Kapitel: 15 DET HELLIGE ØJEBLIK
Afsnit - V. Det hellige øjeblik og specielle forhold Næste
1. Det hellige øjeblik er Helligåndens mest anvendelige undervisningsmiddel til at lære dig betydningen af kærlighed. For dets formål er fuldstændig at afskaffe dømmekraften. Dømmekraften hviler altid i fortiden, for forgangne erfaringer er basen, hvorpå du dømmer. Dømmekraft bliver umulig uden fortiden, for uden den forstår du ikke noget. Du ville ikke forsøge at bedømme noget, for det ville være helt tydeligt for dig, at du ikke forstår, hvad noget som helst betyder. Du er bange for dette, for du tror, at uden egoet ville alt være kaos. Men jeg kan forsikre dig om, at uden egoet ville alt være kærlighed.
2. Fortiden er egoets foretrukne udervisningsmiddel, for det er i fortiden, at du lærte at bedømme dine egne behov og fandt metoder til at opfylde dem på dine egne betingelser. Vi har sagt, at begrænsningen af kærligheden til en del af Sønneforholdet er at bringe skyld ind i dine forhold for derved at gøre dem uvirkelige. Hvis du forsøger at adskille enkelte aspekter af helheden og at få dem til at opfylde dine forestillede behov, forsøger du at bruge adskillelsen til at frelse dig. Hvordan kunne skylden da undgå at komme ind? For adskillelsen er kilden til skyld, og at appellere til den om frelse er at tro, at du er alene. At være alene er at være skyldig. For når du oplever dig selv som værende alene, fornægter du Enheden af Faderen og Hans søn, og således angriber du virkeligheden.
3. Du kan ikke både elske en del af virkeligheden og forstå, hvad kærlighed betyder. Hvis du ville elske anderledes, end du elsker Gud, Som ikke kender til nogen speciel kærlighed, hvordan skulle du da forstå den? At tro, at specielle forhold med en speciel kærlighed kan tilbyde frelsen, er troen på, at adskillelsen er frelsen. For det er i Forsoningens fuldendte lighed at frelsen ligger. Hvordan kan du beslutte, at specielle aspekter af Sønneforholdet kan give dig mere end andre? Fortiden har lært dig dette. Men det hellige øjeblik lærer dig, at sådan er det ikke.
4. På grund af skylden har specielle forhold elementer af frygt i sig. Det er grunden til, at de så ofte skifter og ændrer sig. De er ikke kun baseret på uforanderlig kærlighed. Og den kærlighed, hvor frygten er kommet ind, kan man ikke stole på, fordi den ikke er fuldendt. Helligånden bruger specielle forhold, som du har valgt at støtte egoet med, i Sin funktion som oversætter af det, du har lavet, som undervisningserfaringer, som peger hen imod sandheden. Gennem Hans undervisning bliver ethvert forhold til en lektion i kærlighed.
5. Helligånden ved, at ingen er speciel. Men Han opfatter også, at du har lavet specielle forhold, som Han ønsker at rense og ikke tillade, at du ødelægger. Hvor uhellig grunden end måtte være til, at du lavede dem, kan Han oversætte dem til hellighed ved at fjerne lige så meget frygt, som du tillader Ham at fjerne. Du kan sætte ethvert forhold under Hans opsyn og være sikker på, at det ikke ender i smerte, hvis du tilbyder Ham din villighed til kun at lade det tjene Hans behov. Al skylden i det opstår af din anvendelse af det. Al kærlighed af Hans. Vær derfor ikke bange for at slippe dine forestillede behov, som ville ødelægge forholdet. Dit eneste behov er Hans.
6. Ethvert forhold, som du ønsker at udskifte med et andet, er ikke blevet tilbudt Helligånden til Hans anvendelse af det. Der findes ingen erstatning for kærligheden. Hvis du forsøger på at erstatte et aspekt af kærlighed med et andet, har du lagt mere værdi i det ene end i det andet. Du har ikke blot adskilt dem, men du har også bedømt dem begge. Men først har du dømt dig selv, for ellers ville du ikke have forestillet dig, at du havde behov for dine brødre, som de ikke er. Medmindre du først havde set dig selv uden kærlighed, kunne du aldrig have bedømt dem til at være så meget lig dig i mangler.
7. Egoets brug af forhold er så fragmenteret, at det ofte går endnu videre; en del af et enkelt aspekt passer dets formål, medens det foretrækker andre dele af andre aspekter. På denne måde samler det virkeligheden, så den passer til dets egne lunefulde ønsker, idet det tilbyder dig et billede, som ikke eksisterer, men som du så kan følge. For der er intet i Himlen eller helvede, som det ligner og således kan du ikke finde det, uanset hvor meget du leder efter det, for det er ikke virkeligt.
8. Alle på jorden danner specielle forhold, og selvom det ikke er sådan i Himlen, ved Helligånden, hvordan Han lader Himlen berøre dem her. I det hellige øjeblik er ingen specielle, for dine personlige behov trænger sig ikke på overfor nogen for at få dine brødre til at se anderledes ud. Uden fortidens værdier ville du se dem alle som ens og lig med dig selv. Ej heller ville du se nogen adskillelse mellem dem og dig. I det hellige øjeblik ser du i ethvert forhold, hvordan det vil blive, når du kun opfatter nutiden.
9. Gud kender dig nu. Han husker intet, idet Han altid har kendt dig nøjagtigt, som Han kender dig nu. Det hellige øjeblik afspejler Hans kendskab til dig ved at bringe al perception ud fra fortiden og således fjerne den referenceramme, som du har lavet til at bedømme dine brødre med. Når den er borte, erstatter Helligånden den med Sin referenceramme. Hans referenceramme er simpelthen Gud. Kun her ligger Helligåndens tidløshed. For i det hellige øjeblik, fri af fortiden, ser du, at kærligheden er i dig, og det er ikke nødvendig for dig at se udenfor dig selv for skyldigt at stjæle kærligheden fra det sted, hvor du troede den var.
10. Alle dine forhold er velsignede i det hellige øjeblik, for velsignelsen er ikke begrænset. I det hellige øjeblik vinder Sønneforholdet som ét, og forenet i din velsignelse bliver det ét for dig. Kærlighedens betydning er den, som Gud gav den. Hvis du giver den en hvilken som helst anden betydning end Hans, bliver det umuligt at forstå den. Gud elsker enhver broder, som Han elsker dig; hverken mere eller mindre. Han har lige meget brug for dem alle, og det har du også. I tiden er du blevet bedt om at tilbyde mirakler, som jeg leder og at lade Helligånden lede dem til dig, som søger dig. Men i det hellige øjeblik forener du dig direkte med Gud, og alle dine brødre forener sig i Kristus. De, som er forenede i Kristus, er på ingen måde adskilte. For Kristus er det Selv, som Sønneforholdet deler, som Gud deler Sit Selv med Kristus.
11. Tror du, at du kan bedømme Guds Selv? Gud har skabt Det hinsides al bedømmelse og ud fra Sit behov for at udvide Sin Kærlighed. Med kærligheden i dig har du intet andet behov end at udvide den. I det hellige øjeblik er der ingen modstridende behov, for der er kun ét. For det hellige øjeblik når til evigheden og til Guds Sind. Og det er kun der, at kærligheden har en mening, og kun der kan den forstås.
Næste Afsnit Kapitel