Kapitel: 7 KONGERIGETS GAVER
Afsnit - V. Helbredelse og sindets uforanderlighed Næste
1. Kroppen er ikke andet end en ramme, hvori evner kan udvides, som står helt uden for det, de bruges til. Dette er en beslutning. Virkningerne af egoets beslutning er så tydelige, at de ikke behøver at uddybes, men Helligåndens beslutning om kun at bruge kroppen til kommunikation har en sådan direkte forbindelse med helbredelse, at der her er brug for en uddybelse. Den uhelbredte helbreder forstår åbenbart ikke sin egen profession.
2. Kun sind kommunikerer. Siden egoet ikke kan fjerne impulsen til at kommunikere, da det også er impulsen til at skabe, kan det kun lære dig, at kroppen både kan kommunikere og skabe, og at den derfor ikke har brug for sindet. Egoet forsøger derved at lære dig, at kroppen kan fungere som sindet og er derfor sig selv nok. Men vi har lært, at adfærd ikke er det niveau, hvor vi underviser eller lærer, for du kan handle i harmoni med det, du ikke tror på. Men at gøre dette vil svække dig som underviser og som elev for, som det ofte er blevet understreget, så underviser du i det, du tror på. En usammenhængende lektie vil blive undervist dårligt og indlært dårligt. Hvis du både underviser i helbredelse og i at blive syg, er du både en dårlig underviser og en dårlig elev.
3. Helbredelse er den ene evne, som enhver kan udvikle og må udvikle, hvis han skal helbredes. Helbredelse er Helligåndens kommunikationsmåde i denne verden og den eneste, Han accepterer. Han genkender ikke nogen anden, for Han accepterer ikke egoets sammenblanding af sind og krop. Sind kan kommunikere, men de kan ikke skade. Kroppen i egoets tjeneste kan skade andre kroppe, men dette kan ikke ske, hvis ikke kroppen allerede er blevet blandet sammen med sindet. Denne situation kan også bruges til enten helbredelse eller magi, men du må huske på, at magien altid involverer den tro, at helbredelse er skadelig. Denne tro er dens fuldstændigt vanvittige udgangspunkt, og derfra fortsætter den så.
4. Helbredelse kan kun styrke. Magien forsøger altid at svække. Helbredelse opfatter ikke noget i helbrederen, som enhver anden ikke kunne dele med ham. Magien ser altid noget »specielt« i helbrederen, som han tror, at han kan tilbyde som en gave til en anden, der ikke har det. Han tror måske, at gaven kommer fra Gud til ham, men det er helt tydeligt at han ikke forstår Gud, hvis han tror, at han har noget, som andre mangler.
5. Helligånden arbejder ikke med tilfældigheder, og den helbredelse, der kommer fra Ham, virker altid. Medmindre helbrederen altid helbreder gennem Ham, vil resultaterne variere. Men helbredelsen selv er konsekvent, for kun det konsekvente er konfliktfrit, og kun det konfliktfri er helt. Ved at acceptere undtagelser og anerkende, at somme tider kan han helbrede og somme tider ikke, accepterer helbrederen helt klart det inkonsekvente aspekt. Han er derfor i konflikt og underviser i konflikt. Er der overhovedet noget der er af Gud, som ikke er for alle og til alle tider? Kærligheden kender ikke til undtagelser. Kun hvis der er frygt, synes tanken om undtagelser at have nogen betydning. Undtagelser er frygtsomme, for de er lavet af frygten. Den »frygtsomme helbreder« er en selvmodsigelse og er derfor et koncept, som kun et konfliktfyldt sind kan opfatte som af nogen betydning overhovedet.
6. Frygt gør ikke glad. Helbredelse gør. Frygten laver altid undtagelser. Helbredelse aldrig. Frygten frembringer fravær, for den bevirker adskillelse. Helbredelse frembringer altid harmoni, fordi den udspringer af integration. Den er forudsigelig, for man kan stole på den. Alt, hvad der er af Gud, kan man stole på, for alt, hvad der er af Gud, er fuldendt virkeligt. Man kan stole på helbredelsen, for den er inspireret af Hans Stemme og er i overensstemmelse med Hans Love, men hvis helbredelse er konsekvent, kan den ikke forstås på en inkonsekvent måde. Forståelse indebærer konsekvens, for Gud indebærer konsekvens. Da det er Hans betydning, er det også din. Betydningen af dig kan ikke være i disharmoni med Hans, for hele din betydning og din eneste betydning kommer fra Hans og er som Hans. Gud kan ikke være i disharmoni med Sig Selv, og du kan ikke være i disharmoni med Ham. Du kan ikke adskille dit Selv fra din Skaber, Som skabte dig ved at dele Sin Egen Væren med dig.
7. Den uhelbredte helbreder ønsker taknemlighed fra sine brødre, men han er ikke taknemlig overfor dem. Det er, fordi han tror, at han giver noget til dem, og at han ikke modtager noget igen, som er lige så ønskeligt. Hans undervisning er begrænset, fordi han lærer så lidt. Hans helbredelseslektioner er begrænset af hans egen manglende taknemlighed, som er en lektion i sygdom. Sand lærdom er konstant og så vital i sin forandringskraft, at en Guds Søn kan erkende sin kraft i det ene øjeblik og ændre hele verden i det næste. Det er, fordi han ved at ændre sit sind har ændret det mest magtfulde værktøj, han nogensinde har fået til forandringer. Dette modsiger på ingen måde den uforandrethed af sindet, som Gud skabte det, men du tror, at du har forandret det, så længe du lærer gennem egoet. Dette sætter dig i en position, hvor du har brug for at lære en lektie, der synes modsigende; du må lære at ændre din mening om dit sind. Kun derigennem kan du lære, at det er uforanderligt
8. Når du helbreder, er det netop det, du lærer. Du genkender det uforanderlige sind i din broder ved at erkende, at han ikke kunne have ændret mening. Det er sådan, du opfatter Helligånden i ham. Det er kun Helligånden i ham, der aldrig ændrer Sin Mening. Han tror måske selv, at han kan, for ellers ville han ikke opfatte, at han var syg. Han ved derfor ikke, hvad hans eget Selv er. Hvis du kun ser det uforanderlige i ham, har du i virkeligheden ikke ændret ham. Ved at ændre din mening om hans sind for ham, hjælper du ham med at løse op for den ændring, som hans ego tror, det har lavet i ham.
9. Ligesom du høre to stemmer, kan du også se på to måder. Den ene måde viser dig et billede eller et afgudsbillede, som du måske vil kunne holde i ære ud fra frygt, men som du aldrig vil kunne elske. Den anden viser dig blot sandheden, som du vil elske, fordi du vil forstå den. At forstå er at påskønne, for det du kan forstå, kan du identificere dig med, og ved at gøre det til en del af dig selv, har du accepteret det med kærlighed. Det er sådan Gud Selv skabte dig; i forståelse, i påskønnelse og i kærlighed. Egoet kan overhovedet ikke forstå dette, for det forstår ikke det, det laver, det påskønner det ikke, og det elsker det ikke. Det indlemmer for at fjerne. Det tror bogstavelig talt, at hver gang det har taget noget fra nogen, har det faktisk forøget det. Jeg har ofte talt om forøgelsen af Kongeriget gennem dine skabelser, som kun kan skabes, som du blev det. Al hæderen og den fuldendte glæde, som er Kongeriget, har du i dig til at give af. Ønsker du ikke at give det bort?
10. Du kan ikke glemme Faderen, for jeg er hos dig„ og jeg kan ikke glemme Ham. At glemme mig er at glemme dig selv og Ham, Der skabte dig. Vore brødre er glemsomme, det er grunden til, at de har brug for din erindring om mig og om Ham, Der skabte mig. Gennem denne erindring kan du ændre deres sind og mening om dem selv, som jeg kan ændre din. Dit sind er så strålende et lys, at du kan se ind i deres og oplyse dem, som jeg kan oplyse dit. Jeg ønsker ikke at dele min krop ved altergangen, for det er at dele intet. Ville jeg forsøge at dele en illusion med de mest hellige børn af den mest hellige Fader? Jeg ønsker at dele mit sind med dig, for vi er af samme Sind, og dette Sind er vort. Se kun dette Sind overalt, for kun det er overalt og i alle. Det er alt, for det omslutter alle ting i sig selv. Velsignet er du, der kun opfatter dette, for du opfatter kun det, som er sandt.
11. Kom derfor til mig, og lær om sandheden i dig. Det sind, som vi deler, deles med alle vore brødre, og når vi ser dem i sandhed, vil de blive helbredt. Lad dit sind skinne i sandhed på deres sammen med mit, og gennem vor taknemlighed til dem gøre dem opmærksomme på lyset i dem selv. Dette lys vil skinne tilbage på dig og på hele Sønneforholdet, for det er din sande gave til Gud. Han vil modtage det og give det til Sønneforholdet, for det er acceptabelt for Ham og derfor også for Hans Sønner. Dette er sand altergang med Helligånden, Som ser Guds alter i enhver, og ved at vise det din påskønnelse, råber Han til dig om at elske Gud og Hans skabninger. Du kan kun påskønne Sønneforholdet som én. Dette er en del af skabelsesloven, som denved regerer over alle tanker.
Næste Afsnit Kapitel