Kapitel: 14 UNDERVISNING FOR SANDHED
Afsnit - IV. Din funktion i Forsoningen Næste
1. Når du accepterer en broders skyldfrihed, vil du se Forsoningen i ham. For ved at udråbe den i ham, gør du den til din egen, og du vil da se det, du søgte. Du vil ikke se symbolet på din broders skyldfrihed i ham, så længe du tror, den ikke er der. Hans skyldfrihed er din Forsoning. Tilstå ham den, og du vil se sandheden i det, du har erkendt. Men sandheden tilbydes først for at blive modtaget, selv da Gud først gav den til Sin Søn. Den Første i tiden betyder intet, men den Første i evigheden er Gud Faderen, Som både er Først og Ved siden af den Første er der ikke nogen anden, for der er ingen rækkefølge, ingen anden eller tredje, og intet andet end den Første.
2. Du, som tilhører den Første Årsag, skabt af Ham og lig Ham og en del af Ham, er mere end blot skyldfri. Tilstanden af skyldfrihed er blot den tilstand, hvor det, som ikke er tilstede, er blevet fjernet fra det forvirrede sind, som troede, det var der. Denne tilstand, og kun denne, må du opnå med Gud ved din side. For indtil du gør dette, vil du stadig tro, at du er adskilt fra Ham. Du kan måske opfatte Hans nærvær ved siden af dig, men kan ikke vide, at du er ét med Ham. Dette kan ikke læres. Indlæring hører kun hjemme i den tilstand, hvor det sker af sig selv.
3. Når du har ladet alt det, som har skjult sandheden i dit mest hellige sind, blive opløst og derfor står i nåde foran din Fader, vil Han give Sig Selv til dig, som Han altid har gjort. At give Sig Selv er alt, hvad Han kender, og derfor er dette al viden. For det, Han ikke ved, kan ikke være og kan derfor ikke gives. Bed ikke om at blive tilgivet, for dette er allerede opnået. Bed hellere om at lære at tilgive og at genskabe alt det, som altid var for dit utilgivende sind. Forsoningen bliver virkelig og synlig for dem, der bruger den. På jorden er dette din eneste funktion, og du må lære, at det er det eneste, som du ønsker at lære. Du vil føle dig skyldig, indtil du lærer dette. For i sidste instans opstår din skyld af, at du ikke opfylder din funktion, hvilken fremtoning den end måtte antage, i Guds Sind sammen med alle Jeres. Kan du undslippe denne skyld, ved ikke at opfylde din funktion her?
4. Du behøver ikke at forstå skabelsen for at gøre det, der må gøres, før denne viden vil være meningsfyldt for dig. Gud bryder ingen barrierer, og ej heller lavede Han dem. Når du slipper dem, er de borte. Gud vil ikke svigte, og ej heller har Han nogensinde gjort det. Beslut, at Gud har ret, og at du tager fejl af dig selv. Han skabte dig af Sig Selv men stadig inden i Ham. Han ved, hvad du er. Husk på, at der ikke er nogen, der står efter Ham. Derfor kan der ikke være nogen, som er uden Hans Hellighed, ej heller nogen, som er uværdige til Hans fuldendte Kærlighed. Undlad ikke denne din funktion at give kærlighed på et kærlighedsløst sted, som er lavet af mørke og falskhed, for således opløses mørket og falskheden. Svigt ikke dig selv, men tilbyd i stedet Guds pletfri Søn til Ham og til dig selv. For denne lille gave, som påskønnelse af Hans Kærlighed, vil Gud Selv erstatte din gave med Sin.
5. Før du træffer nogen beslutninger for dig selv, husk på, at du har besluttet dig imod din funktion i Himlen, og overvej så omhyggeligt, om du ønsker at træffe nogen beslutninger her. Din funktion her er blot at beslutte dig imod at beslutte, hvad du ønsker med den erkendelse, at du ikke ved det. Hvordan kunne du da beslutte, hvad du skulle gøre? Overlad alle beslutninger til Den, Som taler for Gud, og for din funktion, som Han kender den. Således vil Han lære dig at fjerne den frygtelige byrde, som du har pålagt dig selv ved ikke at elske Guds Søn og ved at forsøge at lære ham om skyld og ikke om kærlighed. Opgiv dette ivrige og vanvittige forsøg, som snyder dig for glæden ved at leve sammen med din Gud og Fader og at vågne glad til Hans Kærlighed og Hellighed som forenes i sandheden i dig, idet det gør dig ét med Ham.
6. Når du har lært at beslutte sammen med Gud, bliver alle beslutninger lige så lette og lige så rigtige som at trække vejret. Der er ingen anstrengelse, og du vil blive ført lige så forsigtigt, som blev du båret ad en rolig sommersti. Kun din egen vilje synes at gøre beslutninger svære. Helligånden vil ikke tøve med at besvare ethvert spørgsmål om, hvad du skal gøre. Han ved det. Og Han vil fortælle dig det, og derpå gøre det for dig. Du, som er træt, vil se, at der er mere hvile i dette end i søvnen. For du kan medbringe din skyld ind i søvnen, men ikke ind i dette.
7. Medmindre du er skyldfri, kan du ikke kende Gud, Hvis Vilje er, at du kender Ham. Derfor må du være skyldfri. Men hvis du ikke accepterer de nødvendige betingelser for at kende Ham, har du fornægtet Ham og kan ikke kende Ham, selvom Han er overalt omkring dig. Han kan ikke kendes uden Sin Søn, hvis skyldfrihed er betingelsen for at kende Ham. At acceptere Hans Søn som skyldig er at fornægte Faderen så fuldstændigt, at viden fejes bort fra erkendelsen i det sind, hvor Gud Selv placerede den. Hvis du dog blot ville lytte og lære, hvor umuligt dette er! Behæft Ham ikke med egenskaber, som du forstår. Du lavede Ham ikke, og alt, som du forstår, er ikke af Ham.
8. Din opgave er ikke at lave virkeligheden. Den er her, uden at du laver den, men ikke uden dig. Du, som har forsøgt at kaste dig selv bort og satte så lidt pris på Gud, hør mig tale for Ham og for dig selv. Du kan ikke forstå, hvor meget dig Fader elsker dig, for der er intet sidestykke i dine erfaringer i verden til at hjælpe dig med at forstå det. Der findes ikke noget på jorden, som det kan sammenlignes med, og intet, som du har følt udover Ham, som ligner det blot en anelse. Du kan endda ikke give en velsignelse i fuldendt mildhed. Kender du til En, Som giver uafbrudt, og som ikke kender til noget som helst andet end at give?
9. Himlens børn lever i lyset fra deres Faders velsignelse, for de ved, at de er syndefri. Forsoningen blev oprettet som midlet til at genskabe skyldfriheden i sind, som har fornægtet den for derved at fornægte Himlen overfor dem selv. Forsoningen lærer dig Guds Søns sande betingelse. Den lærer dig ikke, hvad du er, eller hvem din Fader er. Helligånden, Som husker dette for dig, lærer dig blot, hvordan du skal fjerne de blokeringer, som ligger mellem dig og det, du ved. Hans erindring er din. Hvis du husker, hvad det er, du har lavet, husker du intet. Erindringen om virkeligheden er i Ham, og derfor i dig.
10. De skyldfri og de skyldige er fuldstændigt ude afstand til at forstå hinanden. Hver af dem ser den anden som sig selv, hvilket gør dem begge ude af stand til at kommunikere, for hver enkelt ser den anden på en anden måde, end han ser sig selv. Gud kan kun kommunikere med Helligånden i dit sind, for kun Han deler den viden om, hvad du er sammen med Gud. Og kun Helligånden kan svare Gud for dig, for kun Han ved, hvad Gud er. Alt andet, som du har sat i dit sind, kan ikke eksistere, for det, som ikke er i kommunikation med Guds Sind, har aldrig eksisteret. Kommunikation med Gud er liv. Intet uden dette eksisterer overhovedet.
Næste Afsnit Kapitel