Kapitel: 4 EGOETS ILLUSIONER
Afsnit - III. Kærlighed uden konflikt Næste

1. Det er svært at forstå, hvad »Himlens Kongerige er i dig« virkelig betyder. Det er, fordi det ikke kan forstås af egoet, som fortolker det som om, noget udvendigt er indvendig, og det betyder ingenting. Ordet »indvendigt« er unødvendigt. Himlens Kongerige er dig. Hvad andet end dig skabte Skaberen, og hvad andet end dig er Hans Kongerige? Det er hele Forsoningens budskab; et budskab der i sin helhed er større end summen af enkeltdelene. Du har også et Kongerige, som din ånd skabte. Det er ikke holdt op med at skabe p.g.a egoets illusioner. Dine skabelser er ikke mere faderløse, end du er. Dit ego og din ånd vil aldrig skabe noget sammen, men din ånd og din Skaber vil altid gøre det. Vær forvisset om, at dine skabelser er lige så sikre, som du er.

Kongeriget er fuldstændig forenet og fuldstændig beskyttet,
og egoet vil ikke vinde over det. Amen.


2. Dette er skrevet i en bøns form, da den er anvendelig i øjeblikke, hvor man fristes. Det er en uafhængighedserklæring. Du vil opdage, at den er meget nyttig, hvis du forstår den fuldstændigt. Grunden til, at du har brug for min hjælp, er, at du har fornægtet din egen Guide og derfor har brug for ledelse. Min rolle er at adskille det sande fra det falske, således at sandheden kan bryde igennem de barrierer, som egoet har opbygget, og skinne ind i dit sind. Imod vor fælles styrke kan egoet ikke vinde.

3. Det er bestemt helt klart nu, hvorfor egoet betragter ånden som sin »fjende«. Egoet udsprang af adskillelsen, og dets fortsatte eksistens afhænger af din fortsatte tro på adskillelsen. Egoet må tilbyde dig en slags belønning for at bibeholde denne tro. Alt, hvad det kan tilbyde, er en midlertidig eksistens, som starter med dets egen begyndelse og slutter med dets egen slutning. Det fortæller dig, at dette liv er din eksistens, fordi det er dets egen. Imod denne fornemmelse af midlertidig eksistens tilbyder ånden dig en viden om bestandighed og urokkelig væren. Ingen, der har oplevet åbenbaringen af dette, kan aldrig igen helt tro på egoet.

4. Du, der identificerer dig med dit ego, kan ikke tro, at Gud elsker dig. Du elsker ikke det du lavede, og det, du lavede, elsker ikke dig. Frembragt af fornægtelsen af Faderen har egoet ingen troskab overfor den, der lavede det. Du kan ikke helt fatte det forhold, der eksisterer mellem Gud og Hans skabninger, p.g.a. det had mod det selv, som du skabte. Du projicerer beslutningen om adskillelse over på egoet, og dette er i konflikt med den kærlighed, du føler for egoet, fordi du lavede det. Ingen kærlighed af denne verden er uden denne modsætning, og siden intet ego har erfaret kærlighed uden denne modsætning, er konceptet hinsides dets forståelse. Kærligheden vil øjeblikkeligt komme ind i ethvert sind, der virkelig ønsker den, men det må virkelig ønske det. Det betyder, at det ønsker det uden modsætninger, og denne type ønske er fuldstændig uden egoets »forsøg på at få«.

5. Der er en slags erfaring så forskellig fra alt, hvad egoet kan tilbyde, at du aldrig vil ønske at gemme det eller dække det til igen. Det er nødvendigt at gentage, at grunden til, at lyset ikke kan komme ind, er din tro på mørket og dit ønske om at gemme dig. Bibelen giver mange henvisninger til de uanede gaver, der venter dig, men som du må bede om. Dette er ikke en betingelse, som egoet sætter betingelser. Det er den strålende betingelse for det, du er.

6. Ingen kraft ud over din egen vilje er stærk nok eller værdig nok til at lede dig. Heri er du lige så fri som Gud og må forblive sådan for altid. Lad os bede Faderen i mit navn om at lade dig huske Hans Kærlighed til dig og din til Ham. Han har aldrig undladt at besvare denne anmodning, for den beder kun om det, Han allerede har bestemt. De, der kalder i sandhed, får altid svar. Du må ikke have andre guder end Ham, for der findes ikke andre.

7. Det er aldrig rigtig kommet ind i dit sind, at du kunne opgive enhver tanke, du nogensinde har haft om at sætte dig op imod viden. Du beholder tusinder af små stumper frygt, der afskærer Den Hellige fra at komme ind. Lys kan ikke trænge igennem de mure, du bygger for at holde det ude, og det har altid uvilje imod at nedbryde det, du har bygget op. Ingen kan se igennem en mur, men Jeg kan gå omkring den. Værn dit sind imod disse små stumper frygt, eller det vil blive umuligt for dig at bede mig om det. Jeg kan kun hjælpe dig, som vor Far skabte os. Jeg vil elske dig og ære dig og bibeholde en total respekt for det, du har lavet, men kun hvis det er sandheden. Jeg vil aldrig svigte dig mere end Gud vil, men jeg må vente lige så længe, som du vælger at svigte dig selv. Men fordi jeg venter i kærlighed og ikke i utålmodighed, vil du bede mig i sandhed. Jeg kommer som svar på en enkel, utvetydig kalden.

8. Pas omhyggeligt på, og se, hvad det egentlig er, du beder om. Vær meget ærlig overfor dig selv i dette, for vi må ikke gemme noget for hinanden. Hvis du virkelig vil forsøge det, har du taget det første skridt til at forberede dit sind på, at Den Hellige skal komme ind. Vi vil forberede os derpå sammen, for når først Han er kommet, vil du være klar til at hjælpe mig med at gøre andre sind klar til Ham. Hvor længe vil du fornægte Ham Hans Kongerige?

9. I dit eget sind findes erklæringen til din forløsning, selvom det fornægtes af egoet. Gud har givet dig alt. Dette ene faktum betyder, at egoet ikke eksisterer, og det gør det meget bange. I egoets sprog er »at eje« og »at være« forskellige, men de er det samme for Helligånden. Helligånden ved, at du både har og er alting. Enhver forskel i dette er kun betydningsfuld, når tanken om »at få«, som indebærer en mangel, allerede er accepteret. Det er derfor vi ikke skelner imellem at have Guds Rige og at være Guds Rige.

10. Guds Riges rolige væren, som er fuldstændig bevidst i dit sunde sind, er brutalt nægtet adgang til den del af sindet, som egoet regerer. Egoet er desperat, fordi det bogstavelig talt står overfor uovervindelige odds, om du sover eller er vågen. Overvej hvor meget årvågenhed, du har været villig til at sætte ind for at beskytte dit ego, og hvor lidt for at beskytte dit rigtige sind. Hvem andre end de sindssyge ville påtage sig at tro det, der ikke er sandt for derefter at beskytte denne tro på bekostning af sandheden?

Næste Afsnit Kapitel