Kapitel: 13 DEN SKYLDFRI VERDEN
Afsnit - V. De to følelser Næste
1. Jeg har sagt, at du kun har to følelser, kærlighed og frygt. En er uforanderlig men udveksles hele tiden, idet den tilbydes af det evige til det evige. Ved denne udveksling udvides den, for den forøges, når den gives videre. Den anden har mange fremtoninger, for indholdet af individuelle illusioner varierer meget. Dog har de en ting fælles; de er alle sindssyge. De er lavet af syn, som ikke ses og lyde, som ikke høres. De udgør en privat verden, som ikke kan deles med nogen. For de har kun betydning for deres frembringer, og derfor har de overhovedet ikke nogen mening. I denne verden er deres frembringer alene, for han er den eneste, som opfatter dem.
2. Hver enkelt befolker sin verden med skikkelser fra sin individuelle fortid, og det er p.g.a. dette, at private verdener adskiller sig fra hinanden. Men de skikkelser, som han ser, var aldrig virkelige, for de er blot lavet af hans reaktioner på hans brødre, og inkluderer ikke deres reaktioner på ham. Derfor kan han ikke se, at han lavede dem, og at de ikke er hele. For disse skikkelser har ingen vidner, da de kun opfattes i et enkelt sind.
3. Det er igennem disse mærkelige skyggeskikkeliser, at de sindssyge forholder sig til deres sindssyge verden. For de ser kun dem, der minder om disse skikkelser, og det er dem, de forholder sig til. På denne måde kommunikerer de med dem, som ikke er der, og det er dem, som svarer dem. Og ingen hører deres svar undtaget ham, som kaldte på dem, og kun han tror, at de svarede ham. Projektion frembringer perception, og du kan ikke se hinsides den. Du har angrebet din broder igen og igen, for du så i ham en skyggeskikkelse i din private verden. Og derfor er det, at du må angribe dig selv først, for det du angriber er ikke i andre. Dets eneste virkelighed er i dit eget sind, og ved at angribe andre, angriber du bogstavelig talt noget, som ikke er der.
4. De, der narrer sig selv, kan være meget destruktive, for de erkender ikke, at de har forbandet sig selv. De ønsker ikke at dø, og alligevel vil de ikke slippe forbandelsen. Og derfor adskiller de sig ind i deres private verdener, hvor alting er i uorden, og hvor det, som er indenfor, ser ud til at være udenfor. Men det, der er indenfor, ser de ikke, for de kan ikke genkende deres brødres virkelighed.
5. Du har kun to følelser, men i din private verden reagerer du på hver af dem, som om det var den anden. For kærlighed kan ikke bo i en adskilt verden, hvor den ikke genkendes, når den er der. Hvis du ser dit eget had som din broder, ser du ham ikke. Enhver nærmer sig det, han elsker og trækker sig bort fra det, han frygter. Og du reagerer på kærligheden med frygt og trækker dig bort fra den. Men frygten tiltrækker dig, og da du tror, det er kærlighed, kalder du den til dig. Din private verden er fyldt med skikkelser af frygt, som du har inviteret ind i den, og al den kærlighed, som dine brødre tilbyder dig, ser du ikke.
6. Når du ser med åbne øjne på din verden, må det gå op for dig, at du har trukket dig ind i sindssygen. Du ser det, som ikke er der, og du hører det, som ikke laver nogen lyd. Dine manifesteringer af dine følelser er det modsatte af, hvad følelserne er. Du kommunikerer ikke med nogen, og du er lige så isoleret fra virkeligheden, som var du alene i hele universet. I din sindssyge ser du overhovedet ikke virkeligheden, og du ser kun dit eget delte sind, hvor du end ser hen. Gud kalder på dig, og du lytter ikke, for du er selvoptaget af din egen stemme. Og klarsynet af Kristus er ikke i dit synsfelt, for du ser dig selv alene.
7. Lille barn, ville du tilbyde dette til din Fader? For hvis du tilbyder det til dig selv, så tilbyder du det til Ham. Og Han vil ikke gengælde det, for det er uværdigt for dig, da det er uværdigt for Ham. Dog vil Han forløse dig fra det og sætte dig fri. Hans mentalt sunde Svar fortæller dig, at det, du har tilbudt dig selv, ikke er sandt, men Hans tilbud til dig har aldrig forandret sig. Du, som ikke ved, hvad du gør, kan lære, hvad sindssyge er og at se hinsides den. Det er dig givet at lære, hvordan du skal fornægte sindssygen og at bevæge dig ud af din private verden med fred. Du vil se alt det, du fornægtede i dine brødre, for du fornægtede det i dig selv. For du vil elske dem og ved at nærme dig dem, vil du drage dem til dig, idet du opfatter dem som vidner til den virkelighed, som du deler med Gud. Jeg er hos dem, som jeg er hos dig, og vi vil drage dem fra deres private verdener, for som vi er forenede, vil vi forene os med dem. Faderen byder os alle velkommen med glæde, og glæde er, hvad vi skulle tilbyde Ham. For alle Guds Sønner er givet til dig, som Gud gav Sig Selv til. Og det er Gud, du må tilbyde dem til for at genkende Hans gave til dig.
8. Klarsynet afhænger af lys. Du kan ikke se i mørke. Dog ser du i mørket, i søvnens private verden, i drømme, selvom dine øjne er lukkede. Og det er her, du lavede det, du ser. Men lad mørket fly, og du vil ikke længere se alt det, du lavede, for synet af det afhænger af at fornægte klarsynet. Men det følger ikke af at fornægte klarsynet, at du ikke kan se. Men det er, hvad fornægtelsen gør, for du accepterer sindssygen med den, idet du tror, at du kan lave en privat verden og kontrollere din egen perception. Men for at dette kan ske, må lyset udelukkes. Drømme forsvinder, når lyset er kommet, og du kan se.
9. Søg ikke klarsynet gennem dine øjne, for du lavede din måde at se på for, at du kunne se i mørket, og heri tager du fejl. Hinsides dette mørke, og stadig inden i dig, er klarsynet af Kristus, Som ser på alt i lys. Dit »klarsyn« kommer af frygt, som Hans kommer af kærlighed. Og Han ser for dig som dit vidne til den virkelige verden. Han er Helligåndens manifestation, Der altid ser på den virkelige verden, idet Han kalder på dens vidner og drager dem hen imod dig. Han elsker det, Han ser inden i dig, og Han vil udvide det. Og Han vil ikke vende tilbage til Faderen, før Han har udvidet din perception helt til Ham. Og her ender perceptionen, for Han har bragt dig tilbage til Faderen sammen med Ham.
10. Du har kun to følelser, og den ene lavede du, og den anden blev dig givet. Hver af dem er en måde at se på, og forskellige verdener stiger op fra de forskellige synsmåder. Se igennem det klarsyn, som blev dig givet, for gennem Kristi klarsyn ser Han Sig Selv. Og idet Han ser, hvad Han er, kender Han Sin Fader. Hinsides dine mørkeste drømme ser Han Guds skyldfri Søn inden i dig, som skinner i fuldendte stråler, upåvirkede af dine drømme. Og dette vil du se, når du ser sammen med Ham, for Hans klarsyn er Hans kærlighedsgave til dig, givet til Ham af Faderen, for at Han kan give den til dig.
11. Helligånden er det lys, hvori Kristus står oplyst. Og alle, som vil se Ham, kan se Ham, for de har bedt om lyset. Ej heller vil de se Ham alene, for Han er ikke mere alene, end de er. Fordi de så Sønnen, er de steget op i Ham til Faderen. Og alt dette vil de forstå, for de så ind i sig selv og så Kristus i sig hinsides mørket og genkendte Ham. Igennem Hans klarsyns mentale sundhed så de på sig selv med kærlighed, idet de så sig selv, som Helligånden ser dem. Og med dette klarsyn af sandheden i dem kom hele verdens skønhed for at skinne på dem.
Næste Afsnit Kapitel