Kapitel: 5 HELBREDELSE OG HELHED
Afsnit - V. Egoets brug af skyld Næste

1. Måske vil nogle af vore koncepter blive klarere og mere personligt forståelige, hvis egoets brug af skyld bliver klarlagt. Egoet har et formål, ligesom Helligånden har. Egoets formål er frygt, for kun de, der er bange, kan være egoistiske. Egoets logik er lige så ulastelig som Helligåndens, for dit sind har midlerne til sin rådighed til at vælge side med enten Himlen eller jorden, som det nu vælger. Men husk igen, at begge er i dig.

2. I Himlen er der ingen skyld, for Kongeriget opnås gennem Forsoningen, som sætter dig fri til at skabe. Ordet »skabe« er rigtigt her, for når først det, du har lavet, bliver forløst af Helligånden, bliver den velsignede restmængde genskabt, så den kan forsætte i skabelsen. Det der i sandhed er velsignet, kan ikke give grund til skyld og kan kun give grund til glæde. Det gør det usårbart for egoet, for dets fred er uantastelig. Det er usårbart over for splittelse, fordi det er helt. Skyld kan altid splittes. Alt, hvad der fremkalder frygt, er altid splittelsesskabende, fordi det følger lovene om skel. Hvis egoet er symbolet på adskillelse, er det også symbolet på skyld. Skyld er ikke blot ikke af Gud. Det er symbolet på angreb på Gud. Dette er et fuldstændigt uforståeligt koncept - undtaget for egoet - men undervurder ikke kraften af egoets tro på det. Det er den tro, hvorfra al skyld virkelig kommer.

3. Egoet er den del af sindet, der tror på skel. Hvordan kunne en del af Gud løsrive sig uden at tro, at den angriber Ham? Vi talte før om autoritetsproblemet som hvilende på konceptet om at fravriste Gud Sin magt. Egoet tror, at det er, hvad du gjorde, for det tror, at det er dig. Hvis du identificerer dig med egoet, må du opfatte dig selv som skyldig. Hver gang du reagerer overfor egoet, vil du føle skyld, og du vil frygte afstraffelsen. Egoet er bogstavelig talt en frygtelig tanke. Hvor vanvittig tanken om at angribe Gud end kan være for det sunde sind, glem da aldrig, at egoet ikke er sundt. Det repræsenterer et forvrængningssystem og taler dets sag. Når du lytter til egoets stemme, betyder det, at du tror, at det er muligt at angribe Gud, og at en del af Ham er bortrevet af dig. Frygt for hævn udefra følger da, for skyldens alvor er så voldsom, at den må projiceres.

4. Hvad du end accepterer i dit sind, er en virkelighed for dig. Det er din accept af det, der gør det virkeligt. Hvis du sætter egoet på en trone i dit sind, vil din tilladelse til det om at komme ind, gøre det til en virkelighed for dig. Det er fordi sindet kan skabe en virkelighed eller lave en illusion. Jeg sagde før, at du må lære at tænke med Gud. At tænke med Ham er at tænke som Ham. Dette frembringer glæde ikke skyld, fordi det er naturligt. Skyldfølelse er et sikkert tegn på, at din tankegang er unaturlig. Unaturlig tænkning vil altid følges af skyldfølelse, for det er troen på synd. Egoet opfatter ikke følelsen af synd som en mangel på kærlighed, men som en positiv angrebshandling. Dette er nødvendigt for egoets overlevelse, for så snart du opfatter synd som en mangel, vil du automatisk forsøge at afhjælpe situationen, og det vil lykkes for dig. Egoet betragter dette som dommedag, men du må lære at betragte det som friheden.

5. Det skyldfri sind kan ikke lide. Idet det er sundt, helbreder sindet kroppen, fordi det selv er blevet helbredt. Det sunde sind kan ikke opfatte sygdom, fordi det ikke kan forestille sig at angribe nogen eller noget. Jeg sagde før, at sygdom er en slags magi. Det er måske bedre at sige, at det er en slags magisk løsning. Egoet tror, at ved at straffe sig selv, vil det måske mildne Guds straf. Men selv i dette er det arrogant. Det tilskriver Gud et ønske om at straffe, og tager derpå dette ønske som sin egen forret. Det prøver at overtage alle Guds funktioner, efterhånden som det ser dem, fordi det erkender, at der kun kan herske fuld tillid til fuldstændig trofasthed.

6. Egoet kan ikke sætte sig op imod Guds Love, ligesom du heller ikke kan, men det kan fortolke dem efter, hvad det ønsker, ligesom du kan. Det er derfor, at spørgsmålet: »Hvad ønsker du«? må besvares. Du besvarer det hvert minut og hvert sekund, og hvert et beslutningsøjeblik er en dom, der er alt andet end ineffektiv. Virkningerne vil følge automatisk, indtil beslutningen bliver ændret. Husk imidlertid, at alternativerne selv ikke kan ændres. Helligånden ligesom egoet er en beslutning. Sammen udgør de alle de alternativer, som sindet kan acceptere og adlyde. Helligånden og egoet er de eneste valg, der kan vælges af dig. Gud skabte den ene, og derfor kan du ikke slette det. Du lavede det andet, og derfor kan du. Kun det, som Gud skaber, er uafvendeligt og uforanderligt. Det, du lavede, kan altid ændres, for når du ikke tænker som Gud, tænker du i virkeligheden slet ikke. Forvrængede tanker er ikke rigtige tanker, selvom du kan tro på dem. Men du tager fejl. Tankens funktion kommer fra Gud og er i Gud. Som en del af Hans Tanke, kan du ikke tænke uden gennem Ham.

7. Irrationel tænkning er forvirret tænkning. Gud arrangerer Selv dine tanker, da dine tanker blev skabt af Ham. Følelser af skyld er altid et bevis på, at du ikke ved dette. De viser også, at du tror, at du kan tænke uden om Gud, og ligefrem ønsker det. Enhver forvirret tanke følges af skyld fra dens begyndelse, og vedligeholdes af skylden i sin fortsættelse. Skyld er uafvendelig hos dem, der tror, at de arrangerer deres egne tanker og må derfor følge deres diktater. Det får dem til at føle sig ansvarlige for deres fejl uden at erkende, at ved at påtage sig dette ansvar handler de i virkeligheden uansvarligt. Hvis mirakel-arbejderens eneste ansvar er at acceptere Forsoningen for sig selv, og jeg forsikrer dig om, at sådan er det, så kan ansvaret for, hvad der forsones, aldrig være dit. Dilemmaet kan ikke løses uden at acceptere løsningen om forløsning. Du ville være ansvarlig for alle virkningerne af dine fejltanker, hvis de ikke kunne forløses. Formålet med Forsoningen er at gemme fortiden, men kun i en renset form. Hvis du accepterer midlet mod forvirret tænkning, et middel hvis effektivitet er utvivlsom, hvordan kan dens symptomer da forblive?

8. Den fortsatte beslutning om at forblive adskilt er den eneste mulige grund til fortsatte skyldfølelser. Vi har sagt dette før men understregede ikke de destruktive resultater af beslutningen. Enhver beslutning, som sindet træffer, vil påvirke både opførsel og erfaring. Du forventer det, du ønsker. Dette er ikke illusorisk. Dit sind frembringer faktisk din fremtid, og det vil vende det til fuld skabelse på et øjeblik, hvis det først accepterer Forsoningen. Det vender tilbage til fuld skabelse i det øjeblik, det har gjort dette. Idet det har opgivet sin forvirrede tankegang, bliver det rigtigt arrangerede tankesæt øjeblikkeligt helt tydeligt.

Næste Afsnit Kapitel