Kapitel: 22 FRELSEN OG DET HELLIGE FORHOLD
Afsnit - VI. Lyset fra det hellige forhold Næste

1. Ønsker du dig kroppens eller sindets frihed? For du kan ikke få dem begge. Hvilken værdsætter du? Hvilken er dit mål? For den ene ser du som midlet, den anden som målet. Og den ene må tjene den anden og føre den til sit overherredømme, idet den forøger dens vigtighed ved at formindske sin egen. Midler tjener målet, og når målet nås, formindskes midlets værdi og lukkes helt ude, når dets funktionsløshed erkendes. Der findes ikke nogen, som ikke længes efter frihed og ikke forsøger at finde den. Men han vil søge den, hvor han tror, den er, og hvor han tror, den kan findes. Han vil se muligheden i sindet eller kroppen, og han vil tvinge den anden til at tjene sit valg, som midlet til at finde den.

2. Når valget falder på kroppens frihed, vælges sindet som midlet, hvis værdi ligger i dets evne til at finde måder, hvorpå kroppens frihed kan opnås. Men kroppens frihed har ingen mening, og derfor helliges sindet til at tjene illusioner. Dette er en situation, som er så selvmodsigende og umulig, at enhver, som vælger dette, ikke har nogen idé om, hvad der er værdifuldt. Men selv i denne forvirring, der er så dyb, at det næppe kan beskrives, venter Helligånden i mild tålmodighed, lige så sikker på resultatet, som Han er sikker på Sin Skabers Kærlighed. Han ved, at denne sindsyge beslutning blev taget af en, som er lige så kær for Sin Skaber, som kærligheden er for sig selv.

3. Lad dig overhovedet ikke forstyrre af at tænke på, hvordan Han let kan ændre de roller, som midler og mål spiller i det, som Gud elsker og vil skal være fri til alle tider. Men vær du i stedet taknemlig for, at du kan blive midlet til at mene Hans mål. Dette er den eneste tjeneste, som fører til frihed. For at tjene dette mål, må kroppen opfattes som syndefri, for målet er syndefrihed. Manglen på selvmodsigelse gør den bløde overgang fra middel til mål lige så let som skiftet fra had til taknemlighed overfor tilgivende øjne. Du vil blive helgengjort af din broder, når du kun bruger din krop til at tjene de syndefri. Og det vil blive umuligt at hade det, der tjener den, du ønsker at helbrede.

4. Dette hellige forhold, dejlig i sin uskyld, mægtig i styrke, idet det stråler med et lys stærkere end den sol, som oplyser den himmel, du ser, er valgt af din Fader som et middel for Hans Egen plan. Vær du taknemlig over, at det overhovedet ikke tjener din. Intet, som gives i dets varetægt, kan misbruges, og intet, som gives til det, vil forblive uanvendt. Dette hellige forhold har magten til at helbrede al smerte uanset den skikkelse, den antager. Hverken du eller din broder kan tjene alene. Helbredelsen ligger kun i din og din broders fælles vilje. For her ligger din helbredelse, og her vil du modtage Forsoningen. Og igennem din helbredelse helbredes Sønneforholdet fordi din og din broders vilje er forenede.

5. Ansigt til ansigt med et helligt forhold findes der ingen synd. Fejltagelsens skikkelse ses ikke, og fornuften forenet med kærligheden ser roligt på al forvirring, idet den blot konstaterer: »Dette var en fejltagelse«. Og derpå korrigerer den samme Forsoning, som du modtog i dit forhold, fejltagelsen og lægger en del af Himlen i dens sted. Hvor velsignet du er, som lader denne gave blive givet! Hver eneste del af Himlen, som du bringer, bliver givet til dig. Og ethvert tomt sted i Himlen, som du igen fylder med det Evige Lys, som du medbringer, skinner nu på dig. Syndefrihedens midler kan ikke kende til frygt, for de bærer kun kærligheden hos sig.

6. Du fredens barn, lyset er kommet til dig. Du genkender ikke det lys, som du bringer, og dog vil du huske. Hvem kan nægte sig selv det klarsyn, som han bringer til andre? Og hvem kunne undgå at erkende en gave, som han lod lægge i Himlen gennem sig selv? Den milde tjeneste, som du giver til Helligånden, er en tjeneste for dig selv. Du, som nu er Hans middel, må elske enhver, som Han elsker. Og det, du bringer, er erindringen om alt det, som er evigt. Intet spor af noget af det, som er i tiden, kan længe forblive i et sind, som tjener det tidløse. Og ingen illusion kan forstyrre freden i et forhold, som er blevet midlet til fred.

7. Når du har set på din broder med den fuldendte tilgivelse, hvorfra ingen fejltagelse er udelukket, og for hvilket intet er skjult, hvilken fejltagelse kunne der da være noget sted, som du ikke kan se igennem fingre med? Hvilken slags lidelse kunne blokere dit syn, som kunne afholde dig fra at se forbi den? Og hvilken illusion kunne der være, som du ikke kunne genkende som en fejltagelse, en skygge, som du går igennem fuldstændig ufortrødent? Gud ville ikke lade noget forstyrre nogen, hvis vilje er Hans, og de vil se, at deres vilje er Hans, fordi de tjener Hans Vilje. Og tjener den villigt. Og kunne erindringen om, hvad de er, forsinkes ret længe?

8. Du vil se din værdi gennem din broders øjne, og hver enkelt forløses, når han ser sin frelser i stedet for den angriber, som, han troede, var der. Gennem denne forløsning forløses verden. Det er din del af fredsfrembringelsen. For du har spurgt om, hvad det er, der er din funktion her og har fået svar. Forsøg ikke at forandre dette eller at erstatte det med et andet mål. Dette blev dig givet og kun dette. Modtag dette ene, og tjen det villigt, for hvad Helligånden gør med gaver, som du giver til din broder, som Han tilbyder dem til, og hvor og hvornår, er Hans afgørelse. Han vil give dem, hvor de bliver modtaget og er velkomne. Han vil bruge hver eneste en for freden. Ej heller vil et eneste lille smil eller villighed til at se igennem fingre med den mindste fejltagelse gå nogens næse forbi.

9. Hvad andet end en universel velsignelse ligger der i at se på det, som din Fader elsker med barmhjertighed? Helligåndens funktion er udvidelsen af tilgivelsen. Overlad dette til Ham. Lad det kun være din bekymring at give det til Ham, som kan udvides. Skjul ikke nogle mørke hemmeligheder, som Han ikke kan bruge, men tilbyd Ham de små gaver, som Han kan udvide til alle tider. Han vil tage hver enkelt og gøre den til en stærk fredens kraft. Han vil ikke tilbageholde nogen velsignelse fra den eller begrænse den på nogen måde. Han vil forene den med al den magt, som Gud har givet til Ham for at gøre hver eneste lille kærlighedsgave til en helbredelsens kilde for alle. Hver eneste lille gave, som du giver din broder, oplyser verden. Du skal ikke bekymre dig om mørket, se bort fra det og hen imod din broder. Og lad mørket blive fjernet af Ham, Som kender lyset, og som mildt lægger det i hvert et roligt tillidens og troens smil, som du velsigner din broder med.

10. Verdens velfærd afhænger af din indlæring. Og det er kun arrogancen, som ville fornægte din viljes magt. Tror du, at Guds Vilje er magtesløs? Er dette ydmyghed? Du ser ikke, hvad denne overbevisning har gjort. Du ser dig selv som sårbar, svag og nem at ødelægge og i utallige angriberes vold, som er mere magtfulde end dig. Lad os se direkte på, hvordan denne fejltagelse opstod, for her ligger det tunge anker begravet, som synes at fastholde frygten for Gud, urokkelig og solid som en klippe. Sålænge dette forbliver sådan, så længe vil det se således ud.

11. Hvem kan angribe Guds Søn og ikke angribe hans Fader? Hvordan kan Guds Søn være svag og skrøbelig og nem at ødelægge, medmindre hans Fader også er det? Du forstår ikke, at enhver synd og enhver forbandelse, som du opfatter og retfærdiggør, er et angreb på din Fader. Og det er grunden til, at det ikke er sket eller kunne være virkeligt. Du forstår ikke, at det er dit forsøg, for du tror, at Faderen og Sønnen er adskilte. Og du må tro, De er adskilte på grund af frygten. For det synes mere sikkert at angribe en anden eller dig selv end at angribe den store universets Skaber, Hvis magt du kender.

12. Hvis du var ét med Gud og erkendte denne enhed, ville du vide, at Hans magt er din. Men du vil ikke huske dette, så længe du tror, at nogen form for angreb har nogen som helst mening. Det kan ikke retfærdiggøres i nogen skikkelse overhovedet, fordi det ikke har nogen mening. Den eneste måde, hvorpå det kunne retfærdiggøres, var, hvis du og din broder var adskilte fra hinanden, og alle var adskilte fra din Skaber. For kun således ville det være muligt at angribe en del af skabelsen uden at angribe helheden, Sønnen uden Faderen; og at angribe en anden uden at angribe dig selv eller at såre dig selv uden, at en anden ville føle smerten. Og det er den tro, du ønsker dig. Men hvor ligger dens værdi om ikke i ønsket om at kunne angribe i sikkerhed? Angreb er hverken sikkert eller farligt. Det er umuligt. Og det er således, fordi universet er ét. Du ville ikke vælge at angribe dets virkelighed, hvis det ikke var vigtigt for angrebet at se det adskilt fra sin frembringer. Og således ser det ud til, at kærligheden kunne angribe og derved blive skræmmende.

13. Kun det, som er forskelligt, kan angribe. Derfor konkluderer du, fordi du kan angribe, at du og din broder må være forskellige. Men Helligånden forklarer dette på en anden måde. Fordi du og din broder ikke er forskellige, kan du ikke angribe. Hver stillingtagen er en logisk konklusion. Hver af dem kunne fastholdes, men aldrig dem begge. Det eneste spørgsmål, som må besvares for at kunne afgøre, hvilket af dem er sandt, er, om du og din broder er forskellige eller ej. Ud fra den forståelse du har, synes du at blive angrebet og derfor også at kunne angribe. Ud fra valgmulighederne synes dette at være det mest naturlige og det, der passer bedst med dine erfaringer. Og derfor er det nødvendigt, at du får andre erfaringer, mere på linie med sandheden, som kan lære dig, hvad der er naturligt og sandt.

14. Dette er dit hellige forholds funktion. For det, den ene tænker, vil den anden erfare sammen med ham. Hvad andet kan dette betyde, end at dit sind og din broders sind er et og det samme? Betragt ikke dette lykkelige faktum med frygt, og tro ikke, at det lægger en tung byrde på dig. For når først du har accepteret dette med glæde, vil du erkende, at dit forhold er en afspejling af Skaberen og Hans Søns enhed. Der findes ingen adskillelse mellem kærlige sind. Og enhver tanke i det ene bringer glæde til det andet, fordi de er ét og det samme. Glæden er ubegrænset, fordi enhver skinnende kærlighedstanke udvider sin væren og skaber mere af sig selv. Der findes ingen forskelle deri, for enhver tanke er som sig selv.

15. Det lys, som forener dig og din broder skinner i hele universet, og fordi det forener dig og ham, således gør det dig og ham til ét med din Skaber. Og hele skabelsen forenes i Ham. Beklager du dig over, at du ikke kan frygte alene, når dit forhold også kan lære, at kærlighedens magt er tilstede, som gør al frygt umuligt? Forsøg ikke at beholde en smule af egoet sammen med denne gave. For den blev dig givet for, at den skal bruges og ikke skjules. Det, som underviser dig i, at du ikke kan adskille noget, fornægter egoet. Lad sandheden afgøre, om du og din broder er forskellige eller den samme, og lære dig, hvad der er sandt.

Næste Afsnit Kapitel