Kapitel: 6 LEKTIONEN OM KÆRLIGHED
Afsnit - IV. Det eneste svar Næste
Husk at Helligånden er svaret og ikke spørgsmålet. Egoet taler altid først. Det er lunefuldt og ønsker ikke det bedste for den, der lavede det. Det tror, og det med rette, at han trækker sin støtte tilbage fra det, hvad øjeblik det skal være. Hvis det ville dit bedste, ville det være glad, ligesom Helligånden vil være glad, når Han har bragt dig hjem, og du ikke mere har brug for Hans ledelse. Egoet betragter ikke sig selv som en del af dig. Heri ligger dens hovedfejl, fundamentet for hele dets tankesystem.
2. Da Gud skabte dig, gjorde Han dig til en del af Sig. Det er derfor, at angreb indenfor Kongeriget er umuligt. Du lavede egoet uden kærlighed, og derfor elsker det dig ikke. Du kunne ikke forblive indenfor Kongeriget uden kærlighed, og siden Kongeriget er kærlighed, tror du, at du er det foruden. Dette gør det muligt for egoet at betragte sig selv som adskilt og udenfor den, der lavede det og på denne måde at tale for den del af dit sind, der tror, at du er adskilt og udenfor Guds Sind. Egoet stillede derfor det første spørgsmål, der nogensinde blev stillet, men som det aldrig kan besvare. Dette spørgsmål: »Hvad er du«? blev begyndelsen til tvivlen. Egoet har aldrig besvaret nogen spørgsmål siden da, selvom det har stillet mange. Egoets mest opfindsomme aktiviteter har aldrig gjort mere end at utydeliggøre spørgsmålet, for du har svaret, og egoet er bange for dig.
3. Du vil ikke kunne forstå konflikten, før du fuldt ud forstår det grundlæggende faktum, at egoet ikke kan vide noget som helst. Helligånden taler ikke først, men Han svarer altid. Enhver har råbt til Ham om hjælp på et eller andet tidspunkt og på en eller anden måde og har altid fået svar. Siden Helligånden svarer i sandhed, svarer Han for alle tider, hvilket betyder, at alle har svaret nu.
4. Egoet kan ikke høre Helligånden, men det tror, at en del af sindet, som lavede det, er imod det. Det fortolker dette som en retfærdiggørelse af et angreb på den, der lavede det. Det tror på, at det bedste forsvar er et angreb og ønsker, at du skal tro på dette. Medmindre du tror på det, vil du ikke være enig med det, og egoet har stort behov for allierede, men ikke brødre. Idet det opfatter noget i dit sind som værende imod sig, vender egoet sig til din krop som sin allierede, for kroppen er ikke en del af dig. Dette gør kroppen til egoets ven. Det er en alliance åbent baseret på adskillelse. Hvis du stiller dig på denne alliances side, vil du være bange, for da går du i alliance med frygten.
5. Egoet bruger kroppen til at konspirere imod sindet, og da egoet erkender, at dets »fjende« kan gøre det af med dem begge blot ved at erkende, at de ikke er en del af dig, gør de fælles sag i angrebet. Det er måske den mest mærkelige perception af dem alle, hvis du overvejer, hvad der virkelig er tale om. Egoet, som ikke er virkeligt, forsøger at overtale sindet, som er virkeligt, til at sindet er egoets undervisningsmiddel; og endvidere at kroppen er mere virkelig, end sindet er. Ingen ved sine fulde fem kunne tro på dette, og ingen ved sine fulde fem tror det.
6. Hør da Helligåndens eneste svar på alle de spørgsmål, som egoet stiller: Du er et Guds barn, en uvurderlig del af Hans Kongerige, som Han skabte som en del af Ham. Intet andet eksisterer, og kun dette er virkeligt. Du har valgt en søvn, hvori du har dårlige drømme, men søvnen er ikke virkelig, og Gud beder dig vågne. Intet vil være tilbage af din drøm, når du hører Ham, for du vil vågne. Dine drømme indeholder mange af egoets symboler, og de har forvirret dig. Men det var kun, fordi du sov og ikke vidste bedre. Når du vågner, vil du se sandheden omkring dig og i dig, og du vil ikke mere tro på drømme, for de vil ikke være virkelige for dig. Men Kongeriget og alt, hvad du har skabt der, vil være meget virkeligt for dig, for det er smukt og sandt.
7. I Kongeriget er det fuldstændig sikkert, hvor du er, og hvad du er. Der er ingen tvivl, for det første spørgsmål blev aldrig stillet. Da det endelig er blevet besvaret fuldstændigt, har det aldrig eksisteret. Dette at være er det eneste, der lever i Kongeriget, hvor alle ting lever i Gud uden at sætte spørgsmålstegn ved det. Den tid, der blev tilbragt i drømmen med at stille spørgsmål, bliver nu brugt til skabelsen og dens evighed. Du er så sikker som Gud, for du er lige så sand, som Han er, men det, der engang var sikkert i dit sind, er nu blot evnen til sikkerhed.
8. Introduktionen af evner ind i denne væren var begyndelsen til usikkerheden, for evner er potentialer og ikke fuldbyrdelser. Dine evner er nyttesløse overfor Guds fuldbyrdelser og ligeledes overfor dine egne. Fuldbyrdelser er resultater, der er opnået. Når de er perfekte, er evner meningsløse. Det er mærkeligt, at det perfekte nu skal fuldstændiggøres. Ja, faktisk er dette umuligt. Husk imidlertid, at når du sætter dig selv i en umulig situation, tror du, at det umulige er muligt.
9. Evner må udvikles, før du kan bruge dem. Dette er ikke rigtigt om noget, som Gud har skabt, men det er den mest venlige løsning for det, du har lavet. I en umulig situation, kan du udvikle dine evner i en sådan grad, at de kan få dig ud af den. Du har en Guide, der kan fortælle dig, hvordan du skal udvikle dem, men du har kun dig selv som kommandør. Dette gør dig til leder af Kongeriget med både en Guide til at finde det og midler til at beholde det. Du har en model, du kan følge, som vil styrke din kommando og aldrig nedgøre den på nogen måde. Du beholder derfor din centrale placering i dit forestillede slaveri, som i sig selv demonstrerer, at du ikke er slave.
10. Du er kun i en umulig situation, fordi du tror, det er muligt at være i en sådan. Du ville være i en umulig situation, hvis Gud viste dig din egen fuldstændighed og viste dig, at du var forkert på den. Dette ville demonstrere, at de fuldendte ikke evner at overbevise sig selvom deres egen fuldendthed for derved at være enige i den tro, at de, der har alt, har brug for hjælp og derfor er hjælpeløse. Det er den slags »argumenter«, som egoet bruger. Gud, der ved, at Hans skabninger er perfekte, deltager ikke i fornærmelsen af dem. Dette ville være lige så utænkeligt, som egoets ide om, at det skulle have fornærmet Ham.
11. Det er grunden til, at Helligånden aldrig giver ordrer. At give ordrer er at påtage sig uligheden, som Helligånden demonstrerede ikke eksisterer. Troskab mod præmisser er en sindets lov, og alt, som Gud skabte, er tro mod Hans love. Troskab mod andre love er også en mulighed, imidlertid ikke fordi disse love er sande, men fordi du lavede dem. Hvad ville være vundet, hvis Gud beviste overfor dig, at dine tanker havde været sindssyge? Kan Gud miste Sin Egen sikkerhed? Jeg har ofte sagt, at det du underviser i, det er du. Ville du have Gud til at undervise dig i, at du har syndet? Hvis Han konfronterede det selv, som du lavede med sandheden, som Han skabte for dig, kunne du være andet end bange? Du ville tvivle på dit rigtige sind, som er det eneste sted, hvor du kan finde den mentale sundhed, som Han gav dig.
12. Gud underviser ikke. At undervise er at angive en mangel, som Gud ved, ikke er der. Gud er ikke i konflikt. Undervisning stiler imod en ændring, men Gud skabte kun det uforanderlige. Adskillelsen var ikke et tab af perfektion men en kommunikationsfejl. En grov og skinger form for kommunikation lod sig høre som egoets stemme. Den kunne ikke sprænge Guds fred, men den kunne sprænge din. Gud dæmpede den ikke, for at gøre dette ville være at angribe den. Da der blev sat spørgsmålstegn ved Ham, spurgte Han ikke om noget. Han gav blot Svaret. Hans Svar er din Lærer.
Næste Afsnit Kapitel