Kapitel: 17 TILGIVELSEN OG DET HELLIGE FORHOLD
Afsnit - V. Det helbredte forhold Næste

1. Det hellige forhold er udtrykket for det hellige øjeblik i livet i denne verden. Som alt andet i frelsen er det hellige øjeblik et praktisk værktøj, bevidnet af dets resultater. Det hellige øjeblik svigter aldrig. Dets erfaring kan altid føles. Men uden et udtryk huskes det ikke. Det hellige forhold er en kontinuerlig påmindelse om den erfaring, hvori forholdet blev, hvad det er. Og lige som det uhellige forhold er en kontinuerlig hymne af had til sin frembringers pris, således er det hellige forhold en glad hyldestsang til forholdenes Forløser.

2. Det hellige forhold, som er et stort skridt hen imod perceptionen af den virkelige verden, er noget, der læres. Det er det gamle uhellige forhold, som nu er transformeret og set på en ny måde. Det hellige forhold er et fantastisk undervisningsresultat. I alle dets aspekter, når det begynder, udvikler sig og opnås, repræsenterer det det omvendte af det uhellige forhold. Vær trøstet i dette: Den eneste vanskelige fase er begyndelsen. For her ændrer forholdets mål sig brat til at være det nøjagtigt modsatte af, hvad det var før. Det er det første resultat af at tilbyde forholdet til Helligånden til brug for Hans formål.

3. Denne invitation accepteres øjeblikkeligt, og Helligånden spilder ingen tid med at introducere det praktiske resultat af at bede Ham om at komme ind. Øjeblikkeligt erstatter Hans mål dit. Dette opnås meget hurtigt, men det får forholdet til at se forvirret ud, opdelt i små dele og temmelig nedslående. Grunden er ret enkel. For forholdet, som det er, er ude af trit med sit eget mål, og klart utilpasset til det formål, som nu er accepteret for det. I sin uhellige tilstand var Jeres mål det eneste, som syntes at give det mening. Nu synes det ikke at give nogen mening. Mange forhold er blevet brudt på dette tidspunkt, og forfølgelsen af det gamle mål genoptaget i et andet forhold. For når først det uhellige forhold har accepteret hellighedens mål, kan det aldrig mere blive det, det var.

4. Fristelsen for egoet bliver meget intens med denne udskiftning af mål. For forholdet er endnu ikke blevet ændret nok til at dets tidligere mål er helt uden tiltrækning, og dets struktur er blevet »truet« af erkendelsen af dens utilstrækkelighed i at leve op til dets nye formål. Konflikten mellem målet og forholdets struktur er så tydelig, at de ikke kan være på samme sted. Men nu vil målet ikke blive ændret. Fast forankret i det uhellige forhold, er der nu ikke nogen anden kurs end at ændre forholdet, så det passer til målet. Indtil denne lykkelige løsning ses og accepteres som den eneste vej ud af konflikten, kan forholdet synes at være alvorlig presset.

5. Det ville ikke være venligere at ændre målet langsommere, for kontrasten ville blive skjult, og egoet ville få tid til at genfortolke hvert enkelt langsomme skridt efter dets forgodtbefinden. Kun et radikalt skift i formålet kan indgive en fuldstændig ændring af sindet om, hvad hele forholdet egentlig er til for. Som denne ændring udvikler sig og endelig er opnået, bliver det mere givende og glædeligt. Men i begyndelsen opleves situationen som meget usikker. Et forhold, som indgås af to individer med et uhelligt formål, har pludselig helligheden som sit mål. Når disse to overvejer deres forhold ud fra dette nye synspunkt, bliver de uafvendeligt forfærdede. Deres opfattelse af forholdet kan endda blive temmelig forvirret. Og dog tjener deres tidligere organisering af deres opfattelse det formål, som de er enige om at opfylde.

6. Dette er tiden for tillid. Du lader dette mål sætte foran dig. Det var en tillidserklæring. Slip ikke tilliden, nu da tillidens belønninger introduceres. Hvis du tror, at Helligånden var der til at modtage forholdet, hvorfor ville du så ikke mere tro, at Han stadig er der for at rense, hvad Han har taget under sin ledelse? Hav tillid til din broder i det, som kun ser ud til at være en prøvelsens tid. Målet er sat. Og Jeres forhold har den mentale sundhed som sit formål. For lige nu befinder du dig i et sindssygt forhold, genkendt som sådan i lyset af sit mål.

7. Nu råder egoet således: erstat dette med et andet forhold, som dit tidligere mål passede fint til. Du kan kun undslippe dit dilemma ved at skaffe dig af med din broder. Du behøver ikke fuldstændig at forlade ham, hvis du vælger dette. Men du må udelukke store områder af fantasien fra din broder for at redde din mentale sundhed. Lyt ikke til dette nu! Hav tillid til Ham, Som svarede dig. Han lyttede. Har Han ikke været meget nøjagtig i sit svar? Du er ikke fuldstændig vanvittig. Kan du nægte, at Han har givet dig en meget tydelig udtalelse? Nu beder Han om din tillid endnu for en tid, selv i forvirrethed. For dette vil forsvinde, og du vil se retfærdiggørelsen af din tillid komme frem for at bringe dig en skinnende overbevisning. Forlad Ham ikke nu, ej heller din broder. Dette forhold er blevet genfødt som helligt.

8. Accepter i glæde det, som du ikke forstår, og lad det blive forklaret for dig, som du opfatter dets formål, når det arbejder i det, for at gøre det helligt. Du vil finde mange muligheder for at give din broder skylden for Jeres forholds »fejl«, for det vil til tider se ud, som om det ikke har noget formål. En følelse af formålsløshed vil komme for at nage dig og for at minde dig om alle de måder, hvorpå du søgte tilfredsstillelse og troede at du fandt det. Glem ikke den elendighed, som du virkelig fandt, og ånd ikke liv i dit svindende ego. For dit forhold er ikke blevet ødelagt. Det er blevet reddet.

9. Frelsens måder er nye for dig, og du tror, at du er faret vild. Din vej har du mistet, men tro ikke, at det er et tab. I dette nye husk, at du og din broder er startet forfra, sammen. Og tag hans hånd for at gå sammen langs en vej, som er meget mere kendt, end du nu tror. Er det ikke sikkert, at du vil huske et mål, som har været uændret i evigheden? For du har blot valgt Guds mål, som din sande hensigt aldrig forlod.

10. Frihedens sang høres overalt i Sønneforholdet som et glædeligt ekko af dit valg. Du har forenet dig med mange i det hellige øjeblik, og de har forenet sig med dig. Tro ikke, at dit valg vil efterlade dig uden omsorg, for Gud Selv har velsignet dit hellige forhold. Forén dig i Hans velsignelse, og hold ikke din tilbage fra det. For alt, hvad det nu har brug for, er din velsignelse, så du kan se, at frelsen ligger deri. Fordøm ikke frelsen, for den er kommet til dig. Og byd den velkommen sammen, for den er kommet for at forene sig med dig og din broder i et forhold, hvor hele Sønneforholdet velsignes samlet.

11. I bestemte Jer for, sammen, at invitere Helligånden ind i Jeres forhold. Ellers kunne Han ikke have kommet derind. Selvom I siden da har begået mange fejltagelser, har I også udvist store anstrengelser for at hjælpe Ham med at gøre Sit arbejde. Og Han har ikke manglet påskønnelse for alt det, I har gjort for Ham. Ej heller ser Han overhovedet fejltagelserne. Har du været lige så taknemlig overfor din broder? Har du uafbrudt påskønnet de gode anstrengelser og set hinsides fejltagelserne? Eller har din påskønnelse vaklet og er blevet svag i det, som så ud som fejltagelsernes lys? Måske er du nu på vej til at påbegynde en kampagne for at give ham skylden for situationens ubehag, som du befinder dig i. Og ved denne mangel på tak og påskønnelse gør du det umuligt for dig selv at udtrykke det hellige øjeblik, og mister det derved af syne.

12. Et øjebliks erfaring, hvor overvældende det end måtte være, glemmes hurtigt, hvis du tillader tiden at lukke sig over det. Det må bevares skinnende og nådigt i din bevidsthed om tiden, men ikke gemt i den. Øjeblikket forbliver. Men hvor er du? At takke din broder er at påskønne det hellige øjeblik for derved at muliggøre, at dets resultater bliver modtaget og delt med andre. At angribe din broder er ikke at miste øjeblikket men at gøre det magtesløst i sine virkninger.

13. Du har modtaget det hellige øjeblik, men du har måske frembragt en tilstand, hvor du ikke kan bruge det. Som et resultat ved du ikke, at det stadig er hos dig. Og ved at skære dig selv bort fra dets udtryk, har du nægtet dig selv dets goder. Du forstærker dette, hver gang du angriber en broder, for angrebet må blinde dig overfor dig selv. Og det er umuligt at fornægte dig selv og at genkende, hvad der er blevet givet og modtaget af dig.

14. Du og din broder står sammen i sandhedens hellige tilstedeværelse. Her er målet sammen med Jer. Tror I ikke, at målet selv gladeligt vil arrangere midlet til dets egen opfyldelse? Det er netop denne samme fejl mellem formål, som er blevet accepterede, og midlerne, som de står lige nu, som ser ud til at få dig til at lide, men som gør Himlen glad. Hvis Himlen var udenfor Jer, kunne I ikke dele dens glæde. Men da den er inden i, er glæden også Jeres. I er forenede i formålet, men forbliver stadig adskilte og delte angående midlerne. Men målet er sat, fast og uforanderligt, og midlerne vil med sikkerhed falde på plads, når målet er sikkert. Og I vil dele Sønneforholdets glæde, fordi det er således.

15. Som du begynder at genkende og modtage gaverne, som du så frit har givet til din broder, vil du også modtage virkningerne af det hellige øjeblik og bruge dem til at korrigere alle dine fejltagelser og befri dig fra deres resultater. Og ved at lære dette, vil du også lære, hvordan du skal forløse hele Sønneforholdet og i glæde og taknemlighed tilbyde det til Ham, Som gav dig din forløsning, og Som vil udvide den gennem dig.

Næste Afsnit Kapitel