Kapitel: 17 TILGIVELSEN OG DET HELLIGE FORHOLD
Afsnit - VI. Målet sættes Næste
1. Den praktiske anvendelse af Helligåndens formål er meget enkel, men den er utvetydig. Ja, for at være enkel må den faktisk være utvetydig. Det enkle er blot det, som er nemmest at forstå, og derfor er det indlysende, at det må være klart. Opsættelsen af Helligåndens mål er generel. Nu vil Han arbejde sammen med dig for at gøre det specifikt, for anvendelsen er specifik. Der er nogle meget bestemte retningslinier, som Han fremlægger til enhver situation, men husk, at du endnu ikke forstår deres universelle anvendelse. Derfor er det på nuværende tidspunkt nødvendigt at benytte dem hver for sig i enhver situation, indtil du mere sikkert kan se hinsides hver enkelt situation med en forståelse, som er meget bredere end tilfældet er nu.
2. I enhver situation, hvor du er usikker, er den første ting, som du må overveje meget enkelt dette: »Hvilket resultat ønsker jeg af dette? hvad er det godt for«? Afklaringen af målet hører hjemme i begyndelsen, for det er dette, som vil afgøre resultatet. I egoets procedure er dette vendt om. Situationen bliver bestemmende for resultatet, hvilket kan være hvad som helst. Grunden til denne desorganiserede måde er indlysende. Egoet ved ikke, hvad det ønsker, skal komme ud af situationen. Det er bevidst om, hvad det ikke ønsker, men kun dette. Det har overhovedet ikke positive mål.
3. Uden et klart afgrænset, positivt mål, som sættes i begyndelsen, ser situationen blot ud til at ske og giver ingen mening, før den er sket. Så ser du tilbage på den, og prøver at stykke sammen, hvad den må have betydet. Og du vil tage fejl. Ikke blot er din bedømmelse i fortiden, men du har ikke nogen idé om, hvad der egentlig skulle være sket. Der var ikke sat noget mål til at bringe midlet på plads med. Og nu er den eneste bedømmelse, som er tilbage, den om egoet kunne lide den eller ej; er den acceptabel eller må det råbe på hævn? Udeblivelsen af et kriterium for resultatet, som er sat i begyndelsen, gør forståelsen tvivlsom og bedømmelsen umulig.
4. Værdien af på forhånd at beslutte, hvad det er, du ønsker, der skal ske, er simpelthen, at du vil opfatte situationen som et middel til at få det til at ske. Du vil derfor gøre hvad som helst for ikke at se, hvad det er, der griber forstyrrende ind i opnåelsen af dit mål, og at koncentrere dig om alt det, som hjælper med at nå det. Det er helt tydeligt, at denne anvendelsesmåde har bragt dig nærmere til Helligåndens sortering af sandhed og usandhed. Det, som er sandt, bliver det, som kan anvendes til at opnå målet med. Det usande bliver det ubrugbare ud fra dette synspunkt. Situationen har nu en mening, men kun fordi målet har gjort det meningsfyldt.
5. Sandhedens mål har flere praktiske fordele. Hvis situationen bruges i sandhedens og den mentale sundheds tjeneste, må resultatet blive fred. Og dette er helt uafhængigt af, hvad resultatet faktisk er. Hvis freden er betingelsen for sandhed og mental sundhed, og den ikke kan undvære dem, må de være, hvor freden er. Sandheden kommer af sig selv. Hvis du oplever fred, er det, fordi sandheden kommer til dig, og at du i sandhed vil se resultatet, for bedraget kan ikke overvinde dig. Du vil kunne se resultatet, fordi du er i fred. Her ser du igen den modsatte af egoets måde at se på, for egoet tror, at situationen giver erfaringen. Helligånden ved, at situationen er, som målet bestemmer, den skal være, og at den opleves i forhold til målet.
6. Målets sandhed har behov for tillid. Tilliden er iboende i accepten af Helligåndens formål, og denne tillid er altomfattende. Der, hvor sandhedens mål er fastlagt, må tilliden være. Helligånden ser situationen som en helhed. Målet etablerer det faktum, at enhver, som er involveret i det, vil spille sin rolle i opfyldelsen af det. Dette er uundgåeligt. Ingen vil mangle noget. Dette synes at bede om en tillid, som ligger hinsides dig, og hinsides det, som du kan give. Men sådan ser det kun ud fra egoets synspunkt, for egoet tror på at »løse« konflikter gennem en opdeling af dem, og ser ikke situationen som en helhed. Derfor forsøger det at udskille segmenter af situationen og at behandle dem adskilte, for det tror på adskillelse og ikke på helhed.
7. Konfronteret med et hvilket som helst aspekt af situationen, som synes at være vanskelig, vil egoet forsøge at flytte dette aspekt et andet sted hen og løse det der. Og det vil se ud, som om det lykkes, ud over det faktum, at dette forsøg er i konflikt med enhed og må tilsløre sandhedens mål. Og freden vil ikke opleves ud over i fantasien. Sandheden er ikke kommet, fordi tilliden er blevet nægtet, idet den blev holdt borte fra det sted, hvor den med rette hører hjemme. På denne måde mister du den forståelse af situationen, som sandhedens mål ville bringe. For fantasiens løsninger bringer kun illusionen af erfaring, og illusionen om fred er ikke den betingelse, hvor sandheden kan komme ind.
Næste Afsnit Kapitel