade ham. Og han har magten til at tro, at han kan skades. Hvad andet kunne dette være end en fejlopfattelse af sig selv? Er dette en synd eller en fejltagelse, kan den tilgives eller ikke? Har han brug for hjælp eller fordømmelse? Er det dit formål, at han bliver frelst eller fordømt? Idet du ikke glemmer, at det, han er for dig, vil gøre dette valg til din egen fremtid? For den laver du nu, i det øjeblik, hvor al tid bliver et middel til at nå et mål med. Foretag da dit valg. Men erkend, at i dette valg vælges formålet med verden, som du ser den, og at dette vil blive retfærdiggjort.
Næste Afsnit Kapitel