Kapitel: 11 GUD ELLER EGOET
Afsnit - IV. Guds Søns arv Næste
1. Glem aldrig, at Sønneforholdet er din frelse, for Sønneforholdet er dit Selv. Som Guds skabelse er Den din, og idet Den tilhører dig, er Den Hans. Dit Selv har ikke brug for frelse, men dit sind har behov for at lære, hvad frelse er. Du frelses ikke fra noget, men du frelses til glorværdigheden. Glorværdigheden er din arv, givet til dig af din Skaber, så du kan udvide den. Men hvis du hader en del af dit Selv, fortabes hele din forståelse, for da ser du på, hvad Gud skabte som dig selv, uden kærlighed. Og da det, Han skabte, er en del af Ham, fornægter du Ham Hans plads i Hans Eget alter.
2. Kunne du prøve at gøre Gud hjemløs og vide, at du er hjemme? Kan Sønnen fornægte Faderen uden at tro, at Faderen har fornægtet ham? Guds Love er der kun til din beskyttelse, og de er der aldrig forgæves. Det du oplever, når du fornægter din Fader, er stadig til din beskyttelse, for din viljes magt kan ikke formindskes uden Guds indgriben imod den, og enhver begrænsning af din vilje er ikke Guds Vilje. Led derfor kun efter den magt, som Gud gav dig for at frelse dig, idet du husker, at det er din, fordi det er Hans, og foren dig med dine brødre i Hans fred.
3. Din fred ligger i dens ubegrænsethed. Begræns den fred, som du deler med andre, og dit eget Selv vil være ukendt for dig. Ethvert alter for Gud er en del af dig, for det lys, som Han skabte, er et med Ham. Ville du afskære din broder fra det lys, som er dit? Det ville du ikke gøre, hvis du erkendte, at du kun kan formørke dit eget sind. Når du bringer ham tilbage, vil du selv komme tilbage. Det er Guds Lov til beskyttelse af Hans Søns Helhed.
4. Kun du kan fratage dig selv noget som helst. Gå ikke imod denne erkendelse, for det er i sandhed begyndelsen til lysets morgengry. Husk også, at fornægtelsen af dette enkle faktum antager mange former, og at du må lære at genkende dem og modgå dem kraftfuldt og uden undtagelse. Dette er et vigtigt skridt i genopvågnen. De første faser i denne venden op og ned på tingene er ofte temmelig smertelige, for når skylden trækkes tilbage fra det, der er uden for dig, er der en stærk tendens til at rumme den inden i dig selv. Det er i begyndelsen svært at indse, at det nøjagtigt er det samme, for der er ikke forskel på udenfor og indenfor.
5. Hvis dine brødre er en del af dig, og du bebrejder dem dine tab, så bebrejder du dig selv, og du kan ikke bebrejde dig selv uden at bebrejde dem. Det er grunden til, at bebrejdelser må afskaffes for ikke at blive set andre stedet. Læg den hos dig selv, og du vil ikke kende dig selv, for kun egoet kender til bebrejdelser. Selvbebrejdelse er derfor identificering med egoet, og er lige så meget et forsvar for egoet, som det er at bebrejde andre. Du kan ikke komme ind i Guds Nærhed, hvis du angriber Hans Søn. Når Hans Søn løfter sin stemme for at prise sin Skaber, vil han høre sin Faders Stemme. Men Skaberen kan ikke prises uden Sin Søn, for de deler deres glorværdighed, og de bliver lovprist sammen.
6. Kristus er ved Guds alter, hvor Han venter på at byde Guds Søn velkommen. Men kom helt uden evnen til fordømmelse, for ellers vil du tro, at døren er stænget og at du ikke kan komme ind. Døren er ikke stænget, og det er umuligt, at du ikke skulle kunne komme ind til det sted, hvor Gud ønsker at du skal være. Men elsk dig selv med Kristi Kærlighed, for således elsker din Fader dig. Du kan nægte at gå ind, men du kan ikke stænge den dør, som Kristus holder åben. Kom til mig, som holder den åben for dig, for så længe jeg lever, kan den ikke lukkes, og jeg lever i al evighed. Gud er mit liv og dit, og intet nægtes Guds Søn af Ham.
7. Kristus venter ved Guds alter på genopbygningen af Ham Selv i dig. Gud kender Sin Søn som lige så fuldstændig skyldfri som Han Selv, og du kan nærme dig til Ham igennem påskønnelsen af Hans Søn. Kristus venter på din accept af Ham som dig selv, og af Hans Helhed som din egen. For Kristus er Guds Søn, Som lever i Sin Skaber og skinner med Hans Glorværdighed. Kristus er udvidelsen af Guds Kærlighed og af Guds Dejlighed, lige så fuldendt som Sin Skaber og i fred med Ham.
8. Velsignet være Guds Søn, hvis udstråling er af hans Fader, og hvis glorværdighed han ønsker at dele med andre, som hans Fader deler den med ham. Der er ingen fordømmelse i Sønnen, for der er ingen fordømmelse i Faderen. Idet han er med til at dele Faderens fuldendte Kærlighed, må Sønnen dele det med andre, der tilhører Ham, for ellers vil han ikke kende Faderen eller Sønnen. Fred være med dig, der hviler i Gud, og som hele Sønneforholdet hviler i.
Næste Afsnit Kapitel