Kapitel: 27 HELBREDELSE AF DRØMMEN
Afsnit - III. Hinsides alle symboler Næste
1. Magt kan ikke være i opposition. For oppositionen ville svække den, og en svækket magt ville være en selvmodsigelse. En svag styrke er meningsløs, og magt anvendt til at svække med er en begrænsning. Og derfor må den være begrænset og svag, fordi det er dens formål. Magt kan ikke have en opposition, når den er sig selv. Ingen svaghed kan invadere den, uden at forandre den til noget, den ikke er. At svække er at begrænse og at påtvinge den en modsætning, som modsiger det koncept, som den angriber. Og derved forener den sig med ideen om noget, den ikke er, og gør den derved uforståelig. Hvem kan forstå et dobbelt koncept som f. eks. »en svækket magt« eller »en hadefuld kærlighed«?
2. Du har bestemt, at din broder er et symbol på »en hadefuld kærlighed«, »en svækket magt«, og mere end alt andet, »en levende død«. Og derfor har han ingen mening for dig, for han står for det, der er meningsløst. Han repræsenterer en dobbelt tanke, hvor den ene halvdel annulleres af den anden halvdel. Men selv dette modsiges hurtigt af den halvdel, som den annullerede, og således er de begge forsvundne. Og nu står han ikke for noget overhovedet. Symboler, som kun kan repræsentere ideer, som ikke kan eksistere, må stå for et tomt rum og intethed. Dog kan intethed og et tomt rum ikke være en indgriben. Det, der kan gribe ind i bevidstheden om virkeligheden, er troen på, at der er noget der.
3. Det billede, som du ser af din broder, betyder ikke noget. Der er ikke noget at angribe eller at fornægte, at elske eller at hade, eller at indgive en magt eller at se som svagt. Billedet er blevet fuldstændig annulleret, for det symboliserede en modsigelse som annullerede den tanke, som det repræsenterer. Og derfor har billedet overhovedet ikke nogen årsag. Hvem kan opfatte en virkning uden nogen årsag? Hvad kan det årsagsløse være ud over intethed? Det billede, du ser af din broder, er overhovedet ikke til stede og har aldrig været det. Lad da det tomrum, som det optager blive erkendt som tomt, og den tid, der anvendes til at se på det, blive opfattet som tidsspilde, en tid, som er uoptaget.
4. Et tomrum, som ikke ses som udfyldt, et ubrugt tidsinterval, som ikke ses som benyttet og fuldt udnyttet, bliver en stille invitation til sandheden om at komme indenfor og til at få den til at føle sig hjemme. Ingen forberedelse kan foretages, som kunne forstærke invitationens virkelige tiltrækning. For det, du efterlader som tomt, vil Gud udfylde, og deri hvor Han er, der må sandheden bo. En usvækket magt uden en modsætning er det, som skabelsen er. Dette er der ikke nogen symboler for. Intet peger hinsides sandheden, for hvad kan repræsentere det, som er alt? Men enhver sand forløsning må have en form. Og derfor er den første erstatning for dit billede et andet billede af en anden slags.
5. Da intethed ikke kan afbilledes, er der ikke noget symbol for det altomfattende. Virkeligheden opfattes ultimativt uden en skikkelse, uafbilledet og uset. Tilgivelsen er endnu ikke en magt, som er kendt helt uden begrænsninger. Men den sætter ikke nogen grænser, som du har valgt at modgå. Tilgivelsen er midlet, der momentant repræsenterer sandheden. Den tillader, at Helligånden bytter om på billederne, indtil det tidspunkt, hvor hjælpemidler er meningsløse og indlæringen er forbi. Intet indlæringshjælpemiddel har en anvendelse, som kan række hinsides indlæringens mål. Når dets mål er nået, er det uden funktion. Men i indlæringstiden, har det en anvendelse, som du frygter lige nu, men som du vil komme til at elske.
6. Det billede, som er blevet dig givet af din broder til at udfylde den plads, der for nylig stod tom og ledig, har ikke behov for et forsvar af nogen som helst slags. For du vil foretrække det i en overvældende grad. Ej heller vil du tøve et øjeblik med at bestemme, at det er det eneste, som du ønsker dig. Det er ikke tvetydigt. Selvom det kun er halvdelen af billedet og er ufuldstændigt, er det et og det samme i sig selv. Den anden halvdel af det, det repræsenterer, forbliver ukendt men annulleres ikke. Og derved sættes Gud fri til Selv at tage det endelige skridt. Til dette har du ikke brug for noget billede eller indlæringshjælpemidler. Og det, der til sidst vil overtage pladsen for ethvert hjælpemiddel, vil blot være.
7. Tilgivelsen forsvinder, og symboler svinder ind, og intet af det, som øjnene nogensinde har set, og ørerne har hørt, bliver tilbage til at kunne opfattes. Der er kommet en fuldstændig ubegrænset Magt, ikke for at ødelægge, men for at modtage Det, Der tilhører Den. Der er ikke noget valg af funktion nogen steder. Det valg, hvor du frygtede at vælge tabet, har du aldrig haft. Men det er kun dette, der synes at gribe forstyrrende ind med en ubegrænset magt og ensrettede tanker, fuldendte og lykkelige, uden modsætning. Du kender ikke freden i den magt som ikke modgår noget som helst. Og dog kan der ikke være nogen anden slags. Byd Magten hinsides tilgivelsen velkommen, Den, Der ligger hinsides symbolernes og begrænsningernes verden. Han ønsker blot at være, og derfor er Han blot.
Næste Afsnit Kapitel