Kapitel: 28 FRYGTENS FORLØSNING
Afsnit - IV. Den højere forening Næste
1. Dette at modtage Forsoningen for dig selv betyder, at du ikke støtter nogens drøm om sygdom og død. Det betyder, at du ikke deler hans ønske om adskillelse, så han bruger illusionerne imod sig selv. Ej heller ønsker du, at de skal bruges imod dig i stedet for. På denne måde har de ingen virkninger. Og du er fri for drømme om smerte, fordi du lod ham være. Medmindre du hjælper ham, vil du selv lide smerte sammen med ham, fordi det er dit ønske. Og du bliver således en skikkelse i hans drøm om smerte, som han er det i din. Således bliver både du og din broder til illusioner, uden identitet. Du kunne være hvem eller hvad som helst afhængig af, hvis onde drøm det er, du deler. Men du kan være sikker på en eneste ting: At du er ond, for du deler frygtens drømme.
2. Der er en måde, hvorpå du kan finde visheden her og nu. Nægt at være en del af frygtsomme drømme, hvilken skikkelse de end antager, for du vil miste din identitet i dem. Du finder dig selv ved ikke at acceptere, at de er årsagen til dig og giver dig dine virkninger. Du er adskilt fra dem men ikke fra ham, der drømmer dem. Således skiller du drømmeren og drømmen fra hinanden og slutter dig til den ene, medens du slipper den anden. Drømmen er blot en illusion i sindet. Og du ønsker at slutte dig til sindet men ikke til drømmen. Det er drømmen, du frygter og ikke sindet. Du ser dem som ens, fordi du tror, at du kun er en drøm. Og du ved ikke og kan ikke skelne imellem det, der er virkeligt, og det, der blot er en illusion i dig selv.
3. Som du, tror din broder også, at han er en drøm. Del ikke hans illusion om sig selv med ham, for din identitet afhænger af hans virkelighed. Tænk hellere på ham som et sind, hvor illusioner stædigt hænger ved, men et sind, der er en broder til dig. Han er ikke en broder på grund af det, han drømmer, ej heller er hans krop »helten« i drømmen, din broder. Det er hans virkelighed, der er din broder, som din er det for ham. Dit sind og hans er forenede i et broderskab. Hans krop og hans drømme synes blot at lave en lille kløft, hvor dine har forenet sig med hans.
4. Og dog er der ikke noget mellemrum imellem Jeres sind. At forene dig med hans drømme er ikke at møde ham, for hans drømme adskiller ham fra dig. Forløs ham derfor ved dit enkle krav om broderskabet, ikke ved frygtens drømme. Lad ham anerkende, hvem han er, ved ikke at lade din tillid støtte hans illusioner, for hvis du gør dette, vil du have tillid til dine egne. Når du har tillid til dine egne, vil han ikke blive forløst, og du holdes fanget i hans drømme. Og frygtens drømme vil da hjemsøge den lille kløft, der kun beboes af illusionerne, som du har støttet i din broders sind.
5. Vær sikker på, at hvis du gør din del, så vil han gøre sin, for han vil forene sig med dig der, hvor du står. Råb ikke til ham om at møde dig i mellemrummet mellem jer, for da må du tro, at dette er din virkelighed, som det er hans. Du kan ikke udføre hans del, men det er det, du gør, når du bliver en passiv skikkelse i hans drømme i stedet for at være drømmeren af dine egne. Identitet i drømme er meningsløst, for drømmeren og drømmen er et og det samme. Den, der deler en drøm med nogen, må være den drøm, han deler, for ved at dele den fremstilles der en årsag.
6. I deler forvirringen, og du er forvirret, for der kan ikke eksistere et stabilt selv i mellemrummet. Det, som er et og det samme, synes at være forskelligt på grund af, at det, som er et og det samme, ser ud til at være ulig hinanden. Hans drømme er dine, fordi du tillader det. Men hvis du fjernede dine egne, ville han være befriet for dem og også for sine egne. Dine drømme bevidner hans, og hans bevidner sandheden i dine. Men hvis du kan se, at der ikke er nogen sandhed i dine, vil hans drømme forsvinde, og han vil forstå, hvad det var, der lavede drømmen.
7. Helligånden er i begge Jeres sinds og Han er Et og Det Samme, for der er ikke noget mellemrum, som adskiller Hans Enhed fra Sig Selv. Mellemrummet mellem Jeres kroppe har ingen betydning, for det, der er forenet i Ham, vil altid være èt. Ingen kan være syg, hvis en anden accepterer foreningen med ham. Hans ønske om at være et sygt og adskilt sind kan ikke eksistere uden et vidne eller en årsag. Og begge forsvinder, hvis en anden vil, at de skal være forenede. Han havde drømme om, at han var adskilt fra sin broder, der, ved ikke at dele hans drøm, har efterladt pladsen mellem dem ledig. Og her kommer Faderen for at forene sig med Sin Søn, som Helligånden forenede sig med.
8. Helligåndens funktion er at tage det brudte billede af Guds Søn og at sætte det sammen igen. Dette hellige billede, som er fuldstændig helbredt, holder Han frem imod hver en adskilt del, som tror, det er et billede i sig selv. Til hver enkelt tilbyder Han hans Identitet, Som det hele billede repræsenterer, i stedet for blot den lille afbrækkede del, som han insisterede på, var ham. Og når han ser dette billede, vil han genkende sig selv. Hvis du nægter at dele din broders onde drøm, så er dette billedet, som miraklet vil placere i det lille mellemrum, som nu er renset for alle sygdommens og syndens frø. Og her vil Faderen modtage Sin Søn, fordi Hans Søn var nådig imod sig selv.
9. Jeg takker Dig Fader, idet jeg ved, at Du vil komme for at lukke hvert et lille mellemrum, som findes mellem de afbrækkede dele af Din hellige Søn. Din hellighed ligger, fuldstændig og fuldendt, i hver enkelt af dem. Og de er forenede, fordi det, der er i en af dem, er i dem alle. Hvor hellig er ikke det mindste sandkorn, når det erkendes som en del af det fuldendte billede af Guds Søn! De skikkelser, som de afbrækkede dele synes at antage, betyder ingenting. For helheden er i hver enkelt af dem. Og hvert eneste aspekt af Guds Søn er nøjagtig det samme som enhver anden del.
10. Foren dig ikke med din broders drømme, men foren dig med ham, og der hvor du forener dig med Hans Søn, der er Faderen. Hvem leder efter en erstatning, når han opfatter, at han ikke har mistet noget? Hvem ville ønske sygdommens »fordele«, når han allerede har modtaget sundhedens enkle lykke? Det, Gud har givet, kan ikke være et tab, og det, der ikke er af Ham har ingen virkninger. Hvad ville du da ønske at opfatte i kløften? Sygdommens frø kommer af troen på glæden ved adskillelsen, og at slippe den ville være et offer. Men når du ikke insisterer på at se det, der ikke er i mellemrummet, så er miraklet resultatet. Det eneste, som Guds Søns Helbreder har brug for, er din villighed til at slippe illusionerne. Han vil placere helbredelsens mirakel der, hvor sygdommens frø var. Og der vil ikke være noget tab, kun gevinst.
Næste Afsnit Kapitel