Kapitel: 29 OPVÅGNEN
Afsnit - III. Guds vidner Næste
1. Fordøm ikke din frelser, fordi han tror, han er en krop. For hans virkelighed ligger hinsides hans drømme. Men han må først lære, at han er en frelser, før han kan huske, hvad han er. Og han må frelse den, der ønsker at blive frelst. Hans lykke afhænger af, at han frelser dig. For hvem er frelseren andet end den, der giver frelsen? Således lærer han, at den må være hans, for at han kan give den. Han vil ikke vide, hvad han har, medmindre han giver det, for dette at give er beviset på at have. Kun de, der tror, at Gud bliver mindre af deres styrke, kunne undgå at forstå„ at det må være sådan. For hvem kan give, medmindre han har, og hvem kunne miste noget ved at give det, som må forøges derved?
2. Tror du, at Faderen mistede Sig Selv, da Han skabte dig? Blev Han svag, fordi Han delte Sin Kærlighed med dig? Blev Han ufuldendt ved din fuldendthed? Eller er du beviset på, at Han er fuldendt og fuldstændig? Nægt Ham ikke Hans vidne i den drøm, som Hans Søn foretrækker fremfor sin virkelighed. Han må være frelseren fra den drøm, han lavede, for at han kan blive fri for den. Han må se en anden som om han ikke er en krop, som ét med ham uden den væg, som verden byggede for at adskille alt levende, der ikke ved, at de lever.
3. I drømmen om kroppe og om døden er der dog et sandhedens tema; måske ikke mere end en lille gnist, et område af lys, hvor Gud stadig skinner, der er skabt i mørket. Du kan ikke vågne af dig selv. Men du kan lade dig blive vækket. Du kan se forbi din broders drømme. Så fuldendt kan du tilgive ham hans illusioner, at han bliver din frelser fra dine drømme. Og som du ser ham skinne i det område af lys, hvor Gud bor i mørket, vil du se, at Gud Selv er, hvor hans krop er. Kroppen forsvinder for lyset, ligesom tunge skygger må vige for lyset. Mørket kan ikke vælge at blive. Lysets komme betyder, at det er borte. Du vil da se din broder i glorværdighed og forstå, hvad det virkelig er, der fylder mellemrummet, der så længe har vist dig, at I er adskilte. I dets sted har Guds vidne fremlagt venlighedens milde vej for Guds Søn. Deri, du tilgiver, får magten til at tilgive dig for dine illusioner. Ved din friheds gave gives den til dig.
4. Gør plads for kærligheden, som du ikke skabte, men som du kan udvide. På jorden betyder dette at tilgive din broder, så mørket kan blive løftet fra dit sind. Når lyset er kommet til ham gennem din tilgivelse, vil han ikke glemme sin frelser og efterlade ham ufrelst. For han så det lys, som han vil beholde hos sig, i dit ansigt, medens han går gennem mørket til det evige Lys.
5. Hvor hellig er du ikke, når Guds Søn kan være din frelser midt i drømme om ødelæggelse og ulykke. Se, hvor ivrigt han kommer og træder ud fra tunge skygger, som har skjult ham, og skinner på dig i taknemlighed og kærlighed. Han er sig selv men ikke sig selv alene. Og da hans Fader ikke mistede en del af ham ved din skabelse, er lyset i ham da endnu klarere, fordi du gav dit lys til ham for at frelse ham fra mørket. Og nu må lyset i dig være lige så klart som det, der skinner i ham. Det er den gnist, der skinner i drømmen; at du kan hjælpe ham med at vågne og være sikker på, at hans vågnende øjne vil hvile på dig. Og du frelses i hans glade frelse.
Næste Afsnit Kapitel