Kapitel: 22 FRELSEN OG DET HELLIGE FORHOLD
Afsnit - V. Svaghed og forsvarsberedthed Næste

1. Hvordan overvinder man illusioner? Med sikkerhed, ikke med magt og vrede, ej heller ved at modgå dem på nogen måde. Blot ved at lade fornuften fortælle dig, at de modsiger virkeligheden. De går imod det, som må være sandt. Modsætningen kommer fra dem og ikke fra virkeligheden. Virkeligheden modsætter sig ingenting. Det, som blot er, har ikke brug for noget forsvar og tilbyder heller ikke noget. Kun illusioner har brug for et forsvar på grund af svaghed. Og hvordan kunne det være vanskeligt at gå sandhedens vej, når det kun er svagheden, der griber ind? Det er dig, der er den stærke i denne tilsyneladende konflikt. Og du har ikke brug for et forsvar. Du ønsker ikke noget af det, som har brug for et forsvar, for det, som har brug for et forsvar, vil svække dig.

2. Overvej, hvorfor egoet ønsker et forsvar. Altid for at retfærdiggøre det, som går imod sandheden, som går løs på fornuften og ikke har nogen mening. Kan dette retfærdiggøres? Hvad andet kan dette være end en invitation til sindssygen om at frelse dig fra sandheden? Og hvad andet vil du blive frelst fra end det, du frygter? Troen på synd har brug for store forsvarsværker og det med enorme omkostninger. Du bliver da tvunget til at forsvare dig imod og at sætte alt det over styr, som Helligånden tilbyder. For synden bliver skåret i en blok af din fred og lagt mellem dig og dens tilbagevenden.

3. Men hvorledes kan freden være så opdelt? Den er stadig hel, og intet er blevet taget fra den. Læg mærke til, hvordan onde drømmes midler og materiale intet er. Du og din broder står sammen i sandheden med intet imellem Jer. Gud holder Jeres hænder, og hvad kunne adskille dem, som Han har sammenføjet til ét med Ham? Det er din Fader, Som du ville forsvare dig imod. Men det vedbliver at være umuligt at holde kærligheden ude. Gud hviler roligt hos dig, uden forsvar og uden at forsvare Sig, for udelukkende i denne rolige tilstand ligger styrken og magten. Ingen svaghed kan komme ind her, for her er der intet angreb og derfor ingen illusioner. Kærligheden hviler i vished. Kun usikkerheden kan være forsvarsberedt. Og al usikkerhed er tvivl om dig selv.

4. Hvor svag er frygten ikke, hvor lille og hvor meningsløs. Hvor ubetydelig overfor den rolige styrke hos dem, som kærligheden har forenet! Dette er din »fjende« - en skræmt mus, som ønsker at angribe universet. Hvor sandsynligt er det, at det vil lykkes? Kan det være vanskelig at overhøre dens svage piben, som fortæller om dens almagt og som ønsker at drukne den æreshymne til dens Skaber, som ethvert hjerte i hele universet synger som én i evigheden? Hvem er stærkest? Er det denne lille mus eller alt det, som Gud skabte? Du og din broder er ikke forenede af denne mus, men ved Guds Vilje. Og kan en mus bedrage dem, som Gud har forenet?

5. Hvis du blot erkendte, hvor lidt der står imellem dig og din bevidsthed om din forening med din broder! Lad dig ikke bedrage af de illusioner, som den fremstiller, i størrelse og fylde, vægt, soliditet og fasthed i fundament. Jo, for kroppens øjne ser det ud som en vældig solid krop, så urokkelig som et bjerg. Men inden i dig selv er en Kraft, som ingen illusion kan modstå. Denne krop ser blot ud til at være urokkelig; denne Kraft er uimodståelig i sandheden. Hvad må der da ske, når de mødes? Kan illusionen om urokkelighed længe forsvares imod det, som roligt bevægede sig igennem og hinsides den?

6. Når du føler behovet for at forsvare dig imod noget som helst komme op i dig, glem da ikke, at du har identificeret dig med en illusion. Og derfor føler du, at du er svag, fordi du er alene. Dette er alle illusioners omkostning. Der er ikke en, som ikke hviler på den overbevisning, at du er adskilt. Ikke en, som ikke synes at stå, tung, solid og urokkelig mellem dig og din broder. Og ikke en, som sandheden ikke nemt kan passere forbi, og det så nemt, at du, på trods af hvad du troede, det var, må blive overbevist om, at det intet er. Hvis du tilgiver din broder, dette ske. For det er din uvillighed til at se forbi det, som står imellem dig og din broder, der får det til at se uigennemtrængeligt ud, og som forsvarer illusionen om dets urokkelighed.

Næste Afsnit Kapitel