Kapitel: 21 FORNUFT OG PERCEPTION
Afsnit - IV. Angsten for at se indad Næste
1. Helligånden vil aldrig lære dig, at du er syndig. Han vil korrigere fejl, men det gør ingen angst. Du er i virkeligheden bange for at se indad og at se på den synd, som du tror, findes der. Dette vil du ikke være bange for at indrømme. Egoet synes, at frygt sammen med synd er helt forståeligt, og smiler påskønnende. Det er ikke bange for at lade dig føle dig skamfuld. Det tvivler ikke på din tro og tillid til synden. Dets templer vakler ikke på grund af dette. Din tillid til, at synden er der, bevidner blot dit ønske om, at den skal være der, så den kan ses. Dette synes blot at være kilden til frygt.
2. Husk på, at egoet ikke er alene. Dets regel er vrede, og det frygter sin ukendte »fjende«, Som det ikke kan se. Egoet fortæller dig højt og tydeligt ikke at se indad, for hvis du gør det, vil dine øjne se synden, og Gud vil slå dig med blindhed. Dette tror du på, og derfor ser du ikke indad. Men det er ikke egoets skjulte frygt, eller din, som tjener det. Egoet påstår højt, at det er for højt og for tit. For nedenunder denne fortsatte råben og ivrige påstand er egoet ikke sikker på, at det er sådan. Neden under din frygt for at se indad på grund af synden ligger der endnu en frygt, og det en, som får egoet til at ryste.
3. Hvad nu hvis du så indad og ikke så nogen synd? Dette ængstelige spørgsmål er et, som egoet aldrig stiller. Og du, som stiller det nu, truer hele egoets forsvarssystem så alvorligt at det ikke mere foregiver at være din ven. De, som har forenet sig med deres brødre, har fjernet sig fra deres tro på, at deres identitet ligger i egoet. Et helligt forhold er et forhold,, hvor du forener dig med det, som er en del af dig i sandheden. Og din tro på synden er allerede blevet rystet, og du er ej heller mere helt uvillig til at se indad for ikke at se den.
4. Din frigørelse er stadig kun delvis, stadig begrænset og ufuldstændig, men dog født i dig. Idet du ikke er fuldstændig vanvittig, har du været villig til at se på meget af din sindssyge og genkende dens vanvid. Din tillid bevæger sig indad, forbi sindssygen og videre til fornuften. Og det, som din fornuft fortæller dig nu, vil egoet ikke høre. Helligåndens formål blev accepteret af den del af dit sind, som egoet ikke kender til. Og ej heller gjorde du. Og dog er denne del, som du nu identificerer dig med, ikke bange for at se på sig selv. Den kender ikke til nogen form for synd. Hvordan kunne den ellers have været villig til at se Helligåndens formål som sit eget?
5. Denne del har set din broder og har fuldstændig genkendt ham fra tidernes morgen. Og den ønskede ikke andet end at forene sig med ham og at være fri igen, som den engang var. Den har ventet på frihedens fødsel, på at forløsningens accept skulle komme til dig. Og nu ser du, at det ikke var egoet, som forenede sig med Helligåndens formål, og derfor må der være noget andet. Tro at dette er vanvid. For dette er, hvad din fornuft fortæller dig, og det er en naturlig følge af det, du allerede har lært.
6. Der er ingen inkonsekvens i det, som Helligånden underviser i. Dette er de mentalt sundes ræsonnement. Du har opfattet egoets vanvid, og du er ikke blevet gjort bange, fordi du ikke valgte at dele det. Til tider bedrager det dig endnu. Men i dine mentalt sunde øjeblikke, indgyder dets skvaldren ingen skræk i dit hjerte. For du har erkendt, at alle de gaver, som det ville tage tilbage fra dig i vrede over dit »overmodige« ønske om at se indad, ønsker du slet ikke. Nogle få tilbageblevne bagateller synes stadig at skinne og at fange dit øje. Men dog ville du ikke »sælge« Himlen for at få dem.
7. Og nu er egoet bange. Men hvad det hører med skræk, hører den anden del som den sødeste musik, den sang den har længtes efter at høre, lige siden egoet kom ind i dit sind. Egoets svaghed er dens styrke. Frihedens sang, som synger en hyldest til en anden verden, bringer et håb om fred til den. For den husker Himlen, og nu ser den, at nu er Himlen kommet til jorden, hvorfra egoets styre har holdt den borte i så lang tid. Himlen er kommet, fordi den fandt et hjem i dit forhold her på jorden. Og jorden kan ikke længere holde det tilbage, som blev givet til Himlen som dens eget.
8. Se mildt på din broder og husk, at egoets svaghed afsløres i begge Jeres syn. Det, som det ønskede at holde adskilt, har mødt hinanden og er forenet og ser på egoet uden ængstelse. Du lille barn, uskyldig fra synden, følg vejen til sikkerhed med glæde. Lad dig ikke holde tilbage af frygtens sindssyge påstand om, at sikkerheden ligger i tvivlen. Dette har ingen mening. Hvad betyder det for dig, hvor højt dette proklameres? Det meningsløse bliver ikke meningsfuldt af gentagelse og megen støj. Den rolige vej ligger åben. Følg den med glæde, og sæt ikke spørgsmålstegn ved det, som må være sådan.
Næste Afsnit Kapitel