Kapitel: 2 ADSKILLELSEN OG FORSONINGEN
Afsnit - VI. Frygt og konflikt Næste
1. Dette at være bange synes at være noget ufrivilligt; noget der ligger udenfor din egen kontrol. Men jeg har allerede sagt, at kun konstruktive handlinger skulle være ufrivillige. Min kontrol kan overtage alt det, der ikke betyder noget, medens min styring kan lede alt det, der betyder noget, efter dine valg. Frygt kan ikke kontrolleres af mig, men den kan selv-kontrolleres. Frygt forhindrer mig i at give dig min kontrol. Tilstedeværelsen af frygt viser, at du har løftet kropstankerne til sindets niveau. Dette fjerner dem fra min kontrol, og får dig til at føle dig personligt ansvarlig for dem. Dette er en tydelig forveksling af niveauer.
2. Jeg skaber ikke niveau-forvirringen, men du må vælge at korrigere den. Du ville ikke undskylde det faktum, at du opførte dig sindssygt med at du ikke kunne gøre for det. Hvorfor skulle du så acceptere sindssyg tænkning? Der er en forvirring her, som det ville være klogt af dig at se nærmere på. Det kan være, du tror, at du, er ansvarlig for det, du gør, men ikke for det du tænker. Sandheden er, at du er ansvarlig for det, du tænker, for det er kun på dette niveau, at du kan foretage et valg. Det, du gør, kommer af det, du tænker. Du kan ikke adskille dig fra sandheden ved at »give« selvbestemmelse til adfærden. Dette kontrolleres automatisk af mig, så snart du giver mig ledelsen over det, du tænker. Så snart du er bange, er det et sikkert tegn på, at du har tilladt dit sind at fejlskabe og ikke har tilladt mig at lede det.
3. Det er meningsløst at tro, at kontrollen af resultatet af fejltænkning skulle kunne resultere i helbredelse. Når du er frygtsom, har du valgt forkert. Det er derfor, du føler dig selv ansvarlig for det. Du må ændre dit sind ikke din adfærd, og dette er et spørgsmål om villighed. Du har ikke behov for ledelse undtaget på sindsplanet. Korrektion hører kun hjemme der, hvor ændring er mulig. Ændring betyder ikke noget på symptomplanet, hvor den ikke kan virke.
4. Korrektionen af frygt er dit ansvar. Når du beder om forløsning for frygt antyder du, at det ikke er dit ansvar. Du skulle hellere bede om hjælp til de betingelser, der har frembragt frygten. Disse betingelser indeholder altid en villighed til at være adskilte. På dette plan kan du hjælpe. Du er alt for tolerant m.h.t. sindets vandringer og accepterer passivt dit sinds fejlskabninger. De specifikke resultater har ingen betydning, men den fundamentale fejl har. Korrektionen er altid den samme. Før du vælger at gøre noget som helst, spørg mig, om dit valg passer med mit. Hvis du er sikker på, at det gør det, vil der ikke være nogen frygt.
5. Frygt er altid et tegn på en belastning, der opstår, når det, du ønsker, er i konflikt med det, du gør. Denne situation opstår på to måder: Først kan du vælge at foretage dig ting, der er i konflikt enten samtidig eller efter hinanden. Dette fremkalder konfliktadfærd, som ikke er til at holde ud, fordi den del af dit sind, der ønsker at gøre noget andet, er rasende. Dernæst kan du opføre dig, som du tror, du bør men uden helt at ønske at gøre det. Dette fremkalder en konsekvent adfærd, men indebærer et stort pres. I begge tilfælde er sindet og adfærden ude af trit, der resulterer i en situation, hvor du gør det, du ikke helt ønsker at gøre. Dette fremkalder en følelse af tvang, som normalt fremkalder et raseri, og det er sandsynligt, at det følges af projektion. Så snart der findes frygt, er det fordi, du ikke har bestemt dig. Dit sind er derfor splittet, og din adfærd bliver derfor nødvendigvis uberegnelig. Korrektion på adfærdsplanet kan flytte fejlen fra den første til den anden type, men vil ikke afskaffe frygten.
6. Det er muligt at nå et stade, hvor du bringer dit sind ind under min ledelse uden en bevidst anstrengelse, men det antyder en villighed, som du endnu ikke har udviklet. Helligånden kan ikke bede om mere, end du er villig til at gøre. Styrken til at gøre kommer fra din udelte beslutning. Der er ikke nogen anstrengelse forbundet med at udføre Guds Vilje, så snart du erkender, at det også er din egen. Lektionen er her meget enkel, men nem at overse. Jeg vil derfor gentage den og opfordrer dig til at lytte. Kun dit sind kan skabe frygt. Det gør det, så snart det er i konflikt med, hvad det ønsker, idet det fremkalder en uafvendelig belastning, fordi ønsket og handlingen ikke er i harmoni. Dette kan kun korrigeres ved at acceptere et forenet mål.
7. Det første korrigerende skridt til at opløse fejlen er at vide, at konflikten er et udtryk for frygt. Sig til dig selv, at du på en eller anden made har valgt at elske, for ellers kunne frygten ikke have opstået. Derpå bliver hele korrektionsprocessen intet andet end en række pragmatiske skridt i den større proces af at acceptere Forsoningen som lægemidlet. Disse skridt kan opsummeres på denne måde:
Vid først, at dette er frygt.
Frygt opstår af mangel på kærlighed.
Det eneste middel mod manglende kærlighed er den fuldendte kærlighed.
Den fuldendte kærlighed er Forsoningen.
8. Jeg har understreget, at miraklet eller udtrykket for Forsoningen altid er et tegn på respekt fra den, der er værdig til den, der er værdig. Erkendelsen af denne værdighed bliver genskabt af Forsoningen. Det er derfor indlysende, at når du er bange, har du sat dig selv i en position, hvor du har behov for Forsoning. Du har gjort noget ukærligt, har valgt uden kærlighed. Det er netop den situation, hvor Forsoningen er et tilbud. Behovet for dette hjælpemiddel inspirerede til dets oprettelse. Så længe du kun erkender behovet for hjælpemidlet, vil du vedblive at være frygtsom. Men så snart du har accepteret hjælpen, har du afskaffet frygten. Det er sådan, at sand helbredelse sker.
9. Alle oplever frygt. Dog ville det kræve meget lidt rigtig-tænkning for at erkende, hvorfor frygt opstår. Få påskønner sindets virkelige kraft, og ingen forbliver bevidste om det hele tiden. Men hvis du imidlertid ønsker at skåne dig selv for frygten, er der nogle ting, du må erkende og erkende fuldt ud. Sindet er meget magtfuldt og mister aldrig sin skabende kraft. Det sover aldrig. Hvert et øjeblik er skabende. Det er svært at erkende, at tanke og tro forbindes i en kraftstrøm, der bogstavelig talt kan flytte bjerge. Det synes umiddelbart, at det er arrogant at tro på sådanne kræfter i dig selv, men det er ikke den rigtige grund til, at du ikke tror det. Du foretrækker at tro, at dine tanker ikke virkeligt kan udøve indflydelse, da du faktisk er bange for dem. Dette kan lindre bevidstheden om skyld men på bekostning af at opfatte sindet som impotent. Hvis du tror, at det du tænker er ineffektivt kan du holde op med at være bange for det, men du vil næppe respektere det. Der findes ingen tomme tanker. Al tænkning producerer form på et eller andet niveau.
Næste Afsnit Kapitel