Kapitel: 17 TILGIVELSEN OG DET HELLIGE FORHOLD
Afsnit - IV. De to billeder Næste

1. Gud etablerede Sit forhold til dig for at gøre dig glad, og intet du gør, som ikke deler dette formål, kan være virkeligt. Det formål, som Gud tilskriver noget, er dets eneste funktion. På grund af Hans årsag til at skabe forholdet til dig, blev funktionen af forholdet for altid noget glædesskabende. Og intet andet. For at opfylde denne funktion, må du forholde dig til dine skabelser, som Gud gør til Sine. For intet som Gud skabte, kunne andet end at forøge glæden, som dets Skaber gjorde. Alt det, som ikke opfylder denne funktion, kan ikke være virkeligt.

2. I denne verden er det umuligt at skabe. Men det er muligt at sprede glæde. Jeg har sagt mange gange, at Helligånden ikke vil frarøve dig dine specielle forhold men vil ændre dem. Og det eneste, som dette betyder er, at Han vil genskabe dem til den funktion, som Gud havde påtænkt. Den funktion, som du har givet dem, er bestemt ikke glædeskabende. Men det hellige forhold deler Guds formål i stedet for at forsøge at fremstille en erstatning for det. Ethvert specielt forhold, som du har lavet, er en erstatning for Guds Vilje og forherliger dit i stedet for Hans, på grund af den illusion, at de er forskellige.

3. Du er indgået i meget virkelige forhold selv i denne verden. Og alligevel genkender du dem ikke, da du har løftet deres erstatninger til sådanne højder, at hver gang sandheden råber til dig, som den gør hele tiden, svarer du med en erstatning. Ethvert specielt forhold, som du har oprettet, har som sit fundamentale udgangspunkt det mål at optage dit sind i en sådan grad, at du ikke hører sandhedens råb.

4. Faktisk var det specielle forhold egoets svar til skabelsen af Helligånden, Der var Guds svar på adskillelsen. For selv om egoet ikke forstod, hvad det var, der var blevet skabt, var det sig en trussel bevidst. Hele forsvarssystemet for at beskytte adskillelsen imod Helligånden var et svar på den gave, hvormed Gud havde velsignet det, og gennem Sin velsignelse muliggjorde dets helbredelse. Denne velsignelse holder sandheden om alt i sig. Og sandheden er, at Helligånden er i et nært forhold til dig, for gennem Ham er dit forhold til Gud blevet genskabt for dig. Forholdet til Ham er aldrig blevet brudt, for Helligånden har aldrig været adskilt fra nogen siden adskillelsen. Og gennem Ham er alle dine specielle forhold blevet bevaret for at tjene Guds formål med dig.

5. Egoet er altid på vagt overfor trusler, og den del af dit sind, hvor egoet blev accepteret, er meget opmærksom på at bevare sin årsag dertil, sådan som det ser den. Det indser ikke, at det er fuldstændig sindssygt. Og det bliver du nødt til at se i øjnene, hvis du ønsker at blive mentalt sund igen. De sindssyge beskytter deres tankesystemer, men de gør dette på en sindssyg måde. Og alle deres forsvar er lige så sindssyge, som det de skulle beskytte. Der er ikke noget i adskillelsen, ingen enkeltdel, ingen »grund«, og ingen egenskab, som ikke er sindssyg. Og dets beskyttelse er en del af det, lige så sindssygt som resten. Det specielle forhold, som er dets hovedforsvar, må derfor være sindssygt.

6. Nu er det ikke vanskeligt for dig at indse, at det tankesystem, som det specielle forhold beskytter, blot er et system af bedrag. Du erkender i hvert fald på en generel måde, at egoet er sindssygt. Men det specielle forhold synes stadig at være »anderledes« for dig. Dog har vi jo set noget nærmere på dette end på mange af de andre af egoets tankesystemer, som du var mere end villig til at give slip på. Så længe dette bliver hos dig, vil du ikke slippe de andre. For dette er ikke anderledes. Behold dette, og du har beholdt helheden.

7. Det er nødvendigt at indse, at alle forsvar netop gør det, som de ville forsvare imod. Den bagvedliggende grund til deres effektivitet er, at de tilbyder det, de ville forsvare imod. Det, de skulle forsvare imod, bliver bragt til dem til opbevaring, og som de fungerer, bringer de det til dig. Ethvert forsvarssystem fungerer som et gavesystem, og gaven er altid en miniature af det tankesystem, som forsvaret beskytter, sat i en gylden ramme. Rammen er meget smukt smykket med juveler og smukt skåret og poleret. Dens formål er i sig selv at repræsentere en værdi og at aflede din opmærksomhed fra det, den indeholder. Men du kan ikke få rammen uden billedet. Forsvaret fungerer sådan, at du tror, du kan.

8. Det specielle forhold har den mest pågående og forvrængende ramme af alle de forsvar, som egoet bruger. Her tilbydes dets tankesystem omgivet af en ramme så tung og så udførlig, at billedet næsten er forsvundet ved dens pågående udseende. Ind i denne ramme væves der alle former for fantastiske og detaljerede kærlighedsillusioner, fyldt med drømme om ofre og selvforherligelse og blandet med uldne tråde af selvdestruktion. Glimtet fra blodet skinner som rubiner, og tårerne er sat som diamanter og skinner i det svage lys, hvori tilbudet bliver fremsat.

9. Se på billedet. Lad ikke rammen distrahere dig. Dette billede er dig givet for din forbandelses skyld, og hvis du tager imod det, vil du tro, at du er forbandet. Du kan ikke få rammen uden billedet. Det, du sætter pris på, er rammen, for her ser du ingen konflikt. Men rammen er kun konfliktgavens gavepapir. Rammen er ikke gaven. Lad dig ikke narre af det mest overfladiske aspekt af dette tankesystem, for disse aspekter indeholder det hele, fuldstændigt på enhver måde. Døden venter i denne glitrende gave. Lad ikke dit blik hvile på rammens hypnotiske Glitren. Se på billedet og indse, at det er døden, der bliver dig tilbudt.

10. Det er derfor, at det hellige øjeblik er så vigtigt i forsvaret for sandheden. Sandhed i sig selv har ikke brug for et forsvar, men du har brug for et forsvar imod din accept af dødsgaven. Når du, der er sandhed, accepterer en tanke, der er farlig for sandheden, truer du sandheden med ødelæggelse. Og nu må der ses på dit forsvar for at holde sandheden i live. Himlens Kraft, Guds Kærlighed, Kristi Tårer og Hans Evige Ånds glæde bliver sammenkaldt for at beskytte dig mod dit eget angreb. For du angriber Dem, da du er en del af Dem, og De må frelse dig, for De elsker Sig Selv.

11. Det hellige øjeblik er en miniature af Himlen, sendt til dig fra Himlen. Det er også et billede sat i en ramme. Men hvis du tager imod denne gave, vil du overhovedet ikke se rammen, for gaven kan kun modtages igennem din vilje til at koncentrere hele dit fokus på billedet. Det hellige øjeblik er en miniature af evigheden. Det er et billede af tidløshed sat i en ramme af tid. Hvis du fokuserer på billedet, vil du indse, at det kun var rammen, der fik dig til at tro, at det var et billede. Uden rammen ses billedet som det, det repræsenterer. Lige som egoets hele tankesystem ligger i dets gave, sådan er hele Himlen i dette øjeblik, lånt fra evigheden og indrammet i tiden for din skyld.

12. To gaver bliver dig tilbudt. Hver af dem er fuldstændig og kan ikke modtages delvist. Hvert af dem er et billede af alt det, du kan få, men set på forskellig måde. Du kan ikke sammenligne deres værdi ved at sammenligne et billede med en ramme. Det kan kun være selve billederne, du sammenligner, ellers er sammenligningen værdiløs. Husk, at det er billedet, der er gaven. Og kun sådan er du fri til at vælge. Se på billederne. Dem begge. Det ene er et lille billede, svær at få øje på under de tunge skygger af de enorme omgivelser, der er helt ude af proportioner. Det andet er med kun en let ramme og hænger i lyset og er dejligt at se på, idet det kun viser, hvad det er.

13. Du, der har prøvet så hårdt og stadig forsøger at passe det bedste billede ind i den forkerte ramme for derved at kombinere det, der ikke kan kombineres, accepter dette og vær glad til: Disse billeder er indrammet for det, de repræsenterer. Et er indrammet, så det er ude af fokus og ikke ses. Det andet er indrammet for at fremhæve tydeligheden. Mørkets og dødens billede bliver mindre overbevisende, efterhånden som du søger efter det i indpakningen. Som hver følelsesløs sten, der synes at skinne i rammens mørke, bliver udsat for lyset, bliver den kedelig og livløs og holder op med at tage din opmærksomhed fra billedet. Og endelig ser du på selve billedet, hvor du til sidst indser, at det ingen betydning har uden rammens beskyttelse .

14. Det andet billede har en let ramme, for tiden kan ikke rumme evigheden. Her er der ikke noget til at tage opmærksomheden. Billedet af Himlen og evigheden bliver mere og mere overbevisende, som du betragter det. Og nu kan en forandring af begge billeder finde sted ved en virkelig sammenligning. Og hvert af dem gives sin rette plads, når de ses i forhold til hinanden. Det mørke billede, bragt ind i lyset, ses ikke mere som farligt, men det faktum, at det blot er et billede, trænger endelig ind. Og det, du ser her, vil du kende for det, det er; et billede af, hvad du troede var virkeligt og intet mere. For på den anden side af dette billede ser du intet.

15. Lysets billede, i klar og umiskendelig kontrast, forandres til det, der ligger på den anden side af billedet. Som du betragter det, erkender du, at det ikke er et billede, men en virkelighed. Dette er ikke en billedliggjort repræsentant for et tankesystem, men Tanken selv. Det, den repræsenterer, er det, den er. Rammen forsvinder, og Gud stiger frem i din erindring, idet Han tilbyder dig hele skabelsen i bytte for dit lille billede, værdiløst og uden mening.

16. Idet Gud indtager Sin rette plads og du din, vil du igen erfare betydningen af et forhold og vide, at det er sandt. Lad os sammen stige op til Faderen, idet vi lader Ham stige op i vore sind. Vi vil få alt ved at give Ham magten og æren, idet vi glemmer enhver illusion om, hvor de hører hjemme. De er i os gennem Hans opstandelse. Det, Han har givet, er Hans. Det skinner i hver en del af Ham som i helheden. Hele virkeligheden i dit forhold til Ham ligger i vore forhold til hinanden. Det hellige øjeblik skinner med samme styrke på alle forhold, for deri er de et. Her er der kun helbredelse, færdiggjort og fuldstændig. For her er Gud, og hvor Han er, kan kun det perfekte og det fuldendte være.

Næste Afsnit Kapitel