Kapitel: 6 LEKTIONEN OM KÆRLIGHED
Afsnit - III. Opgivelsen af angreb Næste

1. Som vi allerede har understreget, begynder enhver tanke i tænkerens sind. Derfor er det, der kommer af sindet, stadig i det, og ud fra det, det kommer fra, har det en viden om sig selv. Ordet »viden« er korrekt her, for Helligånden fastholder stadig en viden i dit sind, ved Sin uvildige perception. Ved intet at angribe udgør Han ikke nogen barriere mod Guds kommunikation. Derfor er denne væren aldrig truet. Dit Gudlignende sind kan aldrig besmudses. Egoet var aldrig og vil aldrig blive en del af det, men gennem egoet kan du høre og undervise og lære alt det, der ikke er sandt. Du har lært dig selv at tro på, at du ikke er, hvad du er. Du kan ikke undervise i det, du ikke har lært, og det, du underviser i, forstærker du i dig selv, fordi du deler det med en anden. Enhver lektie, som du underviser i, lærer du også selv.

2. Det er grunden til, at du kun må undervise i en lektion. Hvis du selv skal blive konfliktfri, må du kun lære af Helligånden og kun undervise gennem Ham. Du er kun kærlighed, men når du fornægter dette, gør du det, du er til noget, du må lære at huske. Jeg sagde før, at korsfæstelsens lektie var: »Undervis kun i kærlighed, for det er det, du er«. Dette er den ene lektie, der er fuldstændig forenet, for det er den eneste lektie, der er en enhed. Kun ved at undervise i den, kan du lære den. »Som du underviser, så skal du lære«. Hvis det er sandt, og det er virkelig sandt, glem da ikke, at det, du underviser - underviser dig. Og det, du projicerer eller udvider, det er det, du tror på.

3. Den eneste sikkerhed ligger i at forøge Helligånden, for når du ser Hans mildhed i andre, opfatter dit eget sind sig selv som fuldstændig harmløst. Når det kan acceptere dette fuldt ud, ser det ingen grund til at beskytte sig selv. Guds beskyttelse går da op for det, idet den forsikrer det om, at det er fuldstændig sikkert for al evighed. De fuldstændigt sikre er fuldstændigt gode. De velsigner, fordi de ved, at de selv er velsignede. Uden ængstelse er sindet fuldstændig venligt, og fordi det rækker ud med godgørenhed, er det fuldstændigt godgørende. Sikkerhed er den fuldstændige opgivelse af angreb. Intet kompromis er mulig i dette. Undervis i angreb i nogen som helst form, og du vil have lært det, og det vil skade dig. Men denne undervisning er ikke udødelig, og du kan aflære den, ved at lade være med at undervise i det.

4. Siden du ikke kan lade være med at undervise, ligger din frelse i at undervise i det diametralt modsatte af alt de, som egoet tror på. Det er måden, hvorpå du vil lære den sandhed, der vil sætte dig fri og som vil holde dig fri, mens andre lærer dette af dig. Den eneste måde at finde fred på er ved at undervise i fred. Når du underviser i fred, må du selv lære det, for du kan ikke undervise i, hvad du stadig tager afstand fra. Kun på denne måde kan du genvinde den viden, som du kastede bort. I må have en tanke, som I kan dele. Den vågner i sindet gennem den voksende overbevisning ved at undervise i det. Alt det, du underviser i, er du ved at lære. Undervis kun i kærlighed, og lær at kærligheden er din, og at du er kærligheden.

Næste Afsnit Kapitel