Kapitel: 29 OPVÅGNEN
Afsnit - V. Den uforanderlige bolig Næste
1. Der findes et sted i dig, hvor hele denne verden er blevet glemt; hvor der ikke mere er nogen erindring om synd og illusion tilbage. Der findes et sted i dig, som tiden har forladt, og hvor der høres et ekko af evigheden. Der findes et hvilested, som er så stille, at ingen anden lyd løfter sig for at glæde Gud Faderen og Sønnen end en hymne til Himlen. Der, hvor Begge bor, huskes De Begge. Og der, hvor De er, der er Himlen og freden.
2. Tro ikke, at du kan ændre Deres bolig. For din Identitet bor i Dem, og der, hvor De er, må du være i al evighed. Himlens uforanderlighed er i dig så dybt, at der ikke findes noget i denne verden, som ikke blot farer forbi, ubemærket og uset. Den uendelige freds tyste evighed omslutter dig mildt med sin bløde omfavnelse, så stærk og rolig, stille i sin Skabers mag, at intet kan påvirke Guds hellige Søn indeni.
3. Her er den rolle, som Helligånden giver til dig, som venter på Guds Søn, og som ønsker at se ham vågne og blive glad. Han er en del af dig og du af ham, for han er sin Faders Søn, og det ikke på grund af et formål, som du ser i ham. Du bedes ikke om andet end at acceptere det uforanderlige og evige, som bor i ham, for det er der, din Identitet er. Freden i dig kan kun findes i ham. Og enhver tanke om kærlighed, som du tilbyder ham, bringer dig blot nærmere til din opvågnen til den evige fred og den endeløse glæde.
4. Denne hellige Guds Søn er som dig selv et spejl af hans Faders Kærlighed til dig, en mild påmindelse om hans Faders Kærlighed, som han blev skabt ved, og som stadig bor i ham, som den gør i dig. Vær meget stille, og hør Guds Stemme i ham, og lad Den fortælle dig, hvad hans funktion er. Han blev skabt for, at du kunne blive hel, for kun det fuldendte være en del af Guds fuldendelse, som skabte dig.
5. Der er ingen gave, som Faderen beder dig om, som du ikke kan se i hele skabelsen, og som blot er den strålende glorværdighed af Hans gave til dig. Se Hans Søn, Hans fuldendte gave, som hans Fader skinner i i al evighed, og som hele skabelsen er blevet givet til, så den kan være hans. Fordi han har den, er den også givet til dig, og der, hvor den ligger i ham, skal du se din fred. Den ro, der omslutter dig, bor i ham, og fra denne ro kommer de lykkelige drømme, hvori Jeres hænder mødes i uskyld. Dette er ikke hænder, der krummes i smerters drømme. De holder intet sværd, for de har sluppet deres greb om enhver af verdens tomme illusioner. Og da de nu er tomme, modtager de i stedet for en broders hånd, hvori fuldendelsen ligger.
6. Hvis du blot kendte det glorværdige mål, som ligger hinsides tilgivelsen, ville du ikke fastholde nogen ond tanke, hvor let det onde end synes at røre ved den. For da ville du forstå, hvor stor omkostningen er ved at fastholde det, som Gud ikke gav, i sindet, som kan lede hånden til at velsigne med, og føre Guds Søn til hans Faders hus. Ville du ikke ønske at være en ven for ham, der blev skabt af hans Fader til at være Hans hjem? Hvis Gud bedømte ham til at være Sig Selv værdig, ville du da angribe ham med hadets hænder? Hvem ville ønske at lægge blodige hænder på Himlen selv og dog håbe at finde dens fred? Din broder tror, at han holder døden i hånden. Tro ham ikke. Men lær i stedet for, hvor velsignet du er, som kan forløse ham, ved blot at tilbyde ham din.
7. En drøm bliver dig givet, hvori han er din frelser, ikke din fjende i had. En drøm bliver dig givet, hvori du har tilgivet ham for alle hans drømme om døden; en drøm om et håb, som du deler med ham, i stedet for at drømme onde, adskilte drømme om had. Hvorfor ser det ud til at være så svært at dele denne drøm med ham? For medmindre Helligånden giver denne drøm sin funktion, blev den lavet til had og vil fortsætte med at være dødens tjener. Enhver skikkelse, den antager, beder på en eller anden måde om døden. Og de, der tjener dødens herre, er kommet for at tilbede i en adskilt verden, hver med sit lille spyd og rustne sværd, for at holde sine ældgamle løfter om at dø.
8. Således er frygtens kerne i enhver drøm, der er blevet holdt borte fra anvendelse af Ham, Der ser en anderledes funktion i drømme. Når drømme deles med andre, mister de deres angrebs- og adskillelsesfunktion, selvom det var det, enhver drøm blev lavet til. Men intet i drømmenes verden forbliver uden håb om forandring og forbedring, for det er ikke her, at det uforanderlige findes. Lad os virkelig være glade for, at det er således, og søg ikke efter det evige i denne verden. Tilgivende drømme er midlet til at træde tilbage fra at drømme om en verden uden for dig selv. Og som til sidst vil føre hinsides alle drømme til det evige livs fred.
Næste Afsnit Kapitel