Kapitel: 9 MODTAGELSEN AF FORSONINGEN
Afsnit - III. Korrektionen af fejl Næste
1. Egoets vagtsomhed overfor andre egoers fejl er ikke den slags årvågenhed, som Helligånden ønsker at du skal opretholde. Egoer er kritiske set ud fra den »mening«, de står for. De forstår den slags mening, fordi den er fornuftig for dem. For Helligånden giver den overhovedet ingen mening.
2. For egoet er det venligt og rigtigt og godt at udpege fejl og at »korrigere« dem. Dette er fuldstændig meningsfyldt for egoet, der ikke ved, hvad fejl er og hvad korrektioner er. Fejl er af egoet, og korrektionen af fejl ligger i afskaffelsen af egoet. Når du korrigerer en broder, fortæller du ham, at han ikke har ret. Muligvis er der ikke fornuft i ham på dette tidspunkt, og det er sikkert, såfremt han taler fra egoet, at der heller ikke vil komme det, men din opgave er stadigvæk at fortælle ham, at han har ret. Du siger ikke dette til ham med ord, hvis han siger dumme ting. Han har brug for korrektion på et andet niveau. Han har stadig ret, fordi han er en Guds Søn. Hans ego har altid uret, lige meget hvad det gør og siger.
3. Hvis du påpeger din broders egos fejl, må du se dem gennem dine, for Helligånden opfatter ikke hans fejl. Dette må være sandt, da der ikke er nogen kommunikation mellem egoet og Helligånden. Egoet giver ikke mening, og Helligånden forsøger ikke at forstå noget, som kommer fra det. Siden Han ikke forstår det, dømmer Han det ikke, idet Han ved, at intet af det, som egoet gør, har nogen betydning.
4. Når du overhovedet reagerer på fejl, lytter du ikke til Helligånden. Han har blot overhørt dem, og hvis du er opmærksom på dem, hører du ikke Ham. Hvis du ikke kan høre Ham, lytter du til dit ego og giver lige så lidt mening som den broder, hvis fejl du opfatter. Dette kan ikke være korrektion. Dog er det mere end blot en mangel på korrektion for ham. Det er at opgive korrektionen af dig selv.
5. Når en broder opfører sig sindssygt, kan du kun helbrede ham ved at opfatte det mentalt sunde i ham. Hvis du opfatter hans fejl og accepterer dem, accepterer du dine egne. Hvis du ønsker at overgive dine til Helligånden, må du gøre dette med hans. Medmindre dette bliver måden, du behandler alle fejl på, vil du ikke forstå, hvordan alle fejl opløses. Hvordan er dette forskelligt fra at sige til dig, at hvad du underviser i, det lærer du selv. Din broder har lige så meget ret, som du har, og hvis du tror, at han er fejlagtig, fordømmer du dig selv,
6. Du kan ikke korrigere dig selv. Er det da muligt for dig at korrigere en anden? Men du kan se ham i sandhed, for det er muligt for dig at se dig selv i sandhed. Det er ikke din opgave at ændre din broder men blot at acceptere ham, som han er. Hans fejltagelser kommer ikke fra sandheden i ham, og det er kun denne sandhed, der er din. Hans fejltagelser kan ikke ændre dette og kan overhovedet ikke have nogen effekt på sandheden i dig. At opfatte fejl i en anden og at reagere på dem, som om de var sande, er at gøre dem virkelige for dig. Du kan ikke undgå at betale prisen for det, ikke fordi du bliver straffet for det, men fordi du følger den forkerte guide og derfor vil fare vild.
7. Din broders fejltagelser er ikke af ham mere end, dine er af dig. Accepter hans fejltagelser som virkelige, og du har angrebet dig selv. Hvis I kunne finde vej og holde Jer på den, se da kun sandhed ved Jeres side, for I vandrer der sammen. Helligånden i dig tilgiver alt i dig og i din broder. Hans fejltagelser tilgives sammen med dine. Forsoningen er ikke mere adskilt end kærligheden. Forsoningen kan ikke være adskilt, for den kommer af kærlighed. Ethvert forsøg, du gør på at korrigere en broder, betyder, at du tror, at korrektion ved dig er en mulighed, og dette kan kun være egoets arrogance. Korrektion er af Gud, Som ikke kender til arrogance.
8. Helligånden tilgiver alt, for alt blev skabt af Gud. Udfør ikke Hans funktion, for da vil du glemme din egen. Accepter kun helbredelsens funktion i tiden, for det er det, som tiden er til for. Gud gav dig den funktion at skabe i evigheden. Du har ikke brug for at lære at gøre dette, men du har brug for at lære at ville det. Dertil blev al indlæring fremstillet. Dette er Helligåndens brug af en evne, som du ikke har brug for, men som du har lavet. Giv den til Ham. Du forstår ikke, hvordan du skal bruge den. Han vil lære dig, hvordan du ser på dig selv uden fordømmelse ved at lære dig at se på alt uden den. Fordømmelsen vil da ikke være virkelig for dig, og alle dine fejltagelser vil være tilgivet.
Næste Afsnit Kapitel