Kapitel: 2 ADSKILLELSEN OG FORSONINGEN
Afsnit - V. Mirakelarbejderens funktion Næste
1. Før mirakelarbejderne er rede til at overtage deres funktion i denne verden, er det vigtigt, at de fuldstændig forstår frygten for forløsning. Ellers kan de uforvarende fostre den tro, at forløsning er et fængsel, en tro, der allerede er meget nærliggende. Denne fejlperception opstår igen fra den tro, at skade kan begrænses til kroppen. Dette kommer fra den underliggende frygt, at sindet skulle kunne skade sig selv. Ingen af disse fejl giver mening, da fejlskabningerne i sindet ikke virkelig eksisterer. Denne erkendelse er en langt bedre beskyttelsesindretning end nogen anden form for niveauforvirring, da den indsætter korrektionen på fejlens niveau. Det er vigtigt at huske, at kun sindet kan skabe, og at korrektion hører hjemme på tankeniveauet. For at forstærke en tidligere udtalelse er ånden allerede fuldstændig og har derfor ikke behov for korrektion. Kroppen eksisterer ikke ud over at være et undervisningsmiddel for sindet. Dette undervisningsmiddel er ikke afhængig af egne fejl, da det ikke kan skabe. Det er da indlysende, at dette at indgive sindet, at det må opgive sine fejlskabninger, er den eneste anvendelse af skabende evner, der giver mening.
2. Magien er den sindsløse eller fejlskabende anvendelse af sindet. Fysisk medicin er en slags »trylleformular«, men hvis du er bange for at bruge sindet til at helbrede med, skulle du heller ikke forsøge det. Det faktum, at du er bange, vil i sig selv gøre sindet sårbart overfor fejlskabelse. Det er derfor sandsynligt, at du vil misforstå enhver helbredelse, der måtte opstå, og da egocentricitet og frygt normalt følges ad, er det sikkert ikke muligt for dig at accceptere den virkelige Kilde til helbredelsen. Under disse forhold er det mere sikkert for dig midlertidig at stole på fysisk helbredende elementer, da du ikke kan fejlopfatte dem som din egen skabelse. Så længe din fornemmelse af sårbarhed påholder, skulle du ikkeforsøge at udføre mirakler.
3. Jeg har allerede sagt, at mirakler er udtryk for at have evnen til at være indstillet på mirakler, og dette igen betyder blot at være rigtig-sindet. Den rigtig-sindede hverken ophøjer eller nedgør mirakelarbejderens sind eller modtageren af miraklet. Som en korrektion behøver miraklet imidlertid ikke at vente på mirakelmodtagerens rigtigsindethed. Ja, faktisk er formålet netop at genskabe ham ind i sit rigtige sind. Det er imidlertid yderst vigtigt, at mirakelarbejderen er i sit rigtige sind, hvor kort tid dette end måtte være, ellers vil det ikke være muligt at genetablere rigtig-sindetheden hos en anden.
4. Den helbreder, der er afhængig af sin egen parathed, er en trussel mod sin egen forståelse. Du er i fuldstændig sikkerhed, så længe du er fuldstændig uinteresseret i din egen parathed men fastholder en fortsat tillid til min. Hvis dine mirakelarbejde-tilbøjeligheder ikke fungerer ordentligt, er det altid, fordi frygten har angrebet din rigtig-sindethed og har vendt den på hovedet. Alle former for sindethed er et resultat af ikke at ville acceptere Forsoningen for sig selv. Hvis du accepterer dette, er du et sted, hvor du kan erkende, at de, der har brug for helbredelse, simpelthen er dem, der ikke har erkendt, at rigtig-sindethed er helbredelse.
5. Det eneste ansvar, som mirakelarbejderen har, er at acceptere Forsoningen for sig selv. Dette betyder, at du erkender, at sindet er det eneste skabende niveau, og at dets fejl helbredes ved Forsoningen. Når du har accepteret dette, kan dit sind kun helbrede. Ved at fornægte dit sind ethvert destruktivt potentiale og genindsætte dets rent opbyggende kræfter, sætter du dig selv i en position, hvor du kan løse op for niveauforvirringen hos andre. Det budskab, som du da giver dem, er den sandhed, at deres sind er lige så konstruktive, og at deres fejlskabelser ikke kan skade dem. Ved at bekræfte dette forløser du sindet fra at overvurdere dets egne evner som underviser og genskaber sindet til sin sande position som det, der lærer noget.
6. Det bør igen understreges, at kroppen ikke kan lære mere, end den kan skabe. Som undervisningsmiddel følger den blot underviseren, men hvis der bliver den givet en falsk opfattelse af eget-initiativ, bliver den en alvorlig forhindring for den_ indlæring, som den faktisk skulle muliggøre. Kun sindet kan oplyses. Ånden er allerede oplyst, og kroppen er i sig selv for dum. Sindet kan imidlertid viderebringe oplysning til kroppen ved at anerkende, at den ikke er den, der lærer, og at den derfor ikke er indstillet på at lære. Men kroppen kan imidlertid let bringes på linie med et sind, der har lært at se hinsides den mod lyset.
7. Korrigerende indlæring begynder altid med åndens opvågnen og dette at vende sig bort fra troen på det fysiske syn. Dette indebærer ofte frygt, for du er bange for, hvad dit spirituelle syn vil vise dig. Jeg sagde før, at Helligånden ikke kan se fejl og kun kan se forbi dem som forsvar for Forsoningen. Der er ingen tvivl om, at dette kan skabe ubehag, men dette ubehag er det endelige resultat af perceptionen. Når det er tilladt Helligånden at se på tilsmudsningen af alteret, ser Han også øjeblikkeligt mod Forsoningen. Intet som Han opfatter kan skabe frygt. Alt som er et resultat af spirituel bevidsthed kanaliseres blot direkte mod korrektionen. Ubehaget opstår blot for at bevidstgøre om behovet for korrektion.
8. Frygten for helbredelse opstår i sidste instans som en uvilje mod helt at acceptere, at helbredelse er nødvendig. Det som det fysiske øje ser, er ikke korrigerende, ej heller kan fejl korrigeres af noget som helst virkemiddel, der kan ses fysisk. Så længe du tror på, hvad dit fysiske syn fortæller dig, vil dine forsøg på korrektion blive fejlrettede. Det virkelige syn forstyrres, da du ikke kan tåle at se dit eget tilsmudsede alter. Men siden dit alter er blevet tilsmudset, bliver din tilstand dobbelt farlig, medmindre det bliver opfattet.
9. Helbredelse er en evne, der udviklede sig efter adskillelsen, da den var unødvendig før den tid. Ligesom alle aspekter af rum og tid er den midlertidig, men så længe tiden er her, er helbredelse nødvendig som et beskyttelsesmiddel. Det er fordi helbredelse hviler på barmhjertighed, og barmhjertighed er en måde at opfatte en andens fuldkommenhed på, selvom du ikke kan opfatte dette i dig selv. De fleste af de højere koncepter, som du nu evner, er tidsafhængige. Barmhjertighed er i virkeligheden en svagere spejling af en meget mere kraftfuld kærlighedsfølelse, der ligger ud over nogen som helst form for barmhjertighed, som du endnu kan forestille dig. Barmhjertighed er vigtig for rigtig-sindethed i den begrænsede form, som den kan opfattes i lige nu.
10. Barmhjertighed er en måde at se på en anden, som om han allerede var langt længere i tid, end det han virkelig har opnået. Siden hans egen måde at tænke på er fejlagtig, kan han ikke se Forsoningen for sig selv, for da ville han ikke have brug for barmhjertigheden. Den barmhjertighed, der tildeles ham, er både en erkendelse af at han har brug for hjælp, og en erkendelse af, at han vil acceptere den. Begge disse perceptioner angiver klart deres afhængighed af tiden, idet det gør det helt klart, at barmhjertigheden ligger inden for verdens begrænsninger. Jeg sagde før, at kun åbenbaringen overskrider tiden. Miraklet som et udtryk for Barmhjertighed kan kun forkorte den. Det må imidlertid forstås, at hver gang du tilbyder et mirakel til en anden, forkorter du lidelsen for Jer begge. Dette korrigerer med tilbagevisende kraft som med fremadvisende.
A. Specielle principper for mirakelarbejdere
11. (1) Miraklet afskaffer behovet for bekymringer over lavere rangerende ting. Siden det er et udenfor-mønster tidsinterval, virker de almindelige betragtninger om rum og tid ikke. Når du udfører et mirakel, sørger Jeg for, at både tid og sted indretter sig på det.
12. (2) Det er vigtigt med en klar forskelsopfattelse af, hvad der er skabt, og hvad der er lavet. Alle former for helbredelse hviler på denne fundamentale korrektion i niveauopfattelse.
13. (3) Bland aldrig rigtig-sindethed og forkert-sindethed sammen. En reaktion på enhver form for fejl med alt andet end et ønske om at helbrede, er et udtryk for forvirring.
14. (4) Miraklet er altid en nægtelse af denne fejl og en bekræftelse af sandheden. Kun rigtig-sindethed kan korrigere på en måde, der har en virkelig effekt. Pragmatisk sagt har det ingen virkelig eksistens, som ingen virkelig effekt har. Effekten er da blot tomhed. Da det er uden nogen som helst form for virkeligt indhold, er det åbent for projektion.
15. (5) Miraklets niveaureguleringskraft indgiver den rigtige perception for helbredelse. Indtil dette er sket, kan helbredelse ikke forstås. Tilgivelse er en tom frase medmindre den indeholder korrektion. Uden dette er den mere dømmende end helbredende.
16. (6) Mirakel-sindet tilgivelse er kun korrektion. Det indebærer intet element af dom overhovedet. Udtalelsen: »Fader tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør«, bedømmer på ingen måde det, de gør. Det er en opfordring til Gud om at helbrede deres sind. Der er ingen henvisning til fejlens resultat. Det betyder ingenting.
17. (7) Påbuddet om at »være af et sind« er udtalelsen om åbenbarings-klarhed. Min anmodning »Gør dette i erindringen om mig«, er opfordringen til mirakelarbejdernes samarbejde. De to udtalelser ligger ikke i den samme virklighedsopfattelse. Kun den sidste indebærer en opfattelse af tid, siden dette at huske er at mindes fortiden i nutiden. Tiden er under min kontrol, men tidløsheden tilhører Gud. I tiden eksisterer vi for og med hinanden. I tidløsheden sameksisterer vi med Gud.
18. (8) Du kan gøre meget for din egen helbredelse og andres, hvis du i en situation, hvor der er brug for hjælp, tænker på det på denne måde:
Jeg er her kun for at være fuldstændig hjælpsom.
Jeg er her for at repræsentere Ham, Der sendte mig.
Jeg behøver ikke at bekymre mig om, hvad jeg skal sige eller gøre,
for Han, Sam sendte mig, vil lede mig.
Jeg er tilfreds med at være, hvor Han ønsker, jeg skal være,
idet jeg ved, at Han går der sammen med mig.
Jeg vil blive helbredt, som jeg lader Ham lære mig at helbrede.
Næste Afsnit Kapitel