Kapitel: 26 OVERGANGEN
Afsnit - III. Grænselandet Næste
1. Kompleksitet er ikke af Gud. Hvordan kunne det være det, når alt det, Han ved, er ét. Han kender kun til én skabelse, én virkelighed, én sandhed og én Søn. Intet kan være i konflikt med enhed. Hvordan kunne der da være kompleksitet i Ham. Hvad findes der at træffe afgørelse om? For det er konflikt, som indebærer valget. Sandheden er enkel; den er ét, uden modsætning. Og hvordan kunne uenigheden komme ind i dens enkle tilstedeværelse og bringe kompleksiteten med sig, hvor enheden hersker? Sandheden træffer ingen afgørelser, for der findes ikke noget, som der skal træffes nogen bestemmelse imellem. Og kun hvis dette var tilfældet, kunne valget være et nødvendigt skridt hen imod enheden. Det, som er alt, giver ikke plads til noget som helst andet. Men disse størrelser ligger hinsides dette kursuspensum. Ej heller er det nødvendigt, at vi overvejer noget, som ikke kan blive forstået umiddelbart.
2. Der er et tankens grænseland, som ligger mellem denne verden og Himlen. Det er ikke et sted, og når du når frem til det, er det uden for tiden. Her findes mødestedet, hvor tanker føres sammen; hvor værdier i konflikt mødes, og alle illusioner lægges ved siden af sandheden, og hvor de bedømmes til at være usande. Dette grænseland ligger lige uden for Himlens port. Her gøres hver en tanke ren og fuldstændig enkel. Her fornægtes synden og i stedet for modtages alt det, som er.
3. Dette er rejsens ende. Vi har henvist til det som den virkelige verden. Og der er en modsigelse her, idet ordene angiver en begrænset virkelighed, en delvis sandhed, et segment af universet gjort til sandhed. Det er, fordi viden ikke foretager noget angreb på perceptionen. De bringes sammen, og kun den ene fortsætter forbi porten, hvor Enheden er. Frelsen er et grænseland, hvor tid og sted og valg stadig har en mening, og dog kan det ses, at de er midlertidige, uden for sted, og ethvert valg er allerede foretaget.
4. Intet af det, som Guds Søn tror på, kan ødelægges. Men det, som er sandheden for ham, må bringes til den sidste sammenligning, som han nogensinde vil foretage; den sidste bedømmelse, som vil være mulig, den endelige dom over denne verden. Det er sandhedens dom over illusionen, videns dom over perceptionen: »Den har ingen mening, og eksisterer ikke«. Dette er ikke din afgørelse. Det er blot en enkel udtalelse om et enkelt faktum. Men i denne verden er der ingen enkle fakta, for det forbliver uklart, hvad der er ens, og hvad der er forskelligt. Det eneste vigtige valg er denne forskel. Og heri ligger forskellen mellem disse verdener. I denne gøres valget umuligt. I den virkelige verden forenkles valget.
5. Frelsen standser lige uden for Himlen, for kun perceptionen har brug for frelsen. Himlen har aldrig været borte, og kan derfor ikke frelses. Men hvem kan vælge imellem ønsket om Himlen og ønsket om helvedet, medmindre han kan se, at de ikke er det samme? Denne forskel er det indlæringsmål, som dette kursus har fastlagt. Det vil ikke gå videre end dette mål. Dets eneste formål er at indlære, hvad der er ens, og hvad der er forskelligt, idet det kun giver plads til at foretage det eneste valg, som kan foretages.
6. Der er ikke noget grundlag for et valg i denne komplekse og overkomplicerede verden. For ingen forstår, hvad det er, der er ens og synes at vælge, hvor der egentlig ikke er noget valg. I den virkelige verden er mulighederne for valg virkeliggjort, ikke i resultatet men i perceptionen af de alternativer der er at vælge imellem. Det er en illusion, at der overhovedet er et valg. Men indenfor dette ene, ligger opløsningen af hver eneste illusion, denne ikke udelukket.
7. Er dette ikke ligesom din specielle funktion, hvor adskillelsen forløses ved en ændring i formålet med det, der engang var det specielle., og som nu er forening? Alle illusioner er blot en og den samme. Og i erkendelsen af, at dette er sådan, ligger muligheden for at opgive ethvert forsøg på at vælge imellem dem og at gøre dem forskellige. Hvor let er det ikke at vælge imellem to ting, der er så ulig hinanden. Der er ingen konflikt her. Det er ikke muligt at miste noget i opgivelsen af en illusion, som genkendes som en sådan. Kan det være svært at opgive noget, hvor al virkelighed er trukket bort fra noget, som aldrig var sandt, og at vælge det, som må være sandt?
Næste Afsnit Kapitel